Side:Det norske Folks Historie 2-2.djvu/17

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
IX

hørt under Pavens aandelige Styrelſe, og at dets Biſkops-ſtoler ſaaledes maatte have ſtaaet i ſtadig Brevvexling med Pavehoffet, men ogſaa i det Hele paa de enkelte allerede bekjendte Pavebreves Vigtighed for Nordens Hiſtorie. Allerede Suhm havde været opmærkſom herpaa, og til Brug for ſine hiſtoriſke Arbeider erhvervet ſig endeel Afſkrifter af de pavelige Kopibøger,og endeel ſaadanne Afſkrifter (paa anden Haand) vare ogſaa for ikke lang Tid tilbage erhvervede for vort Rigsarchiv. Men for at udvinde det hele Udbytte krævedes et længere Ophold i ſelve Rom og en Gjennemgaaelſe af dets Archiver med ſpecielt Henſyn paa Norden. Og netop Munch var i den Henſeende Manden. Med ſit hartad divinatoriſke Blik for hvor Oplysninger vare at ſøge, ſin forbauſende Hurtighed i at gjennemſee utrykte ſom trykte Sager, ſin Skarpſindighed i Bedømmelſen og Færdighed i Læsningen og Afſkrivningen af Archivalier, vilde han hurtigere og ſikrere end nogen Anden kunne fremſkaffe de der ſkjulte og ſpredte Skatte. Hertil kom hans videnſkabelige Navn, hans literære Forbindelſer i Udlandet og hans ſtore Færdighed i at tale fremmede Sprog — altſammen vigtige Egenſkaber, hvor det gjaldt at bortrydde de Vanſkeligheder, ſom i Rom, navnlig for Ikke-Katholiker, pleiede at ſtille ſig i Veien for Archivernes frie Benyttelſe. Denne ſjeldne Forening af gunſtige Betingelſer toges da ogſaa i fuld Betragtning af den bevilgende Myndighed, og med den Liberalitet, ſom altid har udmærket det norſke Storthing hvor det gjaldt Pengebidrag i videnſkabelige Formaal, tilſtodes Munch under 21 September 1857 et Reiſeſtipendium af indtil 3000 Spd. for 2 Aar, og det uagtet der ſamtidig, ifølge kgl. Propoſition, krævedes andre nye Bevillinger i hiſtoriſk Øiemed, nemlig til norſke Kildeſkrifters Udgivelſe.

Kort efterat Bevillingen var tilſtaaet, reiſte Munch til Kjøbenhavn, hvor Familien allerede forud befandt ſig. Deels beſkjæftiget med den fortſatte Affattelſe af ſin Hiſtorie, deels med Underſøgelſer, der ſtode i nogen Forbindelſe med det ved Bevillingen tilſigtede Øiemed, forblev han der Vinteren over og til ud paa næſte Sommer. I Juli 1858 reiſte han til Wien, hvor han opholdt ſig nogen Tid og foretog Underſøgelſer i dets Archiver. Han forefandt der flere Dokumenter, ſom angik den bevægede Tid i Norden fra 1530 til 1536 og kaſtede meget Lys over Reformationshiſtorien ſamt Begivenhederne i Norden under den ſaakaldte Greve-Feide. Et andet Formaal ved Opholdet i Wien var at ſtifte Forbindelſer med katholſke Prælater, der kunde lette ham Adgangen til den friere Benyttelſe af de romerſke Archiver, ſom han attraaede og trængte. Fyrſt-Erkebiſkopen af Wien, Cardinal Rauſcher, tog ſig iſær af ham og anbefalede ham til Rom.