Side:Det norske Folks Historie 2-2.djvu/167

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
119
1380. Kong Haakons Gjeld.

ſine Venner og Tjenere. Man kan neppe tvivle paa, at det bar været en god Deel, men til Kirkerne idetmindſte kun i rede Penge, ſiden der i Fortegnelſen over Oslo Domkirkes og Biſkopsſtols Gods, hvilke han dog maa have betænkt, ej findes opført noget af ham ſkjenket Jordegods. Men ſaadant gav heller ikke hans Fader, og det var aabenbart ikke mere Skik og Brug, at Kongerne paa den Maade bortgav Jordegods, ſom aldrig kunde falde tilbage under Kronen. Alt, hvad der findes om Kong Haakons Gave til nogen Kirke, er at han gav fem Mk. Bool i Tuneim (nu Tanum) i Ranarike til Tuneims Kirke, og ſelv dette var kun til Vederlag mod andet Jordegods, ſom Kirken ejede for, men ſom formodentlig laa længere borte og derfor ikke ſaa belejligt[1]. Sandſynligviis har Mariekirken faaet meſt: den var nu engang Kongernes Yndlingscapell. Men Haakon efterlod ogſaa, ſom Faderen, en ikke ubetydelig Gjeld. Det ſeer endog næſten ud, ſom om han intet har betalt af hvad Faderen ſkyldte og endda dertil ſelv gjort ny Gjeld. Saaledes erfarer man, at ogſaa efter hans Død ej alene de foromtalte Tiende-Aargange af Krongodſet i Elveſysſel, hvormed Kong Magnus ſtod til Reſt, endnu vare ubetalte, men at Kong Haakon ſkyldte ligeſaameget til de ſamme Kirker, — altſaa, da han naturligviis ſom eneſte Arving maatte overtage Faderens hele Gjeld, ikke mindre end 6 Aargange til 23 Kirker, 5til een, og 4 til een — ſamt derhos een Aargang til 9Kirker i Ranarike, 2 til een ſammeſteds, og 3til een i Elveſysſel, hvilke ſamtlige intet havde til gode af hans Fader[2]. Formodentlig var heller ikke Faderens Løſeſum endnu fuldſtendigt betalt. Hvorledes det hang ſammen med de mange Penge, ſom hans Foreldre havde teſtamenteret til VadſtenaKloſter, og for hvilke de havde ſat Øen Ordooſt i Pant, vides ikke; men ſaa meget er viſt, at Hr. Erik Ketilsſøn ved disſe Tider — uviſt om før eller ſenere, maa have haft Ordooſt i Forvaring, og da han tillige ſees at have ſtaaet i nøje Forbindelſe med munter„ er det ej uſandſynligt, at dette kan have været paa Kloſtrets Vegne[3]. At Faderens Gjeld til Pave-

  1. Biſkop Eyſteins Jordebog fol. 126. a.
  2. See ovenfor, S. 38. De Kirker, hvilke Haakon, og ikke Magnus ſkyldte Tiende, vare Bru, Lyſe, Bragaſetr, Aſkeim, Berufjardardal, Tosſine, Botne, Kvilde, Skedjohof (alle i Ranrike) 1 Aargang hver; Roeim (ogſaa i Ranrike) 2 Aargange, og Harundarſtav (i Elveſysſel) 3 Aargange; Biſkop Eyſteins Jordebog, fol. 3—8.
  3. See Becker: „Ældſte Archivregiſtraturer“, I. S. 80. Her tales om, at Axel Ketilsſøn (der i Aarene omkring 1366 havde Elfsborg, ſ. forr. B. 774, og formodentlig var en Broder af Hr.Erik) havde ved ſit Brev opladt Dronning Margrete Vermeland, Agnaholm, Ordooſt og Soløer og ſolgt hende det Gods, ſom Marſken (Erik) havde erhvervet i Viken, paa Ordooſt, i Vermeland og paa Dal. Hans Søn Ketil blev drebt paa Ordooſt lenge for hans