Side:Det norske Folks Historie 2-2.djvu/200

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
152
Olaf Haakonsſøn.

ſaa gammel og ſvag, at han aldeles havde draget ſig tilbage fra det offentlige Liv og holdt ſig ſtille paa ſine Ejendomme i Borgeſysſel, det være rig nu Borgagerde ved Sarpsborg, eller Huſeby i Odensø. Viſt er det, at han, uagtet han endnu levede i 1388[1], aldrig mere omtales ved nogen offentlig Forhandling. Hr. Sigurd Hafthorsſøn ſynes fremdeles at have beholdt Syslen paa Raumarike, eller maaſkee Hirdſtjore-Verdigheden paa Oplandene, ſkjønt hans ſtørſte og vigtigſte Beſiddelſer, Bjarkø og Giſke-Godſet, laa i det Nordenfjeldſke. Det er ej uſandſynligt, at han omtrent ved de Tider, hvormed vi her beſkjeftige os, ligeledes tænkte paa at drage ſig tilbage fra det offentlige Liv og oplade de fleſte af ſine Ejendomme til ſine Børn, Haakon og Agnes, der omtrent ved disſe Tider maa være blevne gifte, Haakon med Sigrid, en Datter af Erlend Philipsſøn paa Losna, og Agnes med den oftere omtalte vermelandſke eller dalſke Godsbeſidder Jon Martinsſøn, der allerede var optagen i Kongens Raad. Naar Haakon blev gift, vides ej med Vished; ſaa meget er kun bekjendt, at han endnu i 1378 anſaaes ſom umyndig, da Faderen paa hans Vegne, uden hans udtrykkelige Samtykke, bortſkjenkede noget Jordegods[2]; men at han var gift ved Juletider 1388, og at hans førſte Barn ikke blev født førend i 1390[3]. Heraf ſkulde man ſlutte, at hans Giftermaal ej fandt Sted førend henimod 1388. Agnes derimod var gift allerede i 1382, thi fra den Tid ſee vi hendes Mand Jon Martinsſøn have ſit ſtadige Tilhold i Norge og fornemmelig paa Sudreim, Svigerfaderens Ættegaard, der fremdeles blev i hans og hans Efterkommeres Beſiddelſe[4]. Heraf maa man altſaa ſlutte, at den gamle Hr. Sigurd allerede nu oplod ham Sudreim med tilliggende Gods, forbeholdende ſin Søn Haakon de ſtore nordenfjeldſke Beſiddelſer, eller Arnmødlingeſtammens Ættegods. Hvor han og hans Huſtru Fru Ingeborg Erlingsdatter, der ogſaa fremdeles ſynes at have været i Live, tog ſit Ophold for ſine ſidſte Dage, vides ikke; formodentlig var det dog vel enten paa Sudreim eller i Oslo. Imidlertid var dog Sigurd endnu ſaa rørig, at han i 1382 kunde deeltage i et Raadsmøde i Bergen, og 1383 i et lignende i Tunsberg; idet følgende Aar, 1384, nævnes han derimod ej blandt de da i Bergen forſamlede Raadsherrer, og ſaaledes har han vel ved denne Tid draget ſig

  1. Han og Broderen Sigurd nevntes af Hr. Agmund Finnsſøn, da denne i 1388 laa paa ſit Yderſte, ſom dennes nærmeſte Arvinger, Dipl. I. 1414, jvfr. II. 549.
  2. Dipl. N. I. 448.
  3. Sammeſteds No. 537.
  4. See foregaaende Bind, S. 903.