Side:Det norske Folks Historie 2-2.djvu/199

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
151
1381 fgg. Anſeede Mend og Ætter.

retninger ſom Rigsſtyrer, reiſt om i Landet, holdt Raadsmøder, o. ſ. v. Ved Siden af Rigsforſtanderſkabet beholdt han, ſom det ſynes, ligefuldt ſin Sysſel i Ryfylke, ja det er vel endog et ſtort Spørsmaal, om han ikke fremdeles tillige var Hirdſtjore i hele den veſtlige Deel af Landet. Saavidt man kan ſee, nød han overalt ſtor Agtelſe og førte ſig op med megen Verdighed. Da han i Aaret 1384 tænkte paa at foretage en Reiſe — formodentlig en Geſandtſkabsreiſe — til England (hvorom nærmere nedenfor) fik han fra Kong Richard den 2den et Lejdebrev, hvori han kaldtes „Baron af det norſke Rige“ (baro regni Norvegiæ), og ſom lød paa ham ſelv med fyrretyve Riddere, Heſte, og alt Tilbehør, for et heelt Aar[1]. Naar han her kaldtes „Baron“, var dette kun en Antydning, deels af hans ſtore Anſeelſe og høje Rang, der egentlig ſatte ham over Ridderne, deels af hans Stilling ſom Medlem af Rigets Raad. Det er altſaa let at ſkjønne, hvor højt agtet og anſeet han maa have været.

Ved Siden af Hr. Agmund Finnsſøn maa Hafthorsſønnerne fremdeles nævnes ſom de ypperſte Mend i Norge. Egentlig ſtod de endog over ham i et viſt Henſeende paa Grund af ſit Slegtſkab med Kongehuſet, og derfor ſee vi ogſaa Sigurd udtrykkeligt nævnt ſom Kongens Frænde ſtrax efter Drottſeten i den paa ſelve Hyldingsdagen udſtedte Bekræftelſe af Jemtelendingernes Rettigheder, uden at nogen af de øvrige Stormend nevnes. Ligeledes nevnes han umiddelbart efter Drottſeten, og foran de øvrige Raadsherrer, i flere af de andre Forordninger og Beſtemmelſer, ſom vedtoges paa de i de nærmeſt paafølgende Aar afholdte Raadsmøder. Derimod nevnes ved disſe ſamme Lejligheder aldrig Hr. Jon Hafthorsſøn, men kun Sønnen, Haakon Jonsſøn, uagtet Jon visſelig endnu var i Live; deraf maa man ſlutte, at han nu var

  1. See Rymeri foedera, Udg. af 1740, III. I Forbindelſe hermed bør det bemerkes, at der ogſaa findes et Brev af 17de April 1372, hvorved Kong Edvard III i England giver Skatmeſteren og Kæmereren ved hans „Exchequer“ Ordre til at give „Hermand de Fynstone, Chivaler au item de Norwege“, et ſmukt udarbeidet Sølvfad med Kande (un triper ove un hanap d’argent susorrez et eymellez ove un eawer de la suite le hanap esteant sur troys dragons et le pumel eymellez ove quatre roses poisantz dys marcs dys soldz et dys deniers de nostre doun) ſee Palgrave, „Kalendars and Inventories of hs. Maj. Exchequer“, II. 275. Denne Ridder Hermand de Fynstone, hvis Navn aabenbart er fordrejet, maa enten være Hermann v. Vitzen, hvilken vi i det foregaaende ſtundom have omtalt, men ſom vi rigtignok ſnarere ſkulde vente at finde blandt Kong Albrechts Mend, eller og — maaſkee ſnarere — Hr. Agmund Finnsſøn. (Agmund — Amund kunde let fordrejes til Armund — Armand — Hermand; endmere kunde Titlen „Herr Agmund“ opſattes ſom Hermann).