Side:Det norske Folks Historie 2-2.djvu/165

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
117
1380. Kong Haakons Dødstid.

den 11te og 24de Juni, hvor vi tabe ham af Sigte, indtil hans Død, derom vides, ſom ſagt ikke det ringeſte. Men for det Tilfelde, at han ſelv deeltog idet Indfald, ſom i dette Aar efter Stilſtandens Opſigelſe blev gjort i det ſydveſtlige Sverige, og efter al Sandſynlighed ſidſt i Juni eller førſt i Juli 1380[1], da har han altſaa paa den Tid været ved Skara, og maaſkee endog heelt øſter ved Veſteraas, og er i Slutningen af Juli eller de førſte Dage af Auguſt vendt tilbage til Norge, hvor han ſtrax bar begivet ſig til Oslo. Denne Antagelſe har meget for net. Af hans Opbudsbrev til Sogningerne ſees det, at han ſelv agtede at ſette ſig i Spidſen for ſine Krigsfolk „ſyd ved Landsenden“, og der findes ingen Antydning til, at han da eller ſenere hen i Juni Maaned var ſyg eller ſvagelig. Tvertimod antyder de to orknøiſke Giſlers Forſikkringsbrev af 11te Juni, at Kongen ventede at opleve ſamme Aars Mortensmesſe (11te November). Altſaa maa et pludſeligt Sygdomstilfelde have rammet ham, hvad enten det var efter hans Hjemkomſt til Oslo eller under ſelve Krigstoget, ſom maaſkee derved kan være blevet afkortet før Tiden.

Dette er alt, hvad vi vide om Kong Haakons Død. At han, iſær ſiden han døde i Oslo, blev begraven ved Mariekirken der i Byen, kan vel anſees ſom viſt, uagtet intet udtrykkeligt haves derom, og hans Teſtament, ſom han dog ſikkert maa have efterladt, forlængſt er tabt. At han ej blev begraven ved St. Hallvards Kirke, maa man ſlutte deraf, at der i Fortegnelſen over dennes Jordegods ikke nævnes et Ord om, at Kong Haakon har givet noget dertil „for Lejeſted“. Heller ikke vide vi, om hans Huſtru, Dronning Margrete, var tilſtede ved hans Dødsleje. Man kan neppe antage det, thi det er viſt, at hun den 18de Mars var i Roeskilde[2], og der var ſaa meget at tage vare paa i Danmark, at hendes Nærværelſe der nok kunde være nødvendig. Derimod erfare vi, at hun kort efter hans Død var i Norge, og formodentlig er hun da

    at der havde ſtaaet „Tirsdag før Korsmesſe“, og at H. havde forklaret dette ſom Tirsdag ſer 3die Mai eller Korsmesſe om Vaaren, medens der meentes Tirsdag for 14de September eller Korsmesſe om Hoften. Eller maaſkee der har ſtaaet „feria secunda“ (d. e. Mandag) for Korsmesſe (nemlig om Høſten), og at H. ſom ſaa mange andre urigtigt har forklaret dette med„to Dage før Korsmesſe“ (om Vaaren). Mandagen før Høſt-Korsmesſe er 10de, Tirsdagen er 11te Septbr. Denne Antagelſe har visſelig meget for ſig, hvis man ikke ellers ſkulde tro, at Huitfeld har forvexlet Haakon den 5te, der døde 8de Stat, med Haakon den 6te, og maaſkee overſeet et „octava“ foran „Philippi et Jacobi“. Men dette er ikke ſaa ſandſynligt ſom den anden Gjetning.

  1. Før 7de Auguſt maa, ſom vi have ſeet, Jønkøping være afbrendt, og dette ſkete ſamtidigt med dette Tog.
  2. Suhm, XIV. S. 81.