Side:Det norske Folks Historie 2-2.djvu/160

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
112
Haakon Magnusſøn.

er ikke i mindſte Maade uſandſynligt, at Kong Haakon ſelv kan have indgivet en Foreſtilling derom; ellers maatte man nærmeſt gjette paa Erkebiſkop Thrond. Dog blev det, ſom man ſeer, erklæret tilſtrækkeligt, naar Candidaten var fra Sverige eller Danmark, og under de daværende politiſke Forhold, ſaavelſom de Forandringer, Sproget havde undergaaet, var dette ogſaa ganſke rimeligt. Der ſkete i ſamme Aar, 1376, ogſaa en tredie Proviſion inden Nidaroos Kirkeprovins, men hvor ingen ſaadan Betingelſe faſtſattes, da den vedkom Orknøerne, hvor allerede det ſkotſk-engelſke Sprog herſkede ligeſaameget, idetmindſte blandt Geiſtligheden, ſom det Norſke: den 28de Marts gav nemlig Pave Gregor en William Spynie, Doctor i Decreterne, det Canonicat med tilhørende Præbende ved Domkirken i Orknø, ſom den af Urbanus den 5te kort før hans Død til Biſkop i Katanes udnevnte Mælkolm havde beſiddet. Der havde, ſiger Paven her, været nogen Tvivl om, hvorvidt han uden Videre kunde bortgive ſaadanne ſiden Formandens Tid ved Curien ledigſtaaende Beneficier, hvis Beſettelſe denne havde reſerveret ſig; denne Tvivl hævede han nu ved en beſtemt Erklæring om, at en ſaadan Bortgivelſe kunde ſkee, og overdrog ſaaledes hine Beneficier til William, uanſeet at allerede en orknøiſk Klerk, Gilbert Erlendsſøn, var kommen i Beſiddelſe deraf, formodentlig ved Capitlels Valg. Dette er ſaaledes atter et Exempel paa de Ulemper, ſom Proviſionsvæſenet medførte[1].

Den Mislighed for Norge, ſom opſtod deraf, at Jemteland hørte under Uppſalas Biſkopsdømme, men ſom til en vis Grad var ophørt, eller idetmindſte mindre følelig, ſaa længe Norge og Sverige vare forenede, maatte naturligviis atter gjøre ſig gjeldende, da Foreningen ophørte, og dette i langt højere Grad, naar begge Riger laa i Krig med hinanden. Det er endog vanſkeligt at begribe, hvorledes Landſkabet i hele denne Tid kunde bevares for Norge, thi Geiſtligheden, afhængig af Erkebiſkopen, og vel endog for en ſtor Deel ſvenſk af Fødſel, kan neppe have undladt at paavirke Indbyggerne til Fordeel for Sverige. Men Albrecht var, ſom vi have ſeet, ikke populær blandt Bønderne, hvis Sympathier var for Magnus og Haakon, og Jemteland talte viſtnok faa Mend udenfor Bondeſtanden blandt ſine Indbyggere. Disſe behøvede ikke at gaa lengere end til Nabobygden Helſingeland for at ſee, hvor haardt de ſvenſke Bønder nu betyngedes, ſaa at Helſingelenderne endog i en ſærſkilt Skrivelſe til Hertug Albrecht klagede over den Mishandling, de maatte lide, hade om Fritagelſe for Markegjeld, Heſteudred-

  1. Reg. Gregor. XI. Bull. divers. ann. 6, T. 3 fol. 161. Biſkop Mælkolm paa Katanes havde neppe nogenſinde været reſiderende Chorsbroder paa Orknø, men formodentlig alene nydt dette Beneficium med flere andre, uden at være forpligtet til at holde nogen Reſidens.