Side:Det norske Folks Historie 2-2.djvu/159

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
111
1375—1380. Proviſioner.

holdte Pavens egen Beſettelſe. Paven bortgav dem derfor ved Proviſionsbulle af 18de Januar til Peter Strus, en pomerſk Klerk, alene under den Betingelſe, „at han kan tale de Egnes Sprog, hvoraf Nidaroos’s Kirkeprovins beſtaar“, og befalede i ſaa Fald Biſkoperne i Bergen og Stavanger, ſaavelſom Decanen ved St. Agricoli Kirke i Avignon at indſette ham i Beneficierne[1]. I det følgende Aar overdrog Paven ved Bulle af 28de Auguſt den hamarſke Klerk Jon Alfsſøn det Canonicat med tilhørende Præbende, ſom Biſkop Jon i Oslo havde haft, da han ophøjedes paa Biſkopsſtolen, og ſom ligeledes vare blevne ledige ved Curien, fordi han der havde modtaget ſin Indvielſe. Biſkopen af Stavanger ſaavelſom Provſten ved Mariekirken i Oslo Biſkop Jons Official fik den ſedvanlige Befaling om at indſette ham i Beneficierne, dog atter under den Betingelſe, „at han er fød i Nidaroos’s Kirkeprovins eller en dertil grændſende, ſamt kan tale og forſtaa det Sprog, ſom Staden Oslo’s Indbyggere kan tale“.[2] I det ſidſte Tilfelde var Betingelſen viſtnok overflødig, i det førſte derimod meget nyttig. Men netop den Omſtændighed, at den ogſaa findes indført, hvor den er overflødig, viſer, at der ved Curien maa have været vedtaget en Beſtemmelſe om, at den ſkulde indflyde i alle Proviſionsbreve vedkommende Norge, og da en ſaadan Beſtemmelſe ej kan være bleven vedtagen uden efter indtrængende Foreſtillinger fra Landet ſelv, det være ſig nu Geiſtligheden, eller fra Kongen, eller fra en Deel af Landets mange Indbyggere — røber dette en Omhu for Nationaliteten og Folkeſproget, og en Erkjendelſe af den Geiſtliges Kald ſom Folkelærer, der gjør vaade Nationen ſelv og dens Geiſtlighed Ære. Det vilde være af ſtor Interesſe at vide, hvo det var, ſom fik denne Beſtemmelſe ſat igjennem ved Paveſtolen. Det

  1. Reg. Gregor. XI. cod. chart. T. 26. ann. 5 fol. 199. Indtægterne af Canonicatet og Præbenden anſlaaes her til ikke over 40 Guldgylden aarligt.
  2. Sammeſteds, T 73, ann. 5. fol. 38. Den Præbende, ſom denne Jon Alfsſøn fik tilligemed Canonicatet i Oslo, ſees af Dipl. N. III. 442 at have været Gjerpen Preſtegjeld, og ſaaledes bekræftes herved fuldſtændigt den ovenfor (S. 10, Note 1) fremſatte Formodning, at Biſkop Jon før ſin Ophøjelſe paa Biſkopsſtolen var Preſt til Gjerpen. De ſamlede Indtægter af Canonicatet og Præbenden (det vil da vel egentlig ſige af Preſtekaldet alene) angives til ikke at overſtige 30 Guldgylden aarligt. En Guldgylden regnedes i de Tider omtrent lige med 1 Mark Penninger eller 3 Sh. Sterling, og hine 30 Guldgylden vilde ſaaledes ſvare til 4½ Pd. Sterling, hvilket, om man endog regner det for at repræſentere det Tidobbelte i vore nuværende Penge, 202½ Spdlr., dog er meget lidet for et Preſtekald af Gjerpens Størrelſe. Naar Jon Alfsſøn ſiges at være Klerk under Hamars Diøceſe, følger ikke deraf, ſit han hørte hjemme paa Hamar. Sandſynligviis var han Preſt etſteds i den hamarſke Deel af Thelemarken. [Wikikildens note: Det fremgår ikke av det trykte tekstgrunnlaget nøyaktig hva denne fotnoten henviser til.]