Side:Det norske Folks Historie 2-2.djvu/171

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
123
1380—1381. Beſtemmelſer om Rigsſtyrelſen.

Drottſeten, men ſjeldnere Cantſleren nævnes[1]. Heraf maa man altſaa ſlutte, at der mellem Dronningen og Raadet umiddelbart for Kroningen er truffet en Overeenskomſt, der omtrent har indeholdt disſe Hoved-Artikler:

1. Dronningen fører det egentlige Formynderſkab for ſin Søn, og udfører alle Regjeringshandlinger i hans Navn, naar hun er i Landet.

2. Naar hun er udenfor Landet, føres Regjeringen af Drottſeten og Cantſleren i Kongens Navn, ſaaledes at hiin har alt det egentligt

  1. Da det er af Vigtighed at kunne danne ſig en klar og nøjagtig Foreſtilling herom, hidſette vi i chronologiſk Orden en Fortegnelſe paa alle hidtil bekjendte daterede Breve, udſtedte i Kong Olafs Navn indtil Udgangen af 1385, med en kort Antydning af deres Indhold og Beſegling. Fra 1381: Nidaroos den 29de Juli, Kroningsdagen, Beſkyttelſesbrev for Jemteland; da dette Brev er udſtedt paa et Raadsmøde, er det indſeglet baade af Drottſeten og Hr. Sigurd Hafthorsſøn, men ej af Cantſleren, formodentlig fordi man endnu intet Stor-Segl havde faaet. (N. gl. L. III. 213). Nidaroos den 7de Auguſt, Bekreftelſe paa Skomagernes Friheder, under Kongens og Drottſetens Segl (ſ.ſteds S. 214); her var ligeledes neppe noget Storſegl ferdigt. Oslo d. 9de October, Overdragelſe af en Kronen tilkommende Pengefordring, under Kongens og Drottſetens Segl, (Dipl. N. II. 469). Fra 1382: Oslo den 6te Febr., Bekreftelſe paa Mariekirkens Rettigheder, under Kongens og Drottſetens Segl; Cantſleren beſeglede med. (Dipl. N. V. 325). Tunsberg d. 20de April, Tilladelſe til Indbyggerne i to Skibreder at bygge et nyt Landevernsſkib; under Kongens og Drottſetens Segl. (ſ.ſteds I. 470). Bergen d. 16de Juni, Stadfeſtelſe af Audunargaardens Friheder, under Kongen og Drottſetens Segl (Dipl. N. II. 476); dette var kun en ligefrem Følge af, at Mariekirkens Privilegier bekræftedes, derfor udfordredes her ej Cantſlerens Beſegling. Bergen d. 23de Juni, Stevningsbrev til nogle Folk fra Ryfylke, ſandſynligviis af Hirdmandsklasſen, indſ. af Drottſeten og Cantſleren. Bergen den 26de Juni, Stadfeſtelſe paa Munkeliv Kloſters Privilegier, under Kongens og Drottſetens Segl, Cantſleren beſeglede med (Munkelivb. S. 19). Oslo den 13de Auguſt, to Landsviſtbreve beſeglede i „Kongens Nærværelſe“; hverken Drottſete eller Cantſler nævnes, (Dipl. N. I. 474, 476). Bergen den 27de October. Retterbod om Islandsfarernes Told, vedtagen paa Raadsmøde og medbeſeglet af Raadsherrerne, (Norges gl. Love III. 215. Fra 1383: Tunsberg den 26de Auguſt, Retterbod om Told m. m. vedtagen og beſeglet paa Raadsmøde af Raadsherrerne (N. gl. L. III. 216). Bergen den 23de Octbr., Bekreftelſe af et Kjøb, beſeglet af Kongen og Drottſeten (Dipl N. I. 483). Fra 1384: Bergen den 23de Juni, Retterbod vedtagen paa et Raadsmøde og beſeglet af Raadsherrerne (ſammeſteds S. 218). Bergen d. 19de Auguſt, Retterbot, ligeſaa (ſammeſteds S. 222). Tunsberg d. 22de, Stadfeſtelſesbrev paa en Dom, beſeglet af Cantſleren, uden at Drottſeten nævnes (Dipl. N. I. 491): Drottſeten kunde desuden da ej engang være tilſtede i Tunsberg, da han den 19de var med Raadet i Bergen. Akershuus den 6te December, Befaling til Mariekirkens Debitorer at betale hvad de ſkyldte; indſeglet i „Kongens Nærværelſe“, uden at Drottſete eller Cantſler omtales. Da er det og viſt, at Margrete ſelv var tilſtede, ſiden hun 14de Januar var i Oslo, (Dipl. N. II. 488), altſaa tilbragte Julen der.