Side:Det norske Folks Historie 2-2.djvu/172

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
124
Olaf Haakonsſøn.

Adminiſtrative og hvad der hører til Krigsvæſenet, denne alt hvad der vedkommer den dømmende Myndighed, under ſin Varetægt. Kun vigtige Beſlutninger, ſom Bekræftelſer eller Tilſtaaelſer af Privilegier o. ſ. v. afgjøres og beſegles af Drottſeten og Cantſleren i Fellesſkab. Staar Dronningen ſelv er tilſtede, bortfalder begges Myndighed.

3. Lovgivningsſager, ſom Retterbøders Udſtedelſe o. ſ. v., foretages og afgjøres kun paa Raadsmøder, ej af Drottſeten eller Cantſleren paa egen Haand.

Man ſeer heraf, at Raadet intet havde imod, at Dronningen førte Regjeringen og udøvede Kongemagten, naar hun var i Landet, men at de kun vilde forebygge, at Regjeringen ſkulde føres fra Danmark af, neppe ſaa meget af Frygt for, at danſk Indflydelſe ſkulde gjøre ſig gjeldende — thi det kunde jo dog altid ſkee, naar Dronningen var i Landet — ſom for at den Ulempe ſkulde indtræde, der under forrige Union med Sverige oftere havde fundet Sted, at de løbende Forretninger og Expeditioner ved Regentens Fraværelſe ganſke gik i Staa. Den Tillid, ſom Raadet her viiſte Margrete, indeholder et merkeligt Vidnesbyrd om hendes overlegne Dygtighed og den Yndeſt, hun maa have forſtaaet at vinde hos Nordmendene. Formodentlig var det hende udelukkende forbeholdt at raade over Syſlerne og Krongodſet, ſaa at Drottſeten og Cantſleren ej paa egen Haand kunde give Forleninger, dog findes der ej nu Breve, ſom udtrykkeligt handle derom. I de Breve, ſom Drottſeten udſtedte i Kongens Navn, brugtes ſedvanligviis den Formel: „vi have med Raad og Samtykke af vor kjæreſte Drottſete Hr. Agmund Finnsſøn beſluttet, eller givet o. ſ. v.“; og tilſidſt „under vort og vor Drottſetes Indſegl“. I de Breve, ſom Cantſleren udſtedte i Kongens Navn, nævnes derimod kun „Raadet“ i Almindelighed, og de ende med “Provſten ved Mariekirken i Oslo, vor Cantſler, Hr. Henrik Henriksſøn, indſeglede“. Da det er aabenbart, at Drottſeten ofte beſeglede ſine Breve, medens Cantſleren var langt borte, og omvendt, er det umuligt, at de begge to kunne have brugt eet Segl, men Drottſeten maa have brugt det mindre Kongeſegl, eller Secretet, Cantſleren Storſeglet[1]; desverre mangle Seglene paa alle de føromtalte Breve, ſaaat intet beſtemt Vidnesbyrd derom haves.

  1. Dette ſees bedſt ved at ſammenholde den nysanførte Retterbod, dateret Bergen den 19de Auguſt 1384, med Bekreftelſesbrevet, dateret Tunsberg den 22de Auguſt ſ. A.; begge ſiges at være beſeglede med Kongens Segl, men hvis der kun var eet, kunde det ej være i Bergen den 19de og i Tunsberg den 22de Auguſt. Altſaa ſeer man, at Drottſeten, der den 19de var med at beſegle i Bergen, havde eet Segl, og Cantſleren i Tunsberg d. 22de et andet. Nu er det viſt, at det Segl, Cantſleren bevarede, altid var Storſeglet, følgelig maa Drottſeten have haft Secretet.