Side:Det norske Folks Historie 2-2.djvu/174

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
193
Olaf Haakonsſøn.

Maade ogſaa havde Nordre-Halland med Tilbehør, hvad enten dette, naar det kom til Stykket, dog ſkrev ſig fra Egteſkabscontracten 1363, eller det ſenere var hende overdraget[1]. Saaledes udgjorde hendes ſærſkilte Beſiddelſer et ſammenhængende Heelt, fra Svineſund til Falkenberg. Der kan neppe være nogen Tvivl om, at de Dele af Sverige, der ikke adlød Kong Albrecht, og ſom grændſede til hine Beſiddelſer, ogſaa betragtedes ſom nærmeſt lydende under hende, og at Slottenes Befalingsmend holdt disſe, ſom det heed, til hendes Haand H. For at vogte disſe Beſiddelſer og iagttage Kong Albrechts Bevægelſer var det vel, at Dronningen ikke ledſagede ſin Søn til Throndhjem, men forblev ſøndenfjelds og ſandſynligviis endog ſtrax begav ſig til Halland, da hun den 28de Juli, altſaa Dagen for Sønnens Hylding i Nidaroos, var paa Vardbergs Slot og her forlenede en af ſine meſt betroede Mend, der ſiden ſpillede en betydelig Rolle, og hvis Ætlinger ogſaa havde meget at ſige i Norge, Nisſe eller Nikolas Jensſøn Svarteſkaaning, med det Gods i Fjeraas Hered, ſom Magnus Porſe og Thorkel Erngiſlſøn, der havde forladt hendes Tjeneſte, hidtil havde beſiddet[2]. Hun havde ſaameget mere Aarſag til at frygte for Ufred paa disſe Kanter, ſom Kong Albrecht under hendes Ophold i Norge — formodentlig ved Fejde eller Truſel om Fejde, havde faaet Skaaningerne til at aabne Underhandlinger i Skeninge ved et Geſandtſkab, for hvilket Erkebiſkop Magnus af Lund og Tuve Galen ſtod i Spidſen, og paa egen Haand at ſlutte en Stilſtand med ham den 7de April, der ſkulde vare til næſte Aar Midſommer, og hvorved han forbeholdt ſig, hiinſides Øreſund at

    til Mariekirkens Debitorer at betale ſin Gjeld, og Brevet derom beſegledes l hans Nærværelſe; der er jo ingen Tvivl om, at hun ogſaa var den egentlige Udſtederinde heraf, men hun lod dog Brevet udſtede i Sønnens Navn; enhver anden Form havde været ugyldig. I Margretes Brev ſtaar der endydermere, at hine Landboer ſkulle nyde al den Frihed o. ſ. v., ſom hendes egne og hendes haandgangne Mends Tjenere nyde i „hendes Lehn og Velde“. Altſaa regner hun her Vettahered til ſit eget „Lehn og Velde“, d. e. ſin Morgengave.

  1. Vi have allerede ſeet, at hun havde Elfsborg. Openſteen var vel i 1376 afſlaaet af Hertug Erik til K. Olaf, men i 1382 holdtes det paa Dronningens Vegne af Johan Liſte (Suhm XIV. S. 105).
  2. Suhm, XIV. S. 95. Det var ſandſynligviis endeel af Kongsbakke, hvorfra han ſenere (i 1385) daterede et Brev, Bunge, L. E. K. Urk. 1225.