Side:Det norske Folks Historie 2-2.djvu/186

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
138
Olaf Haakonsſøn.

kort efter for at tage Erkeſtolen i Beſiddelſe, men i Midten af 1386 var han atter nede i Danmark[1], hvorfra han ej mere kom tilbage, da han døde endnu ſamme Aar. Imidlertid havde han ført med lig til Danmark en Mengde Koſtbarheder, Bøger og andre Sager, tilhørende Nidaroos Erkeſtol, hvilket vidner om, at det var hans Henſigt at ſlaa ſig ned der og derfra ſtyre ſin Diøceſe og ſin Provins. Det maa under disſe Omſtændigheder anſees ſom et Held, at han ikke beklædte Erkeſtolen mere end i henved fire Aar.

Om den ſtavangerſke Biſkop Olafs Herkomſt — han være nu den af Biſkopen i Linkøping omtalte Olaf Brand, eller en anden — vides ſlet intet. Saaledes lader det ſig ikke her med Beſtemthed ſige, om ogſaa han var en danſk Mand, der ſkyldte Margretes megtige Anbefaling ſin Forfremmelſe, eller ej. Det førſte er viſtnok det ſandſynligſte, og iſær hvis han virkelig var Olaf Brand, thi ſaadanne Tilnavne vare paa denne Tid brugeligere i Danmark end i Norge. Den Maade, hvorpaa Biſkopen i Linkøping omtaler „Hr. Olaf Brand“, ſynes ellers at viſe, at han var en i Norden bekjendt Mand, og den Antagelſe ligger nær, at han var en af de mange pavelige Udſendinger, der i denne Tid reiſte omkring[2]. Men er Olafs Herkomſt uvis, da er en tredie ved disſe Tider ogſaa paa uregelmesſg Maade i den norſke Kirke anſat Biſkops deſto visſere. I Aaret 1331 var Biſkop Oddgeir af Skaalholt død i Bergen, ſom det angives ved et Ulykkestilfelde, d. 15de Auguſt[3], og Biſkopsſtolen ſtod nogen Tid ubeſat, ſandſynligviis fordi Erkebiſkop Thrond omtrent paa ſamme Tid var død, og Capitlet i Nidaroos vanſkeligt kunde ſkride til nyt Valg, førend hans Eftermand var kommen. Men imidlertid blev en Pønitentiarius for Norden ved den pavelige Curie, Michael, danſk af Ætt, beſkikket til Biſkop i Skaalholt (1383[4]). Muligt, at Margretes Indflydelſe ogſaa her gjorde ſig gjel-

  1. Suhm, XIV. S. 160. Dipl. N. IV. 530.
  2. Olaf nævnes i de forhaandenværende Breve nedre førend i Auguſt 1383, Sigurd paa Hamar allerede før Febr. 1383. Norges gl. L. l. c.: Dipl. N. II. 479.
  3. Dagen angives i Isl. Annaler, Udg. S. 332. Finn Jonsſøn fortæller l ſin Kirkehiſtorie II S. 122, at han ombord raa et Skib i Bergens Havn faldt ned fra Dekket i det dybeſte af Skibsrummet og ſlog ſig ihjel. Han tilføier, at Oddgeir blev begraven ved Chriſtkirken i Bergen, hvad der og i ſig ſelv er rimeligt nok, da han havde været Chorsbroder der.
  4. Isl. Annaler Udg. S. 334. Ogſaa her vaktes der med Aaret, idet nogle Haandſkrifter angive 1381, andre 1382, men da vi ville ſee, at 1385 er det rette Aar før Michaels Ankomſt til Island, bliver ogſaa 1383 det rette Aar for hans Udnævnelſe Desuden levede Oddgeir endnu i Februar 1381 (Dipl. N. II. 468), og det var ikke rimeligt, at endnu ſamme Aar baade Efterretningen