Side:Det norske Folks Historie 2-2.djvu/18

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
X


Fra Wien fortſatte han Reiſen direkte til Rom, hvor han ankom i November ſ. A. Til det vatikanſke Archiv pleiede Fremmede, ſom Munch paa Forhaand vidſte, kun at faae en meget indſkrænket Adgang; det tillodes ikke engang ſelv at afſkrive Dokumenterne, men Afſkrifterne maatte betales med 1 Scudo pr. No. i Afſkriverløn. Det blev ogſaa ham ſtrax ſagt, at det ikke tillodes ſelv at afſkrive. Men ſnart fik han ikke alene Tilladelſe dertil, men overhovedet en Adgang til at underſøge de i Archiverne opbevarede Materialier til Nordens Hiſtorie, ſom overgik hans driſtigſte Forventning. Dette ſkyldtes iſær Direktørens, Pater Theiner’s Humanitet, videnſkabelige Iver og den for Munch fattede perſonlige Godhed. Theiner, ſelv en lærd Mand, og beſkjæftiget med Udgivelſen af de ſtore kirkehiſtoriſke Samlerværker, Hungaria sacra, Polonia sacra m. fl., maatte ſaamegetmere begunſtige Munchs Granſkninger, ſom disſe gik i Retningen af hans egne, og han for ſine Arbeider ogſaa i et eller andet Stykke kunde hente Raad og Biſtand hos ſin lærde Gjæſt Efterhaanden fik Munch ikke alene Tilladelſe til ſelv at afſkrive Alt udenfor de egentlige Kopibøger, men ogſaa omſider uindſkrænket Adgang til disſe. I ſit Andragende til Storthinget havde Munch gjort opmærkſom paa, at det hverken for den Stat, der udſendte ham, var anſtændigt, eller for Sagen i ſig ſelv gavnligt, om han optraadte under altfor indſkrænkede økonomiſke Forhold, og havde derfor ſelv anſlaaet ſit maanedlige Stipendium til 120 Spd., ſom en efter hans Formening tilſtrækkelig Sum. Han havde imidlertid ikke længe boet i „den evige Stad“, hvorhen hans Familie ſnart var fulgt efter ham, førend det viſte ſig, baade at hans Stipendium var utilſtrækkeligt, og den til Underſøgelſerne i Rom anſlaaede Tid altfor knap. Efter et halvt Aars Ophold androg han derfor hos Departementet om forſkudsviis Forøgelſe af Stipendiet til 200 Spd. maanedlig ſamt om nye Bevillinger. Det førſte afſloges, hvorimod Regjeringen forelagde for Storthinget 1859—60 Propoſition om Bevilling af 2200 Spd. til halvandet Aars forlænget Ophold i Udlandet. Storthinget forøgede Summen til 3800 Spd., hvoraf 800 Spd. ſkulde være at betragte ſom et Tilſkud til hans tidligere Stipendium, eller til Dækkelſe af et Beløb, ſom Munchs Venner midlertidig havde tilvejebragt for at han kunde blive i Rom, indtil Storthingsbeſlutningen faldt. (Storthingsforhandl. 1859—60, VII S. 196—98.) Saaledes forblev han der indtil Foraaret 1861, da han ſelv vendte tilbage til Fædrelandet, men efterlod ſin Familie. Han kom hjem kort efter ſin Ven Rigsarchivar Chr. Langes Død; og viſtnok tildeels for at hjælpe paa hans økonomiſke Stilling, konſtituerede Regjeringen ham nu i Oktober ſ. A. til at beſtyre Rigsarchivet