Side:Det norske Folks Historie 2-2.djvu/158

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
110
Haakon Magnusſøn.

vel det norſke Concilium være fremkaldt af ſamme Aarſag[1]. Maaſkee har der ogſaa været fattet Beſlutning om at lade oplæſe den Bannbulle, ſom Urbanus havde udſtedt mod ſin Medbejler — thi begge Paver forfulgte hinanden naturligviis med Bannbuller — ved alle Kirker i Norge; thi det berettes udtrykkeligt, at denne Oplæsning fandt Sted ved enhver Kirke i Norge og formodentlig ogſaa paa Island, i 1380, 138l eller 1382[2]. Men denne Tilſlutning til Urbanus den 6te maa have gjort fuldkommen Ende paa det allerede ſaa ſvage Baand mellem Syderøernes Biſkopsſtol og Metropolitanſædet i Nidaroos, thi Syderøerne fulgte her det øvrige Skotlands Exempel og holdt ſig til Clemens, og da Schismet langt om længe var over, var vel og hiin eldre Forbindelſe gaaet i Glemmebogen. Pave Urbanus ſendte ellers ogſaa ſtrax efter Clemens’s Valg en Cardinal, Pileus af Ravenna, til Tydſkland og Norden, men han kom ikke længer end til Tydſkland, hvor han endnu laa i 1380, og vides ikke at have ſat ſig anderledes i Forbindelſe med Nordens Geiſtlighed, end ved en højſt ublu og urimelig Fordring paa Koſtpenge af den ſvenſke Geiſtlighed[3].

Det ſkadelige Proviſionsvæſen, der ikke mindre end ſelve Schismet bidrog til at undergrave Paveſtolens Anſeelſe, vedblev vel endnu og gjorde ſig mere end eengang gjeldende i Norge. Men i to Proviſionsbuller over norſke Beneficier fra Pave Gregors ſenere Aar finde vi den merkelige Betingelſe, der ej er indtagen i nogen af de tidligere, og heller ikke findes i nogen af de ſamtidige og efterfølgende for andre Lande end Norge, nemlig at den udnævnte Candidat ſkal kunne tale Landets Sprog. Den ene af disſe Proviſionsbuller gjelder et Canonicat med Præbende ved Chriſtkirken i Nidaroos, ſom en Halldor Ormsſøn havde beſiddet. Denne Halldor var død under et Ophold ved Curien, formodentligt 1374 — det ſiges ikke i hvad Erende —, og hans Beneficier vare ſaaledes „ledige ved Curien“ og ifølge de pavelige Reſervationer forbe-

  1. Lagerbrings Sv. Hiſtorie III. 815. Bullen, ſom her omtales, er vel kun ſtilet til Erkebiſkop Byrge i Uppſala, men man kan vare vis paa, at ligelydende Buller have været udſtedte til Nordens tvende andre Erkebiſkoper, og at de kun i Tidernes Løb ere tabte. I Pave Urbans Regeſter findes denne Bulle ikke, men disſe Regeſter ere yderſt ſlet ſette og mangelagtige, medens Clemens den 7des ere i bedſte Stand. Det er tydeligt nok at ſee, at det varede en god Tid, førend man efter Flytningen fra Avignon til Rom fik Cancelliet og Contorvæſenet bragt i Orden.
  2. Isl. Annaler, Udg. S. 334. Da Bullen er dat. 30te November 1378, (Raynaldi ann. 1378, 105—115), er vel 1380 det rette Aar, idetmindſte for Oplæsningen i Norge.
  3. Suhm XIV. S. 61, 101. Cardinal Pileus var paa Chriſti Legemsdag, 24de Mai, med den romerſke Konge Wenzeſlav i Aachen, Detmar, S. 314.