Side:Det norske Folks Historie 2-2.djvu/163

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
115
1380. Kong Haakons Død.

nær ved Haanden ſom muligt for i Haſt at ile til Danmark; vel vilde han have været nærmere paa Baagahuus eller i Ljodhuus, men hvad Baagahuus angaar, da var dette maaſkee endnu pantſat til Stæderne, og i Ljodhuus kunde han neppe anſee ſig ganſke ſikker for Overfald af Kong Albrechts Tilhængere. Om han i Mellemtiden mellem 26de Marts, da han ſendte Udbudet til Sogningerne, og den 28de Mai, da han i Tunsberg gav Lykke Petersſøn Frihedsbrev, havde ført Krig i Sverige, oplyſes ingenſteds, ſandſynligt er det dog ikke; Toget til Sverige foretoges viſtnok, ſom allerede antydet, førſt efter Midſommerstider. Kong Haakon opholdt ſig i Tunsberg endnu den 10de Juni, da han der udſtedte et Landsviſtbrev, ſom beſegledes i hans Overvær, og den 11te, da han modtog de orknøiſke Giſlers Forſikrings-Brev om, at de til en beſtemt Tid vilde vende tilbage til Tunsberg, derſom de ikke udrettede hvad de haabede. Hvis nu — hvad der ifølge det Forangaaende bliver ſandſynligt — hiint Haugathing, paa hvilket den ſtore Retterbod om Handelen m. m. blev vedtaget, holdtes i 1380, da har Kongen, ſom ifølge Retterbodens egne Ord da var tilſtede med ſit Raad, endnu opholdt ſig i Tunsberg under Thingtiden, altſaa mellem 17de og 24de Juni. Men nogen ſikker og beſtemt Underretning har man ikke om, hvor han efter hiin 11te Juni opholdt ſig eller hvad han tog ſig fore, indtil hans Død, ſom indtraf i eller ved Oslo — ſandſynligviis paa Akershuus[1] — endnu ſamme Sommer eller Høſt, men hvis Dag vi desverre heller ikke kjende. Der haves et Brev, udſtedt i Nitedal, ſydligſt paa Raumarike og Nabodbygd til Oslohered, den 31te Juli 1380, hvor Aaret angives ſom Kong Haakons 25de Regjeringsaar[2]. Dette viſer, at Kong Haakon endnu maa have levet paa den Tid, thi da han døde i Oslo, vilde man ikke længe have kunnet være uvidende derom i Nitedal, hvorfra der rimeligviis dagligt gik Bud baade til og fra Byen. Endvidere ſeer man, at Kong Haakon maa have overlevet ſin Hyldingsdag, hvormed hans 26de Regjeringsaar begyndte, hvad enten denne nu var 9de, 10de, 15de eller 16de Auguſt, (ſee forr. B. S. 609, 610). Thi for det førſte findes der to Breve, udſtedte det ene paa Berg i Skrauthval i Valdres den 21de December 1380, og det andet i Sandehered paa Veſtfold den 16de April 1381, der ere daterede i hans „26de Regjeringsaar“[3]; nu var han viſtnok paa

  1. At Kong Haakon hede i Oslo ſiges udtrykkeligt i de visbyſke Minoriters Krønike-Optegnelſer, Scr. r. Sv. I. S. 45, Scr. r. Dan. I. 260.
  2. Dipl. N. IV. 520.
  3. Dipl. N. I. 466, III. 430. Ved dette ſidſte Brev, ſom er dat. Magnusmesſe, have Udgiverne af Dipl. N. meent at burde antage „Magnusmesſe“ for at betegne 6te Septbr., alſaa en anden Dag end den, det i norſke Breve ſedvanligt kal-