Administrative og hvad der hører til Krigsvæsenet, denne alt hvad der vedkommer den dømmende Myndighed, under sin Varetægt. Kun vigtige Beslutninger, som Bekræftelser eller Tilstaaelser af Privilegier o. s. v. afgjøres og besegles af Drottseten og Cantsleren i Fellesskab. Staar Dronningen selv er tilstede, bortfalder begges Myndighed.
3. Lovgivningssager, som Retterbøders Udstedelse o. s. v., foretages og afgjøres kun paa Raadsmøder, ej af Drottseten eller Cantsleren paa egen Haand.
Man seer heraf, at Raadet intet havde imod, at Dronningen førte Regjeringen og udøvede Kongemagten, naar hun var i Landet, men at de kun vilde forebygge, at Regjeringen skulde føres fra Danmark af, neppe saa meget af Frygt for, at dansk Indflydelse skulde gjøre sig gjeldende – thi det kunde jo dog altid skee, naar Dronningen var i Landet – som for at den Ulempe skulde indtræde, der under forrige Union med Sverige oftere havde fundet Sted, at de løbende Forretninger og Expeditioner ved Regentens Fraværelse ganske gik i Staa. Den Tillid, som Raadet her viiste Margrete, indeholder et merkeligt Vidnesbyrd om hendes overlegne Dygtighed og den Yndest, hun maa have forstaaet at vinde hos Nordmendene. Formodentlig var det hende udelukkende forbeholdt at raade over Syslerne og Krongodset, saa at Drottseten og Cantsleren ej paa egen Haand kunde give Forleninger, dog findes der ej nu Breve, som udtrykkeligt handle derom. I de Breve, som Drottseten udstedte i Kongens Navn, brugtes sedvanligviis den Formel: „vi have med Raad og Samtykke af vor kjæreste Drottsete Hr. Agmund Finnssøn besluttet, eller givet o. s. v.“; og tilsidst „under vort og vor Drottsetes Indsegl“. I de Breve, som Cantsleren udstedte i Kongens Navn, nævnes derimod kun „Raadet“ i Almindelighed, og de ende med “Provsten ved Mariekirken i Oslo, vor Cantsler, Hr. Henrik Henrikssøn, indseglede“. Da det er aabenbart, at Drottseten ofte beseglede sine Breve, medens Cantsleren var langt borte, og omvendt, er det umuligt, at de begge to kunne have brugt eet Segl, men Drottseten maa have brugt det mindre Kongesegl, eller Secretet, Cantsleren Storseglet[1]; desverre mangle Seglene paa alle de føromtalte Breve, saaat intet bestemt Vidnesbyrd derom haves.
- ↑ Dette sees bedst ved at sammenholde den nysanførte Retterbod, dateret Bergen den 19de August 1384, med Bekreftelsesbrevet, dateret Tunsberg den 22de August s. A.; begge siges at være beseglede med Kongens Segl, men hvis der kun var eet, kunde det ej være i Bergen den 19de og i Tunsberg den 22de August. Altsaa seer man, at Drottseten, der den 19de var med at besegle i Bergen, havde eet Segl, og Cantsleren i Tunsberg d. 22de et andet. Nu er det vist, at det Segl, Cantsleren bevarede, altid var Storseglet, følgelig maa Drottseten have haft Secretet.
