Side:Det norske Folks Historie 2-2.djvu/182

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
134
Olaf Haakonsſøn.

kon Ivarsſøn, en blandt de meſt anſeede af dets egen Midte. Haakon begav ſig i 1382, formodentlig tidligt om Vaaren, paa Vejen til Rom for at faa Pavens Bekreftelſe. Men han var ikke kommen lenger end til Tydſkland, førend han, ſom det heder i de isl. Annaler, fik høre, at en danſk Lægmand ved Navn Nikolas, med Tilnavn Ruzer, Ruſare eller Ruzare, allerede var var bleven indviet i Curien til Erkebiſkop i Nidaroos. Samtidigt havde Paven ogſaa ved Proviſion udnævnt en vis Olaf til Biſkop i Stavanger. Sandſynligviis var denne Olaf den ſamme ſom Hr. Olaf Brand, om hvem Biſkop Nikolas af Linkøping i et udateret Brev af 1382 til Biſkop Byrge i Uppſala berettede, ſom en af de ſidſte Nyheder fra Rom, at han var bleven Biſkop i Hamar, ſaavelſom at „en vis Hr. Nikolas Ruſare“ var bleven Erkebiſkop i Nidaroos[1]. Thi Magnus Slangethorps Eftermand paa Hamar heed ikke Olaf,.men Sigurd, og der kan neppe have været nogen imellem dem, udnævnt i 1382, da Sigurd allerede i Februar 1383 omtales, ſom om han i nogen Tid havde været i Embedet. Men Biſkop Nikolas kan have hørt eller erindret fejl og ſkrevet „Hamar“ iſtedetfor „Stavanger“, eller ogſaa er det ikke ſaa uſandſynligt, at Olaf virkelig førſt kan have været udnævnt til Hamar, men at han ligeſom Sigfrid forhen, der fik ombyttet Stavangers Biſkopsſtol med Døttre„ bevægede Paven, hos hvem han maa have ſtaaet i Yndeſt, til at give ham Stavangers Biſkopsſtol iſtedetfor Hamars, der anſaaes for den daarligſte af Norges Biſkopsſtole. Om Sigurds tidligere Forhold og Omſtændighederne ved hans Udnævnelſe vides intet. Muligt, at han var Preſt paa Njardarhov paa Ringerike, da han ſiden forærede en Klokke til Kirken der[2]. Formodentlig var han valgt af Capitlet paa lovlig Maade, ligeſom Hallgeir, men havde

    biſkop i ti Aar, paa 2 Maaneder, 2 Uger og 3 Dage nær, da falder hans , Død paa den 5te Auguſt 1381, altſaa ſamtidigt med Kong Olafs Hylding i Nidaroos, og det forklarer da meget godt, hvorfor han ej nævnes ved denne.

  1. Brevet, der endnu ikke er trykt, findes i Vadſtena Kloſters Brevbog. Det er vel udateret, men netop den Omſtændighed, at Nikolas Ruſers Udnævnelſe omtales, viſer, at det er fra 1382.
  2. Af Indſkriften paa en Klokke i Norderhovs Kirke ſees det, at Sigurd forærede den dertil (Aarsberetning fra Selſkabet ſov Fortidsm. Bevaring, 1855 S. 7) Det var ikke uſedvanligt, ja maaſkee endog altid Skik og Brug, at en Biſkop betænkte den Kirke, hvorved han tidligere havde været Preſt, med en eller anden Gave. Saaledes ſeer man af Indſkriften paa en Kalk i Slidre Kirke, at den foræredes dertil af Biſkop Salomon i Oslo. (Urda 2 B. S. 64). Han havde været Chorsbroder i Stavanger og i denne Egenſkab formodentlig haft Slidre Preſtegjeld ſom Prædendatkald. Biſkop Jon ſkjenkede, ſom vi ville ſee, Forsheims-Kvernerne til Gerpen Kirke, hvorved han før havde været Preſt.