Side:Det norske Folks Historie 2-2.djvu/197

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest
149
1381 fgg. Anseede Mend og Ætter.

Agmund Finnssøn nu den fornemste. Vi have allerede ovenfor oftere haft Anledning til at omtale ham, saa at nogen udførlig Fremstilling af hans tidligere Livsbane ej er nødvendig. Som Søn af Hr. Finn Agmundssøn og Brodersøn af Hr. Ivar Agmundssøn, og, saavidt man kan skjønne, Hovedarving efter dem begge, maa han allerede paa denne Maade have faaet betydelige Besiddelser, foruden hvad han fik paa anden Viis, gjennem sin Moder, Hr. Sæbjørn Helgessøns Datter, og maaskee fra fjernere Slægtninge, blandt hvilke ogsaa Gaute Haakonssøn paa Tolga og Eidsa-Folkene maa have været, siden vi finde ham i Besiddelse baade af Tolga og af Eidsa (Idsø). Af forskjellige Brevskaber og andre Slags Optegnelser fra de Tider sees det, at han foruden disse Ejendomme og sin Ætte-Odel Hestbø paa Finnø ogsaa ejede Gods i Søndhordland, navnlig ved Framnes, ligesaa i hele Ryfylke ligetil Aaen Sire, og paa Grønland, det sidste formodentlig som Arv efter Farbroderen Hr. Ivar Agmundssøn[1]. Da han, som det tidligere er nævnt, var fød før Midten af 1321, (men dog sandsynligviis i dette Aar), var han altsaa paa den Tid, da han nu overtog Regjeringen som Drottsete, allerede en Mand paa sine 60 Aar. Desuagtet kan det ej have været saa lang Tid forud, at han var kommen i Egteskab med den føromtalte Katharina, Datter af Hr. Knut Algøtssøn og Fru Mæreta Ulfsdatter; thi da dennes Børn med Hr. Knut neppe vare fødte før 1350, kunde Katharina, der vist ikke engang var den eldste af dem, ej have været voxen eller gifteferdig førend henved 1370, da Hr. Agmund idetmindste var 50 Aar gammel[2]. Man skulde fristes til at antage, at han havde været tidligere gift, førend han egtede Katharina, dog er der ikke den fjerneste

  1. At Hestbø var Ættens Odelsgaard er allerede ovenfor omtalt. I 1321 gav Morfaderen Hr. Sæbjørn Helgessøn ham (der her kaldes „lille Agmund“) Audastad i Ryfylke, sandsynligviis til Faddergave (Dipl. N. II. 143). At han ejede Tolga og Eidsa, sees af hans Gave af disse Gaarde til sin Hustru, hvorom nedenfor. Allerede hans Fader ejede Gods i Stavanger, selv skjenkede han senere Ramsholmen ved Framnes (Oos Sogn) m. m. paa Søndhordeland til Munkelivs Kloster (Mkl. B. S. 139). Paa sit Dødsleje skjenkede han til Chorsbrødrenes Commune i Stavanger alt sit Gods mellem Stavanger og Aaen Sire undtagen Gaarden Vik paa Jederen (Dipl. N. III. 549). Og for sin Broder Hr. Ivars Begravelse ved Gimsø Kloster gav han til dette endeel af Gaarden Nes paa Grenland, upaatvivleligt af hvad han havde arvet efter Ivar (Eysteins Register fol. 32 a).
  2. I „Chronicon St. Birgittæ“ staar der udtrykkeligt, at Katharina var Fru Mamas anden Datter, og Ingegerd, Dronning Margretes Legesyster, den første; nu var Margrete fød 1353, altsaa skulde vel ogsaa Ingegerd være af samme Alder, og Katharina noget yngre. Desuden levede Sigvid Ribbing endnu i 1345, og maaskee nogle Aar derefter, saa at man neppe kan sette Fru Mæretas Giftermaal tidligere end 1350.