Side:Det norske Folks Historie 2-2.djvu/197

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
149
1381 fgg. Anſeede Mend og Ætter.

Agmund Finnsſøn nu den fornemſte. Vi have allerede ovenfor oftere haft Anledning til at omtale ham, ſaa at nogen udførlig Fremſtilling af hans tidligere Livsbane ej er nødvendig. Som Søn af Hr. Finn Agmundsſøn og Broderſøn af Hr. Ivar Agmundsſøn, og, ſaavidt man kan ſkjønne, Hovedarving efter dem begge, maa han allerede paa denne Maade have faaet betydelige Beſiddelſer, foruden hvad han fik paa anden Viis, gjennem ſin Moder, Hr. Sæbjørn Helgesſøns Datter, og maaſkee fra fjernere Slægtninge, blandt hvilke ogſaa Gaute Haakonsſøn paa Tolga og Eidſa-Folkene maa have været, ſiden vi finde ham i Beſiddelſe baade af Tolga og af Eidſa (Idſø). Af forſkjellige Brevſkaber og andre Slags Optegnelſer fra de Tider ſees det, at han foruden disſe Ejendomme og ſin Ætte-Odel Heſtbø paa Finnø ogſaa ejede Gods i Søndhordland, navnlig ved Framnes, ligeſaa i hele Ryfylke ligetil Aaen Sire, og paa Grønland, det ſidſte formodentlig ſom Arv efter Farbroderen Hr. Ivar Agmundsſøn[1]. Da han, ſom det tidligere er nævnt, var fød før Midten af 1321, (men dog ſandſynligviis i dette Aar), var han altſaa paa den Tid, da han nu overtog Regjeringen ſom Drottſete, allerede en Mand paa ſine 60 Aar. Desuagtet kan det ej have været ſaa lang Tid forud, at han var kommen i Egteſkab med den føromtalte Katharina, Datter af Hr. Knut Algøtsſøn og Fru Mæreta Ulfsdatter; thi da dennes Børn med Hr. Knut neppe vare fødte før 1350, kunde Katharina, der viſt ikke engang var den eldſte af dem, ej have været voxen eller gifteferdig førend henved 1370, da Hr. Agmund idetmindſte var 50 Aar gammel[2]. Man ſkulde friſtes til at antage, at han havde været tidligere gift, førend han egtede Katharina, dog er der ikke den fjerneſte

  1. At Heſtbø var Ættens Odelsgaard er allerede ovenfor omtalt. I 1321 gav Morfaderen Hr. Sæbjørn Helgesſøn ham (der her kaldes „lille Agmund“) Audaſtad i Ryfylke, ſandſynligviis til Faddergave (Dipl. N. II. 143). At han ejede Tolga og Eidſa, ſees af hans Gave af disſe Gaarde til ſin Huſtru, hvorom nedenfor. Allerede hans Fader ejede Gods i Stavanger, ſelv ſkjenkede han ſenere Ramsholmen ved Framnes (Oos Sogn) m. m. paa Søndhordeland til Munkelivs Kloſter (Mkl. B. S. 139). Paa ſit Dødsleje ſkjenkede han til Chorsbrødrenes Commune i Stavanger alt ſit Gods mellem Stavanger og Aaen Sire undtagen Gaarden Vik paa Jederen (Dipl. N. III. 549). Og for ſin Broder Hr. Ivars Begravelſe ved Gimsø Kloſter gav han til dette endeel af Gaarden Nes paa Grenland, upaatvivleligt af hvad han havde arvet efter Ivar (Eyſteins Regiſter fol. 32 a).
  2. I „Chronicon St. Birgittæ“ ſtaar der udtrykkeligt, at Katharina var Fru Mamas anden Datter, og Ingegerd, Dronning Margretes Legeſyſter, den førſte; nu var Margrete fød 1353, altſaa ſkulde vel ogſaa Ingegerd være af ſamme Alder, og Katharina noget yngre. Desuden levede Sigvid Ribbing endnu i 1345, og maaſkee nogle Aar derefter, ſaa at man neppe kan ſette Fru Mæretas Giftermaal tidligere end 1350.