hørt under Pavens aandelige Styrelse, og at dets Biskops-stoler saaledes maatte have staaet i stadig Brevvexling med Pavehoffet, men ogsaa i det Hele paa de enkelte allerede bekjendte Pavebreves Vigtighed for Nordens Historie. Allerede Suhm havde været opmærksom herpaa, og til Brug for sine historiske Arbeider erhvervet sig endeel Afskrifter af de pavelige Kopibøger,og endeel saadanne Afskrifter (paa anden Haand) vare ogsaa for ikke lang Tid tilbage erhvervede for vort Rigsarchiv. Men for at udvinde det hele Udbytte krævedes et længere Ophold i selve Rom og en Gjennemgaaelse af dets Archiver med specielt Hensyn paa Norden. Og netop Munch var i den Henseende Manden. Med sit hartad divinatoriske Blik for hvor Oplysninger vare at søge, sin forbausende Hurtighed i at gjennemsee utrykte som trykte Sager, sin Skarpsindighed i Bedømmelsen og Færdighed i Læsningen og Afskrivningen af Archivalier, vilde han hurtigere og sikrere end nogen Anden kunne fremskaffe de der skjulte og spredte Skatte. Hertil kom hans videnskabelige Navn, hans literære Forbindelser i Udlandet og hans store Færdighed i at tale fremmede Sprog – altsammen vigtige Egenskaber, hvor det gjaldt at bortrydde de Vanskeligheder, som i Rom, navnlig for Ikke-Katholiker, pleiede at stille sig i Veien for Archivernes frie Benyttelse. Denne sjeldne Forening af gunstige Betingelser toges da ogsaa i fuld Betragtning af den bevilgende Myndighed, og med den Liberalitet, som altid har udmærket det norske Storthing hvor det gjaldt Pengebidrag i videnskabelige Formaal, tilstodes Munch under 21 September 1857 et Reisestipendium af indtil 3000 Spd. for 2 Aar, og det uagtet der samtidig, ifølge kgl. Proposition, krævedes andre nye Bevillinger i historisk Øiemed, nemlig til norske Kildeskrifters Udgivelse.
Kort efterat Bevillingen var tilstaaet, reiste Munch til Kjøbenhavn, hvor Familien allerede forud befandt sig. Deels beskjæftiget med den fortsatte Affattelse af sin Historie, deels med Undersøgelser, der stode i nogen Forbindelse med det ved Bevillingen tilsigtede Øiemed, forblev han der Vinteren over og til ud paa næste Sommer. I Juli 1858 reiste han til Wien, hvor han opholdt sig nogen Tid og foretog Undersøgelser i dets Archiver. Han forefandt der flere Dokumenter, som angik den bevægede Tid i Norden fra 1530 til 1536 og kastede meget Lys over Reformationshistorien samt Begivenhederne i Norden under den saakaldte Greve-Feide. Et andet Formaal ved Opholdet i Wien var at stifte Forbindelser med katholske Prælater, der kunde lette ham Adgangen til den friere Benyttelse af de romerske Archiver, som han attraaede og trængte. Fyrst-Erkebiskopen af Wien, Cardinal Rauscher, tog sig især af ham og anbefalede ham til Rom.
