Biskops-Stolens foregivne Ringhed i Indtægter at takke for, at han beholdt den, og at det Uvejr, der først truede ham, nu gik ud over Hallgeir. Thi vaade denne og Haakon Ivarssøn gik Glip af de Biskopsstole, hvortil de vare valgte. Til Haakon hører man intet mere: formodentlig reiste han hjem igjen og maatte nøjes med sit Canonicat. Hallgeir, skjønt han allerede var indviet Biskop og havde taget Biskopsstolen i Besiddelse, maatte rømme for Olaf. Efter de kanoniske Bestemmelser kunde den biskopelige Verdighed ikke berøves ham, og vi finde ham 1384i Nidaroos, maaske som Vicebiskop for den nye Erkebiskop; i April 1392 dukker han op som Biskop paa Færøerne, men mod Slutningen af samme Aar nævnes han atter kun som Biskop uden Biskopsstol og som erkebiskopelig (?) Commissær i Stavanger[1]. Siden høres der ej mere til ham.
Om Erkebiskop Thronds Virksomhed i hans senere Aar vides der, som sagt, næsten intet, og heller ikke om Stedet, hvor han døde. Det er ikke usandsynligt, at det kan have været paa Hedemarken, hvor vi allersidst finde ham, og hvor han maaskee oprindelig hørte hjemme siden han ejede en Deel af Gaarden Dalby paa Ringsaker og i sit Testament skjenkede dette til Erkestolen[2]. Om hans Eftermand, Nikolas Ruser, veed man heller ikke stort. De islandske Annaler kalde ham, som vi have seet, en Lægmand; det var han ogsaa idetmindste paa den Tid, da vi allerførst høre noget om ham. I Proces-Akterne af 1424 om Hertugdømmet Sønderjylland oplyses det nemlig, at Kong Valdemar havde besiddet Slottene paa Øen Als og givet dem i Forvaring, først til Ridderen Hr. Jakob Olafssøn, dernæst til Hr. Nikolas Ruzer og hans Broder Peter Finkenoge, og endelig til Henning Meynstorp, der efter Kongens Død forrædersk solgte dem til de holstenske Grever[3]. Her
- ↑ See Dipl. N. V. 306. IV. 508. 516. III. 456. Suhm, XIII. 566. Dipl. N. VI. 616. Paa det sidstnævnte Sted (3die Decbr. 1392) kaldes han “episcopus et commissarius domini nostri a ……“, hvilket sidste Ord synes vanskeligt at kunne udfyldes anderledes end „archiepiescopi“, skjønt det er umuligt at paastaa det med Vished.
- ↑ I Erkebiskop Aslak Bolts Jordebog over Erkestolens Gods S. 103 staar der, at „Erkebiskop Thrond ejede Dalby paa Hedemarken og gav dette til Erkestolen“. Han kaldes i Dipl N. II. 374 Thrond „Gardarssøn“, i Provisions-Brevet „Throndu Gerderi“. Skulde han maaskee rettere hede Thrond Gudssøn og være en Søn af Gerd Smidssøn, der var Sysselmand paa Raumarike i 1349? Gerd kan da have været en eldre Mand paa henved 60 Aar, og Thrond være fød omkring 1320.
- ↑ Scr. r. Dan. VII. S. 400. Her staar der vistnok i Aftrykket ikke „Petro Finkenoge“, men „Petro Rukenhoge“; men da Navnene i disse Proces-Akter meget ofte ere højst forvanskede ved Fejllæsning, (saaledes skrives paa samme Sted „Mexustorp“ istedetfor „Meynstorp“), anseer jeg det aldeles vist, at der i Originalen har staaet „uinkenoghe“, uden Prik over i, hvor da U, som
