Side:Det norske Folks Historie 2-2.djvu/175

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
127
1381. Olaf tages til Konge paa Ørething.

kunne underſtøtte ſine Brødre mod Danmark, medens Indbyggerne i Skaane og Halland ſkulde kunne hjelpe ſin Konge Olaf i enhver Krig undtagen mod Sverige[1]. Hovedaarſagen til dette beſynderlige Skridt fra Skaaningernes Side var vel, at en ſaa ſtor Deel af Skaane endnu ſtod under Hanſeſtæderne, ſaa at Margrete eller det danſke Rigsraad ej uden at ſtøde disſe for Hovedet kunde befatte ſig dermed og ſaaledes maatte overlade Landſkabet til ſig ſelv. Men den Omſtændighed, at vi finde Tuve Galen blandt Underhandlerne, lader dog formode, at der og var nogen Underfundighed med i Spillet fra Skaaningernes Side[2]. Imidlertid maa man beundre Margrete, der ſaa kjekt ſtillede ſig paa Vagt mod Mecklenburgerne i Sverige og var rede til at modtage og møde ethvert Angreb fra den Kant, medens Sønnen, fjernt i Norden, modtog Nordmendenes Hylding.

At Kong Olaf ved denne Hylding ledſagedes af mange Raadsherrer, og at der har været en glimrende Forſamling i Nidaroos, er viſt nok, men blandt dem ere kun Drottſetens og Hr. Sigurd Hafthorsſøns Navne opbevarede. De have nemlig beſeglet et Beſkyttelſesdrev for Jemteland, med Bekræftelſe paa dets Ret og Friheder, ſom Kongen udſtedte paa ſelve Kroningsdagen[3]. I dette Brev ſiges der udtrykkeligt, „at Drottſeten og flere gode Mend af Raadet havde tilſvoret Almuen over hele Norge at overholde og paa Kongens Vegne at lade overholde gammel Ret og Lov, og at han ſelv havde givet Almuen Tilſagn om at ſkulle blive ved al deres gamle Ret og Lov ſaaledes, ſom deres Forfedre havde nydt den af Kongens Forfedre og Forgængere paa Tronen“. Brevet, ſtaar der ogſaa, ſamtyktes af Drottſeten og flere gode Mend. Det vil ſtrax nedenfor ſees, at Haakon Jonsſøn ſandſynligviis var een af de Raadsherrer, der overvar Kroningen; i ſaa Fald er det ej uſandſynligt, at det var ham, ſom efter gammel Skik gav Olaf Kongenavn, thi faa Aar efter ſee vi ham paa lignende Maade hilſe Olafs Efterfølger ſom Konge. Dog var neppe nogen Erkebiſkop tilſtede: Erkebiſkop Thrond var ſandſynligviis ganſke nyligt afgaaet ved Døden, eller døde under ſelve Hyldings-Højtidelighederne. Hvad Drottſetens Udnævnelſe angaar, da er det rimeligſt, at han førſt var valgt af Raadet, ligeſom forhen Hr. Erling Vidkunnsſøn, men at Kongen, umiddelbart efterat have faaet

  1. Suhm, efter Originalen i det danſke Geh. Archiv, XIV. S. 521—525.
  2. Imidlertid var dog ogſaa Axel Ketilsſøn med, maaſkee for en eller anden Borg i Søndrehalland, og han maa antages at have været Dronningens ivrige Tilhænger og at have varetaget hendes Interesſer.
  3. Norges gl. L. III. S. 314. Der ſtaar udtrykkeligt, at Brevet er udſtedt i Throndhjem „paa Olafsvakedag førre, da vi bleve tagne til Konge, det førſte Aar af vor Regjering“.