nær ved Haanden som muligt for i Hast at ile til Danmark; vel vilde han have været nærmere paa Baagahuus eller i Ljodhuus, men hvad Baagahuus angaar, da var dette maaskee endnu pantsat til Stæderne, og i Ljodhuus kunde han neppe ansee sig ganske sikker for Overfald af Kong Albrechts Tilhængere. Om han i Mellemtiden mellem 26de Marts, da han sendte Udbudet til Sogningerne, og den 28de Mai, da han i Tunsberg gav Lykke Peterssøn Frihedsbrev, havde ført Krig i Sverige, oplyses ingensteds, sandsynligt er det dog ikke; Toget til Sverige foretoges vistnok, som allerede antydet, først efter Midsommerstider. Kong Haakon opholdt sig i Tunsberg endnu den 10de Juni, da han der udstedte et Landsvistbrev, som besegledes i hans Overvær, og den 11te, da han modtog de orknøiske Gislers Forsikrings-Brev om, at de til en bestemt Tid vilde vende tilbage til Tunsberg, dersom de ikke udrettede hvad de haabede. Hvis nu – hvad der ifølge det Forangaaende bliver sandsynligt – hiint Haugathing, paa hvilket den store Retterbod om Handelen m. m. blev vedtaget, holdtes i 1380, da har Kongen, som ifølge Retterbodens egne Ord da var tilstede med sit Raad, endnu opholdt sig i Tunsberg under Thingtiden, altsaa mellem 17de og 24de Juni. Men nogen sikker og bestemt Underretning har man ikke om, hvor han efter hiin 11te Juni opholdt sig eller hvad han tog sig fore, indtil hans Død, som indtraf i eller ved Oslo – sandsynligviis paa Akershuus[1] – endnu samme Sommer eller Høst, men hvis Dag vi desverre heller ikke kjende. Der haves et Brev, udstedt i Nitedal, sydligst paa Raumarike og Nabodbygd til Oslohered, den 31te Juli 1380, hvor Aaret angives som Kong Haakons 25de Regjeringsaar[2]. Dette viser, at Kong Haakon endnu maa have levet paa den Tid, thi da han døde i Oslo, vilde man ikke længe have kunnet være uvidende derom i Nitedal, hvorfra der rimeligviis dagligt gik Bud baade til og fra Byen. Endvidere seer man, at Kong Haakon maa have overlevet sin Hyldingsdag, hvormed hans 26de Regjeringsaar begyndte, hvad enten denne nu var 9de, 10de, 15de eller 16de August, (see forr. B. S. 609, 610). Thi for det første findes der to Breve, udstedte det ene paa Berg i Skrauthval i Valdres den 21de December 1380, og det andet i Sandehered paa Vestfold den 16de April 1381, der ere daterede i hans „26de Regjeringsaar“[3]; nu var han vistnok paa
- ↑ At Kong Haakon hede i Oslo siges udtrykkeligt i de visbyske Minoriters Krønike-Optegnelser, Scr. r. Sv. I. S. 45, Scr. r. Dan. I. 260.
- ↑ Dipl. N. IV. 520.
- ↑ Dipl. N. I. 466, III. 430. Ved dette sidste Brev, som er dat. Magnusmesse, have Udgiverne af Dipl. N. meent at burde antage „Magnusmesse“ for at betegne 6te Septbr., alsaa en anden Dag end den, det i norske Breve sedvanligt kal-
