Side:Det norske Folks Historie 2-2.djvu/157

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
109
1378. Urbanus d. 6te Pave. Schisma.

denne Tid var det forargelige ſaakaldte Schisma indtraadt i Kirken og gav Pavemagten ſit verſte Knæk. Det er forhen omtalt, at Pave Gregorius den 11te om Hoften 1376 havde forladt Avignon for at begive ſig til Rom og var ankommen hid i Januar 1377. Misnøjet over, at Paverne opholdt ſig ſaa langt fra deres rette Sæde, var blevet ſaa almindeligt og alvorligt, at allerede Gregorius’s Forgænger Urbanus den 5te i 1367 ikke længer troede at kunne trodſe det, men begav ſig til Rom, hvor han dog ikke holdt længer ud end til 1370 og vendte tilbage til Avignon kort for ſin Død ſamme Aar. Gregorius tænkte ogſaa paa at flytte til Avignon igjen, da Døden overraſkede ham den 27de Marts 1378. De tilſtedeværende Cardinaler valgte nu Erkebiſkop Bartholomæus af Bari til hans Efterfølger, og denne kronedes den 18de April næſtefter under Navnet Urbanus den 6te. Men hans Strenghed, og maaſkee endnu mere hans italienſke Herkomſt vakte ſnart Misnøje hos et ſtort Parti blandt Cardinalerne, hvoraf ſaa mange nu vare franſke; rinder Paaſkud af, at Romerne ved Truſler havde fremtvunget Valget, erklærede de det for ugyldigt, begav ſig til Fondi i det Neapolitanſke og valgte der den 21de September 1378 Franſkmanden Cardinal Robert af Genf, under Navn af Clemens den 7de, til Pave. Denne flyttede Aaret efter med ſine Tilhængere blandt Cardinalerne til det for disſe ſaa kjære Avignon og blev anerkjendt i Frankrige, Spanien, Skotland, Sicilien, og Cypern og Rhodos, medens den overvejende Deel af den romerſk-katholſke Chriſtenhed erklærede ſig for Urbanus, og deriblandt de nordiſke Riger. Det nævnes udtrykkeligt, at Kong Haakon ſendte ham en Lykønſknings-Skrivelſe. Dette ſkete ſandſynligviis vel endnu, førend Splittelſen var ſkeet og Modpaven valgt, men Norden vedblev dog at holde faſt ved Urban. Imidlertid blev der dog ganſke viſt raadſlaaet blandt dens Geiſtlighed om, hvad Parti man ſkulde tage, og det er ikke uſandſynligt, at en ſaadan Raadſlagning blev holdt paa hiint Concilium paa Hamar 1380. Men den egentlige Anledning dertil var dog vel en Bulle, ſom Pave Urban den 15de October havde ladet afgaa til Nordens Erkebiſkoper, hvori han indſkærpede Afholdelſen af National-Concilier for at overlegge om Kirkens Anliggender og ſiden at indſende til Curien en udførlig Beretning om de tagne Beſlutninger. Denne Bulle fremkaldte i Sverige et Concilium i September 1380, og derfor maa

    Thrond en Gaard paa Thoten. Her ſiges der, at Konrad allerede paa det nu ſidſt afholdte Concilium havde lovet Erkebiſkopen at overlade ham denne Gaard. Conciliet kan ikke have været afholdt ſaa længe forud, da Brevet viſer, at Erkebiſkopen endnu ved dets Udſtedelſe var i Bergen. Om Conciliet paa Hamar og Erkebiſkopens Nærværelſe der nævnes kun hos Suhm, XIV. S. 92, men han anfører ikke ſin Hjemmel.