Side:Det norske Folks Historie 2-2.djvu/16

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
VIII

haandſkriftet i London Texten til Brug for den nye Udgave deraf, ſom han ſenere gav, og flere tidligere ubekjendte Diplomer, vedkommende Orknøerne, Hetland og Nordmændene paa disſe Øer, afſkrev han og bragte hjem og lod dem ſiden trykke i Diplomatarium Norvegicum. I 1854 gjorde han, underſtøttet af et mindre Stipendium, ogſaa en videnſkabelig Reiſe til München og Berlin.

Underſøgelſer angaaende det gamle Norges Geographi bragte ham til at ofre Norges Geographi i det Hele taget et nøiere Studium, hvorved han igjen, næſten ſom etſlags Adſpredelſe eller Fritids-Arbeide, lededes til at beſkjæftige ſig med Konſtruktionen af Karter over Fædrelandet. For at indhente Oplysninger til disſe fra mindre bekjendte Fjeldegne i Landet, bereiſte han i Sommeren 1842 og 1843 med Underſtøttelſe af Univerſitetsſtipendier Fjeldene mellem Thelemarken, Nummedal og Hallingdal, Voſs og Hardanger. Med lignende Underſtøttelſe foretog han i 1850, i antikvariſk Øiemed, en Reiſe til Bergen og Sogn, og i 1855 en Reiſe til Throndhjem for at underſøge Domkirken i antikvariſk Henſeende. Allerede tidligere havde han ved flere Afhandlinger udbredt rigtigere Kundſkab om dette Nationens Storværk af middelalderſk Bygningskunſt; men ved denne paa Stedet foretagne Underſøgelſe lykkedes det ham at kaſte end yderligere Lys over dette Emne (i Pragtværket „Throndhjems Domkirke“, hvis Text han forfattede).

Det Udbytte for Norges Hiſtorie, ſom Munch havde gjort paa ſin ſkotſke Reiſe, havde vakt det Ønſke hos ham, ogſaa at kunne komme til at underſøge Archiverne i andre Lande, med hvem Norge i Middelalderen paa en eller anden Maade havde ſtaaet i Forbindelſe. Alt efterſom han ſkred frem i Bearbeidelſen af ſin i 1851 paabegyndte „Det norſke Folks Hiſtorie“ og ind i den Periode af vor Hiſtorie, hvor Konge-Sagaernes Omſtændelighed og Nøiagtighed afløſes af en yderlig hiſtoriſk Tomhed og Magerhed, hvorpaa der ved Ødelæggelſen af ſamtidige Archivalier her i Landet er bleven umuligt at raade Bod, maatte dette Ønſke fremtræde mere og mere levende, og til det i 1857 forſamlede Storthing indgav han endelig et motiveret Andragende om Bevilling af de fornødne Midler til en Reiſe og et længere Ophold i Udlandet, navnlig i Rom. Det var iſær de pavelige Archiver, hvorra han lovede ſig et rigt Udbytte og hvis Underſøgelſe han ſaaledes ſtillede ſom Reiſens Hovedformaal, medens han dog paa Hen- eller Hjemveien ogſaa agtede at underſøge andre Archiver, iſær i London og Paris. Naar han i Roms Archiver ventede at forefinde Aktſtykker, „der i flere Henſeender vilde kunne give vor Hiſtoriographi en ganſke ny Skik,“ byggede han ſine Forventninger ikke blot paa den Omſtændighed, at Norge ſom Størſtedelen af Europa i Middelalderen havde