Side:Det norske Folks Historie 2-2.djvu/178

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
130
Olaf Haakonsſøn.

have taget, er ikke uvigtigt, thi hvis de have taget Søvejen, da kan maaſkee deres Ophold i Hornboreſund alene være foranlediget deraf, at de nu vare paa Tilbagevejen og agtede ſnart at ſkilles ad, ligeſom det da og maa anſees viſt, at de fleſte af dem havde været med i Throndhjem, iſær da de, paa Vinalde nær, alle hørte hjemme paa Øſtlandet; kom de derimod fra Oslo, maa de have været ſammenkaldte af Dronningen og ſkulde i ſaa Fald indfinde ſig hos hende paa Vardberg eller andenſteds til Raadſlagningl[1]. Desverre veed man heller ikke, hvor Dronningen paa den Tid opholdt ſig. Maaſkee blev Olaf omtrent paa ſamme Tid bragt ned til Danmark, hvor der i Ringſted den 11te December udſtedtes et Brev i hans Navn. Sikkert kan man dog ikke heraf ſlutte hans Tilbagekomſt til Danmark, da man ogſaa her oftere udſtedte Breve i hans Navn og under Rigsſeglet, uden at han var nærværende. Med langt ſtørre Vished kan man derimod antage, at han idetmindſte havde forladt Norge (og følgelig var kommen tilbage til Danmark, i October 1381), fordi et i hans Navn den 9de October i Oslo udſtedt Brev er beſeglet af Drottſeten, uden at hans Nærværelſe udtrykkeligt nævnes. Thi kun naar dette ſkeer kan man være ſikker paa, at han, og formodentlig da ogſaa Moderen, har været tilſtede. Overhoved forſvinder han i disſe Umyndighedsaar næſten ganſke ſom Perſonlighed. Hvor han ſom Konge ſkal fremtræde perſonligt, er det Dronningen, ſom handler i hans Navn; ellers beſørges de ſedvanlige Expeditioner i hans Navn paa den allerede angivne Maade. Kun nogle ſaa Gange erfare vi paa nysnævnte Viis l hans Nærværelſe i Norge, ellers er det aldeles uviſt, hvor han opholdt ſig. Det er ej engang ſikkert, om han har været tilſtede ved de Raadsſamlinger, i Bergen og andenſteds, hvor Retterbøder ere udgivne. Hans Nærværelſe var der ikke mere nødvendig, end ved andre Lejligheder, og hans Moder, ſom viſtnok ved en ſaadan Lejlighed vilde have fulgt med, var idetmindſte neppe nogenſinde efter Haakons Død i Bergen.

Saaledes var da nu den unge Olaf bleven Konge baade i Norge og Danmark, og en Forening var oprettet mellem begge Riger, der under forſkjellige Omvexlinger ſkulde vedvare i 433 Aar, og ſom maaſkee Margrete allerede nu tænkte paa at gjøre ſtedſevarende, men ſom de fleſte Mend i begge Riger neppe tænkte ſig anderledes end midlertidig, ſaaedes at den atter ſkulde blive opløſt, hvis Kong Olaf i ſin Tid fik tvende Sønner. Hvad man i Norge meente om Foreningen, nævnes l ingenſteds. Mange vare viſtnok ſtemte for den. Endeel betragtede den

  1. At dog Jon Martinsſøn ej havde været i Nidaroos, ſees af et Brev, dateret ( 20de Juli 1381, der viſer, at han den Dag var paa Holm i Dalsland. (Dipl. N. I. 464).