Side:Det norske Folks Historie 2-2.djvu/162

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
114
Haakon Magnusſøn.

ogſaa tilbragt Julen der, og det er endog heel ſandſynligt, at han efter Faderens Død, da Tunsberg, Skiensſysſel m. m. faldt tilbage til ham, gjorde Tunsberg til ſin Hovedreſidens og ſit egentlige Hjem, hvor han helſt opholdt ſig, naar han ikke var paa Reiſer, ſom paa Oplandene, i Throndhjem, Bergen, i Danmark, eller i Krigsanliggender ved den ſvenſke Grændſe Der gives nemlig flere Breve, udſtedte af ham i denne Tid fra Tunsberg, end fra noget andet Sted[1]. Som et Slags Tegn paa, at Tunsberg nu blev Hovedreſidens, kan det vel ogſaa anſees, at Biſkopen i Oslo, for hvem det af flere Grunde maatte være af Vigtighed at kunne opholde ſig i Kongens Nærhed, netop paa ſamme Tid lod den til Biſkopsſtolen hørende Gaard Teige paa Njotarø lige ved Tunsberg iſtandſette, og, ſom det lader, indrette til ſtadigere Beboelſe. I 1377 accorderede han med en Bygmeſter om at indrette en ny „Sommerhall“ der — et Arbeide, ſom gik langvarigere fra Haanden end paaregnet, formedelſt Bygmeſterens Uefterrettelighed[2], og ſidenefter finde vi hans Eftermand, om ikke ſtadigt, ſaa dog meget hyppigt at opholde ſig paa dette ſmukke Sted, der endog oftere blev kaldet „Biſkopsgaarden Teige“. Der findes kun et eneſte Brev, udſtedt derfra af nogen tidligere Biſkop, nemlig af Biſkop Eivind in 1293[3], et Beviis paa, at Gaarden lige til Biſkop Jons Tider kan meget lidet har været beboet af Biſkoperne. At Kongen fornemmelig ſlog ſig ned her, lader ſig godt forklare af den Nødvendighed, det iſær efter Kong Valdemars Død var for ham at kunne være ſaa

Til lettere Overſigt hidſettes her under eet de ſikkert bekjendte Dateringer, hvoraf det erfares, hvor Kong Haakon opholdt ſig ſiden Faderens Død. I 1375: 11te Januar, Tunsbergshuus; 28de April, ſammeſteds; 30te Juni, Oslo; 13de November, Tunsbergshuus; 7de December, Slagelſe i Danmark. I 1376: Marts, paa Aalholms Slot i Laaland; 3die Mai, Slagelſe; 7de Mai, ſammeſteds; 24de Mai, Bergen; 3die Juni, ſammeſteds; 14de og 15de Mai, Kalundborg; 2lide October, ſandſynligt i Roeskilde; 1ſte November, Kalundborg. I 1377: 28de Januar, Oslo; 3die Februar, Akershuus; 4de Marts, Thoten; 15de Mai, Nidaroos. I 1378: 13de April, Bergen; 29de Juli, Tunsberg; 8de til 14de November, Tuneim og Nefine i Ranarike. I 1379: 2den Auguſt, Marſtrand; 26de Novbr., Holm i Dalsland. I 1380: 26de Januar, Tunsbergshuus; 28de Mai ſammeſteds; 10de og 11te Juni, ſammeſteds.

  1. Dette kan ogſaa ſluttes ej alene deraf, at det udtrykkeligt ſiges, at hun fik Halland til Morgengave, men ogſaa deraf, at vi raa lignende Maade ſee hende bortgive Forleninger i Nordre Halland i ſit eget Navn: ſaaledes til Moſe Svarteſkaaning, ſom det ſtrax nedenfor omtales; og til Abraham Brodersſøn, hvem hun for November 1382 pantſatte en Deel af Kongsbakke Slot (Brev i det ſv. Rigsarchiv).
  2. Brev af 16de Febr. 1377, Dipl. N. III. 409, og af 12te Juli 1378, ſammeſteds No. 419. Bygmeſteren eller „Smeden“ Gunnar Herjulfsſøn havde i 1378 ikke udført Arbeidet efter Contracten og bad derfor „paa fine Knæ“ Biſkopen om Tilgivelſe, ſom han ogſaa fik, lovende at bedre det Manglende og ikke paatage ſig andet Arbeide, førend dette var ferdigt; derfor ſatte han ſine faſte Ejendele i Pant.
  3. Dipl. N. II. 44.