Side:Det norske Folks Historie 2-2.djvu/177

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
129
1381. Kong Olaf hyldes i Nidaroos.

regne Kong Olafs Regjering, og at datere Breve derefter. Hidtil havde man i Mellemtiden fra hans Faders Død deels hjulpet ſig med at nævne Aarstallet efter Chriſti Fødſel, hvad der i norſke Breve ej var ſaa brugeligt, deels dateret „i Aaret efter Kong Haakons Frafald“, „i Kong Haakons Frafalds-Aar“, eller i hans „ſidſte Aar“, ja endog, ſom vi have ſeet, ſlet hen i „Kong Haakons Aar“, uanſeet at han var død[1].

Den unge Konge, og formodentlig ogſaa de forſamlede Herrer, vare endnu den 7de Auguſt i Throndhjem, thi denne Dag udſtedtes en Bekræftelſe paa de bergenſke Skomageres Frihedsbrev[2]. Sandſynligviis er hele Mellemtiden hengaaet med at udſtede lignende Breve til mange forſkjellige Egne, men man har ikke kunnet rekke at beſegle dem alle, ſom det til Jemteland, paa ſelve Hyldingsdagen. Men ej længe efter maa Kongen og Herrerne have tiltraadt Tilbagereiſen, thi allerede den 28de Auguſt var Drottſeten og flere andre Raadsherrer, (Biſkop Jon i Oslo, Drottſeten, Provſt Vinalde (Magiſter Capellarum), Provſt Henrik, Haakon Jonsſøn, Gaute Eriksſøn, Benedict Nikolasſøn, Henrik Michelstorp, Alf Haraldsſøn, Jon Martinsſøn, Jon Reidarsſøn Darre og Agmund Bergthorsſøn Bolt), hvoriblandt flere ſandſynligviis havde været i Nidaroos, forſamlede i Hornboreſund[3] — uviſt om det paa Agdeſiden eller det paa Vikſiden —; og hvad enten de nu førſt vare dragne over Land til Oslo og derfra til Søs, eller de havde taget Søvejen lige fra Throndhjem langs Kyſterne, ſaa maa de, for at kunne komme ſaa tidligt til Hornboreſund ſom den 28de Auguſt, have forladt Throndhjem meget ſnart efter den 14de. Spørsmaalet, hvad Vej de

  1. De hidtil bekjendte Breve fra Mellemtiden mellem 1ſte Septbr. 1380 og 29de Juli 1381, der ej ere daterede efter Aarstal, men efter Kong Haakons Dødsaar eller Regjeringsaar, ere følgende fem: Dipl. N. III. 431, c. 1ſte Octbr. 1380, fra Øyamark „fyrstu ári fráfalls H. K.Dipl. N. I. 466, 21de Decbr. 1380, fra Valdres, „26da ári ríkis H. K.Dipl. N. V. 321, 23de Marts 1381, fra Saude paa Grenland, „fyrstu ári frafalls H. K.Dipl. N. III. 430, 16de April 1381, fra Sæmshered paa Veſtfold „26 ári ríkis H. K.“ (her er Haakon kaldet „Noregs, Svía ok Dana konugr“ et Tegn paa, hvorledes Foreningen med Danmark nu ſtod Folk for Hovedet). Dipl N. IV. 519, 19de Juli 1381, fra Ullensvang, „síðasta ári H. K.“. Paa den Tid vidſte man her ſikkert allerede, at Olafs Hylding om faa Dage vilde ſkee. Jfr. omtr. S. 116. Som en Egenhed maa det anſees, at der findes et Brev af 6te Juni 1382, der endog er dateret 2det Aar efter Kong Haakons Død, Dipl. N. II. 475. Stedet angives ikke, og muligt kan det have næret faa afſides beliggende, at man der endnu ikke havde erfaret Kroningen. Der ſkal ogſaa have været et af 1382 eller 1383, der var dateret idet 3die. (Blandt norſke Breve paa Akershuus 1624, Suhm XIV. 130)
  2. Norges gl. Love, III. S. 214.
  3. Dipl. N. I. 469.