sine Venner og Tjenere. Man kan neppe tvivle paa, at det bar været en god Deel, men til Kirkerne idetmindste kun i rede Penge, siden der i Fortegnelsen over Oslo Domkirkes og Biskopsstols Gods, hvilke han dog maa have betænkt, ej findes opført noget af ham skjenket Jordegods. Men saadant gav heller ikke hans Fader, og det var aabenbart ikke mere Skik og Brug, at Kongerne paa den Maade bortgav Jordegods, som aldrig kunde falde tilbage under Kronen. Alt, hvad der findes om Kong Haakons Gave til nogen Kirke, er at han gav fem Mk. Bool i Tuneim (nu Tanum) i Ranarike til Tuneims Kirke, og selv dette var kun til Vederlag mod andet Jordegods, som Kirken ejede for, men som formodentlig laa længere borte og derfor ikke saa belejligt[1]. Sandsynligviis har Mariekirken faaet mest: den var nu engang Kongernes Yndlingscapell. Men Haakon efterlod ogsaa, som Faderen, en ikke ubetydelig Gjeld. Det seer endog næsten ud, som om han intet har betalt af hvad Faderen skyldte og endda dertil selv gjort ny Gjeld. Saaledes erfarer man, at ogsaa efter hans Død ej alene de foromtalte Tiende-Aargange af Krongodset i Elvesyssel, hvormed Kong Magnus stod til Rest, endnu vare ubetalte, men at Kong Haakon skyldte ligesaameget til de samme Kirker, – altsaa, da han naturligviis som eneste Arving maatte overtage Faderens hele Gjeld, ikke mindre end 6 Aargange til 23 Kirker, 5til een, og 4 til een – samt derhos een Aargang til 9Kirker i Ranarike, 2 til een sammesteds, og 3til een i Elvesyssel, hvilke samtlige intet havde til gode af hans Fader[2]. Formodentlig var heller ikke Faderens Løsesum endnu fuldstendigt betalt. Hvorledes det hang sammen med de mange Penge, som hans Foreldre havde testamenteret til VadstenaKloster, og for hvilke de havde sat Øen Ordoost i Pant, vides ikke; men saa meget er vist, at Hr. Erik Ketilssøn ved disse Tider – uvist om før eller senere, maa have haft Ordoost i Forvaring, og da han tillige sees at have staaet i nøje Forbindelse med munter„ er det ej usandsynligt, at dette kan have været paa Klostrets Vegne[3]. At Faderens Gjeld til Pave-
- ↑ Biskop Eysteins Jordebog fol. 126. a.
- ↑ See ovenfor, S. 38. De Kirker, hvilke Haakon, og ikke Magnus skyldte Tiende, vare Bru, Lyse, Bragasetr, Askeim, Berufjardardal, Tossine, Botne, Kvilde, Skedjohof (alle i Ranrike) 1 Aargang hver; Roeim (ogsaa i Ranrike) 2 Aargange, og Harundarstav (i Elvesyssel) 3 Aargange; Biskop Eysteins Jordebog, fol. 3–8.
- ↑ See Becker: „Ældste Archivregistraturer“, I. S. 80. Her tales om, at Axel Ketilssøn (der i Aarene omkring 1366 havde Elfsborg, s. forr. B. 774, og formodentlig var en Broder af Hr.Erik) havde ved sit Brev opladt Dronning Margrete Vermeland, Agnaholm, Ordoost og Soløer og solgt hende det Gods, som Marsken (Erik) havde erhvervet i Viken, paa Ordoost, i Vermeland og paa Dal. Hans Søn Ketil blev drebt paa Ordoost lenge for hans
