Side:Det norske Folks Historie 2-2.djvu/189

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
141
1381 fgg. Anſeede Geiſtlige.

anvendte i Danmark og ſiden i Sverige, nemlig at holde ſig til Vens med Geiſtligheden. Og Omſtændighederne vare nu ogſaa dertil ſærdeles gunſtige, da Kirkeſplittelſen gjorde det nødvendigere end hidtil for Geiſtligheden at ty til den verdſlige Magts Beſkyttelſe.

Blandt de øvrige Geiſtlige af en vis Rang ſynes paa denne Tid faa at have ſtaaet i ſaadan Anſeelſe ſom Eyſtein Aslaksſøn, Chorsbroder i Oslo. Han var af en anſeet og formaaende Ætt paa Veſtfold, ſom det er af megen Interesſe at betragte noget nærmere fra dens førſte Fremtræden. Faderen, Aslak Steinarsſøn, kaldtes ſedvanligviis Aslak paa Skaanøre, efter ſin Odelsgaard Skaanør (nu Skaane ved Frebergsvik) i Nykirke Sogn ved Horten[1]. Han forekommer i Breve mellem Aarene 1354 og 1371 og beſad betydelige Ejendomme ej alene paa Veſtfold, men ogſaa i Oslohered, paa Raumarike og flere Steder. Saaledes ejede han en Deel af Gaardene Skoggeſtad og Jader, Klep og Hole i Ramnes Sogn, og Bjerknes i Elfteløytesſogn paa Sandsverv[2]. Han fik ogſaa en Deel efter ſin eldre Broder, Arnulf Steinarsſøn, Chorsbroder i Oslo. Denne var ligeledes en bemidlet Mand, ſaaledes ejede han Huſe i Chorsbrødregaarden, ſom han i ſin Tid kjøbte for 80 Mk. Floſepenge, og arvede derhos Gods efter en lidt før 1340 afdød Godsejer Sigurd Nibb, hvoriblandt en Deel af Hovin i Mosſedal, Fors i Starahvarven i Fenſtad Sogn paa Raumarike, m. m.[3]. Arnulf gik formodentlig i 1349 ind i Hovedø Kloſter, men teſtamenterede forud Hovin til Edmunds-Alteret i St. Hallvards-Kirke, og ſine Huſe i Chorsbrødregaarden halvt til Biſkopsſtolen, halvt idet vil ſige de ved Salget deraf indkomne Penge) til de Fattige[4]. Det øvrige af

  1. Saaledes kaldes han et Par Gange i det af hans egen Søn, Eyſtein, indrettede Regiſter over Kirkegodſet i Oslo Biſkopsdømme, fol. 47 .b
  2. Dette ſees deels af Eyſteins Regiſter, deels af forſkjellige Breve.
  3. Sigurd Nibb kjøbte Fors ſamt Jadar i Mosſedal 1315 af en Frederik Aſlaksſøn, Dipl. Norv. IV. 111; Halvdelen af Hovin kjøbte han i 1323, Dipl. N. III. 133; derhos ejede han en Deel af Sogn i Oslohered: men i 1340 blev hans Arvinger, nemlig Sira Arnulf, Lagmanden Thord Eriksſøn, (med hvilken altſaa Arnulf var beſlegtet), og nogle andre enige om et Jordeſkifte, hvorved Arnulf og en Atle Hallvardsſøn fik Gaarde i Ignabakke og Thrygſtad Sogne, ſamt Fors; men desforuden maa enhver Arving have faaet meget mere, navnlig ſeer man, at Fors og Hovin kom paa Arnulfs Part, ſiden han kunde bortgive det ſidſte, og Broderſønnen Eyſtein erhvervede det førſte. Hvorfor netop Arnulf og ikke hans Brødre arvede Sigurd, ſom overhoved hvilket Forhold der var mellem dem, kan ej ſees, men at de maa have været meget nærbeſlegtede, ſees ogſaa deraf, at de tilſammen ſkjenkede 2 Mk. Bool i Skeidsmo i Kiſe paa Raumarike til Capitlet l Oslo. Eyſteins Reg. fol. 123 a.
  4. Teſtamentet findes i Dipl. N. IV. 350. Han gav derhos et ſtort Misſale til