kort efter for at tage Erkestolen i Besiddelse, men i Midten af 1386 var han atter nede i Danmark[1], hvorfra han ej mere kom tilbage, da han døde endnu samme Aar. Imidlertid havde han ført med lig til Danmark en Mengde Kostbarheder, Bøger og andre Sager, tilhørende Nidaroos Erkestol, hvilket vidner om, at det var hans Hensigt at slaa sig ned der og derfra styre sin Diøcese og sin Provins. Det maa under disse Omstændigheder ansees som et Held, at han ikke beklædte Erkestolen mere end i henved fire Aar.
Om den stavangerske Biskop Olafs Herkomst – han være nu den af Biskopen i Linkøping omtalte Olaf Brand, eller en anden – vides slet intet. Saaledes lader det sig ikke her med Bestemthed sige, om ogsaa han var en dansk Mand, der skyldte Margretes megtige Anbefaling sin Forfremmelse, eller ej. Det første er vistnok det sandsynligste, og især hvis han virkelig var Olaf Brand, thi saadanne Tilnavne vare paa denne Tid brugeligere i Danmark end i Norge. Den Maade, hvorpaa Biskopen i Linkøping omtaler „Hr. Olaf Brand“, synes ellers at vise, at han var en i Norden bekjendt Mand, og den Antagelse ligger nær, at han var en af de mange pavelige Udsendinger, der i denne Tid reiste omkring[2]. Men er Olafs Herkomst uvis, da er en tredie ved disse Tider ogsaa paa uregelmessg Maade i den norske Kirke ansat Biskops desto vissere. I Aaret 1331 var Biskop Oddgeir af Skaalholt død i Bergen, som det angives ved et Ulykkestilfelde, d. 15de August[3], og Biskopsstolen stod nogen Tid ubesat, sandsynligviis fordi Erkebiskop Thrond omtrent paa samme Tid var død, og Capitlet i Nidaroos vanskeligt kunde skride til nyt Valg, førend hans Eftermand var kommen. Men imidlertid blev en Pønitentiarius for Norden ved den pavelige Curie, Michael, dansk af Ætt, beskikket til Biskop i Skaalholt (1383[4]). Muligt, at Margretes Indflydelse ogsaa her gjorde sig gjel-
- ↑ Suhm, XIV. S. 160. Dipl. N. IV. 530.
- ↑ Olaf nævnes i de forhaandenværende Breve nedre førend i August 1383, Sigurd paa Hamar allerede før Febr. 1383. Norges gl. L. l. c.: Dipl. N. II. 479.
- ↑ Dagen angives i Isl. Annaler, Udg. S. 332. Finn Jonssøn fortæller l sin Kirkehistorie II S. 122, at han ombord raa et Skib i Bergens Havn faldt ned fra Dekket i det dybeste af Skibsrummet og slog sig ihjel. Han tilføier, at Oddgeir blev begraven ved Christkirken i Bergen, hvad der og i sig selv er rimeligt nok, da han havde været Chorsbroder der.
- ↑ Isl. Annaler Udg. S. 334. Ogsaa her vaktes der med Aaret, idet nogle Haandskrifter angive 1381, andre 1382, men da vi ville see, at 1385 er det rette Aar før Michaels Ankomst til Island, bliver ogsaa 1383 det rette Aar for hans Udnævnelse Desuden levede Oddgeir endnu i Februar 1381 (Dipl. N. II. 468), og det var ikke rimeligt, at endnu samme Aar baade Efterretningen
