den Tid død, og hans Død ganske vist bekjendt paa begge Steder, men Udstederne kunde dog ikke have regnet efter hans 26de Regjeringsaar, hvis han var død, førend det begyndte; de have kun fortsat med denne Maade at betegne Aaret paa, fordi de nu engang vare vante dertil, og hans Efterfølger endnu ikke var hyldet, saaat de kunde regne Aarene fra ham. For det andet haves der et Brev fra Ullinsvang i Hardanger, dateret Tirsdag efter Seljumannamesse, altsaa 9de Juli, i Kong Haakons „sidste Aar“[1]. Dette kan ej være 1380, da Kong Haakon, som vi have seet, endnu var i Live idetmindste den 31te Juli 1380, og Udstederne dog ej kunde tale om hans „sidste Aar“, førend efterat han var død. Altsaa maa det være 1381, og Kong Haakon saaledes have overlevet sin Hyldingsdag, i August Maaned, fra hvilken hans sidste eller 26de Aar, om han havde fuldendt det, vilde have gaaet til samme Dag af August i 1381. Derimod maa han være død idetmindste nogle Dage forud for den 1ste October, da et Brev, udstedt fra Sveinarud i Øyjamark eller Ødemark (paa Marker østenfor Rakkestad) siges at være udstedt i Ugen efter Michelsdag (altsaa fra 30te September til 6te October) „i første Aar efter Kong Haakons Frafald“[2]. Altsaa havde man ved den Tid erfaret Kongens Død i Ødemark, hvorhen Efterretningen derom fra Oslo neppe i det tidligste har kunnet naa frem i mindre end fire eller fem Dage, om man end maa antage, at Iilbud derom strax afgik til Hr. Erik Ketilssøn og Hr. Knut Algøtssøn samt flere anseede Mend paa Dal, og at dette Iilbud formodentlig tog Vejen om Ødemark eller Egne ikke langt derfra. Saaledes falder da Kong Haakons Død paa en Dag mellem Midten af August og de sidste Dage af September. Nærmere kan man ikke bestemme Tiden, med mindre aldeles nye, hidtil ubekjendte, Oplysninger skulde fremkomme[3]. Hvad han foretog sig fra Tiden mellem
- ↑ Dipl. N. IV. 519.
- ↑ Dipl. N. III. 431.
- ↑ Man har almindeligviis antaget den 1ste Mai for Haakons Dødsdag, fordi Huitfeld siger det S. 565. Men dette er, som de ovenfor anførte Breve nok som vise, en reen Fejltagelse. Man kunde formode, at den var opstaaet ved en Misforstaaelse af den Angivelse, H. maaskee kunde have forefundet, f. Ex.,
des saaledes, nemlig Magnus Jarls Dag, d. 16de April, saasom dette maatte blive 16de April 1381, og Kong Haakon da forlængst var død. Men hos os kjendte man neppe nogen anden Magnusmesse end den paa 16de April, og ligesaavel som man daterede efter Kong Haakons Regjeringsaar i December 1380, ligesaavel kunde man gjøre det i April 1381; man var nu engang vant til at betegne Aaret efter Kongens Regjeringsaar og havde endnu ingen nu Konge at datere efter. Ellers kaldte man, som vi ville see, dette Aar indtil 29de Juli 1381, da Sønnen blev tagen til Konge, „Aaret efter Kong Haakons Frafald“, eller „Kong Haakons Frafaldsaar“.
