Side:Det norske Folks Historie 2-2.djvu/15

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
VII


Allerede af Storthinget i 1830 var der bevilget en Sum Penge til Samling og Afſkrivning af Materialier til en vordende Udgave af Norges gamle Love. Dette Arbeide blev ved kgl. Reſol. af 27de Aug. 1834 overdraget til daværende Lektor Keyſer med Munch ſom Medhjælper, og i Mai 1835 begave de ſig begge i hiint Øiemed til Kjøbenhavn, hvor de forbleve indtil April 1837, da de efter Planen toge, førſt til Lund og ſiden til Stockholm, for at fortſætte Arbeidet ved de derværende Bibliotheker.

Munchs Ophold i Stockholm blev dog ikke langvarigt; thi i Mai 1837 udnævntes han til Lektor i Hiſtorien ved vort Univerſitet i den kort forhen afdøde Profesſor Steenblochs Sted, og maatte ſaaledes ſtrax efter vende tilbage til Chriſtiania for at overtage ſin Lærerpoſt.

Allerede i Januar 1833 var Munch bleven forlovet med ſin tilkommende Huſtru Natalia Charlotte Linaae, en med ſjeldne muſikalſke Talenter begavet Dame, der var noget over et Aar yngre end han, og Datter af forhenværende Kjøbmand i Laurvig H. Linaae. Førend han reiſte ned til Danmark, giftede han ſig (i April 1835) og bragte ſin unge Viv med til Kjøbenhavn, hvorfra hun kort efter hans Afreiſe til Sverige vendte umiddelbart tilbage til Norge. Dette Ophold i Kjøbenhavn udgjør, ſom Munch ſelv har ſagt, en af de behageligſte Perioder i hans Liv.

Om Munchs ſenere Univerſitetsliv kunne vi fatte os kort. I 1841 udnævntes han til Profesſor. Mere og mere blev Fædrelandets Hiſtorie, iſær Oldhiſtorien, hans Hovedſtudium, og de Forelæsninger han ved Univerſitetet holdt, kom iſær til at omfatte Grene deraf. For deſto grundigere at kunne underſøge Nationens ældre ethnographiſke Forhold og ſprede Lys over denne Materie, lagde han mere og mere Vind paa det ſammenlignende Sprogſtudium, dog kun indenfor de indoeuropæiſke Sprogs Kreds og fornemmelig med Henſyn til de germaniſke.

For at anſtille Underſøgelſer om Levningerne af norſk Nationalitet og norſk Sprog i vore ældre Kolonilandes Nordmandie og Orknøerne, ſamt ellers i Bibliothekerne og Archiverne i Paris og Edinburgh ſøge efter Oplysninger til vor Hiſtorie, anſøgte han om og fik Stipendier, hvorved han kunde foretage ſig tvende Reiſer i dette Øiemed. Saaledes bereiſte han i Sommeren 1846 Nordmandie og opholdt ſig nogen Tid i Paris, og om Høſten 1849 foretog han en Reiſe til Skotland og Orknøerne, hvorfra han over London vendte tilbage i Januar 1850. Paa denne Reiſe gjorde han flere vigtige videnſkabelige Fund. I et ſkotſk Bibliothek opdagede han i Haandſkrift en for ſtørſte Delen ubekjendt og ubenyttet „Historia Norvegiæ“, ſom han ſenere udgav. Af den tidligere udgivne manſke Krønike erhvervede han efter Original-