Side:Det norske Folks Historie 2-2.djvu/183

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
135
1331 fgg. Biſkoper.

Biſkops-Stolens foregivne Ringhed i Indtægter at takke for, at han beholdt den, og at det Uvejr, der førſt truede ham, nu gik ud over Hallgeir. Thi vaade denne og Haakon Ivarsſøn gik Glip af de Biſkopsſtole, hvortil de vare valgte. Til Haakon hører man intet mere: formodentlig reiſte han hjem igjen og maatte nøjes med ſit Canonicat. Hallgeir, ſkjønt han allerede var indviet Biſkop og havde taget Biſkopsſtolen i Beſiddelſe, maatte rømme for Olaf. Efter de kanoniſke Beſtemmelſer kunde den biſkopelige Verdighed ikke berøves ham, og vi finde ham 1384i Nidaroos, maaſke ſom Vicebiſkop for den nye Erkebiſkop; i April 1392 dukker han op ſom Biſkop paa Færøerne, men mod Slutningen af ſamme Aar nævnes han atter kun ſom Biſkop uden Biſkopsſtol og ſom erkebiſkopelig (?) Commisſær i Stavanger[1]. Siden høres der ej mere til ham.

Om Erkebiſkop Thronds Virkſomhed i hans ſenere Aar vides der, ſom ſagt, næſten intet, og heller ikke om Stedet, hvor han døde. Det er ikke uſandſynligt, at det kan have været paa Hedemarken, hvor vi allerſidſt finde ham, og hvor han maaſkee oprindelig hørte hjemme ſiden han ejede en Deel af Gaarden Dalby paa Ringsaker og i ſit Teſtament ſkjenkede dette til Erkeſtolen[2]. Om hans Eftermand, Nikolas Ruſer, veed man heller ikke ſtort. De islandſke Annaler kalde ham, ſom vi have ſeet, en Lægmand; det var han ogſaa idetmindſte paa den Tid, da vi allerførſt høre noget om ham. I Proces-Akterne af 1424 om Hertugdømmet Sønderjylland oplyſes det nemlig, at Kong Valdemar havde beſiddet Slottene paa Øen Als og givet dem i Forvaring, førſt til Ridderen Hr. Jakob Olafsſøn, dernæſt til Hr. Nikolas Ruzer og hans Broder Peter Finkenoge, og endelig til Henning Meynſtorp, der efter Kongens Død forræderſk ſolgte dem til de holſtenſke Grever[3]. Her

  1. See Dipl. N. V. 306. IV. 508. 516. III. 456. Suhm, XIII. 566. Dipl. N. VI. 616. Paa det ſidſtnævnte Sted (3die Decbr. 1392) kaldes han episcopus et commissarius domini nostri a ……“, hvilket ſidſte Ord ſynes vanſkeligt at kunne udfyldes anderledes end „archiepiescopi“, ſkjønt det er umuligt at paaſtaa det med Vished.
  2. I Erkebiſkop Aſlak Bolts Jordebog over Erkeſtolens Gods S. 103 ſtaar der, at „Erkebiſkop Thrond ejede Dalby paa Hedemarken og gav dette til Erkeſtolen“. Han kaldes i Dipl N. II. 374 Thrond „Gardarsſøn“, i Proviſions-Brevet „Throndu Gerderi“. Skulde han maaſkee rettere hede Thrond Gudsſøn og være en Søn af Gerd Smidsſøn, der var Sysſelmand paa Raumarike i 1349? Gerd kan da have været en eldre Mand paa henved 60 Aar, og Thrond være fød omkring 1320.
  3. Scr. r. Dan. VII. S. 400. Her ſtaar der viſtnok i Aftrykket ikke „Petro Finkenoge“, men „Petro Rukenhoge“; men da Navnene i disſe Proces-Akter meget ofte ere højſt forvanſkede ved Fejllæsning, (ſaaledes ſkrives paa ſamme Sted „Mexustorp“ iſtedetfor „Meynstorp“), anſeer jeg det aldeles viſt, at der i Originalen har ſtaaet „uinkenoghe“, uden Prik over i, hvor da U, ſom