Side:Det norske Folks Historie 2-2.djvu/187

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
139
1331 fgg. Biſkoper.

dende, imidlertid er det ej nødvendigt at antage det, da vi allerede have ſeet Exempler nok paa, at Pønitentiarius-Embedet ved Curien var, hvad man nu vilde kalde en Befordeingspoſt, ſaaledes at enhver Indehaver deraf allerede var deſigneret til den førſte Biſkopsſtol af ringere Indtægter, ſom maatte blive ledig, og ſom han ſelv ønſkede. Det er ſlet ikke umuligt, at Olaf Brand, udnævnt til Biſkop i 1382, har været Michaels Forgenger, og at denne ſaaledes ikke beklædte Pønitentiar-Embedet mere end eet Aar. Michael kom ikke til Island førend i 1385[1], og hans Optreden der var yderſt upopulær.

Med Beſettelſen af Færøernes Biſkopsſtol ſynes det at have gaaet endnu uregelmesſigere til. Naar Biſkop Arne Sturla, til hvem man intet hører ſiden 1364, afgik ved Døden, vides ikke, men det ſkete ſandſynligviis omkring 1380, thi i Begyndelſen af 1381 omtales en Andres ſom udvalgt Biſkop paa Færø, og paa den Maade, at man ſeer, at han har været Chorsbroder enten i Nidaroos eller Bergen, og paa ſedvanlig Viis nys udvalgt enten af det bergenſke eller det throndhjemſke Capitel[2]. Men i 1391 omtales baade en anden Chorsbroder i Nidaroos, Philip Gudbrandsſøn, paa lignende Maade ſom udvalgt Biſkop til Færøerne, og ved Curien en Vikbold ſom der indviet Biſkop[3]; Aaret efter optreder i ſamme Egenſkab den nysomtalte Biſkop Hallgeir, men nævnes endnu ſamme Aar uden denne Titel, hvorefter Vikbold omſider

    om hans Død kunde komme til Rom og Eftermanden blive udnævnt. Under disſe Omſtændigheder er det ogſaa ſandſynligere, at Michaels Formand i Pønitentiar-Embedet kan være bleven befordret i 1381.

  1. Isl. Annaler Udg. S. 337. Ogſaa her varierer Annalernes Angivelſer mellem 1383 og 1385. Men at 1385 er det rette Aar, ſees deraf, at Beretningen om Michaels Ankomſt til Island tilføjer, hvorledes baade det Skib, hvorpaa han havde været, og fire andre Skibe bleve fordrevne til Grønland, ſamt at Bjørn Einarsſøn og Sigurd Hviitkoll, ſom vare ombord paa et af dem, ej kom fra Grønland førend to Aar derefter, altſaa i 1387. Thi at 1387 er det rette Aar for deres Tilbagekomſt fra Grenland, kan ſkjønnes deraf, at det i „Grønl. hiſt. Mindesmerker“ III. S. 139 meddelte Brev af 1389 udtrykkeligt henfører deres Ankomſt til Norge, der ſkete Aaret efter Hjemkomſten fra Grenland, til 1388.
  2. Dipl. N. II. 468.
  3. Dipl. N. II. 527. Urbani VI et Bonif. IX divers. regest. 1389—1391. No. 1980. fol. 235. Wikbold „dei gratia episcopus Pharensis in provincia Nidrosiensia“, faar her den 4de Marts 1391 Qvittering for at have indbetalt endeel af de ſedvanlige Servitspenge, et Tegn paa at han er provideret ved Curien Men da han ikke ſelv indbetalte dem, men dette ſkete ved den münſterſke Preſt Lippold af Beym, ſkulde man antage, at han allerede havde forladt Rom og var raa Veien til ſin Biſkopsſtol. Maaſkee han ogſaa ſelv var fra det Münſterſke. Philip Gudbrandsſøn nævnes ſom Chorsbroder allerede i 1382, ſee Dipl. N. II. 473.