det udtrykkeligt, at han havde ydet Kong Magnus, Kong Haakon og hendes Søn Kong Olaf tro og huld Tjeneste, og derfor havde han allerede af dem faaet „Naader og Privilegier“, som hun siden bekreftede og udvidede. Det synes, som om en af disse „Naader“ var Forleningen med Lindaas og Herdle Skibreder[1]. Kong Haakon meddeelte ogsaa Frihedsbreve, der næsten allerede kunde kaldes Adelspatenter. Saaledes gav han ved Brev af 28de Mai 1380 sin „elskelige Tjener“, Lykke Peterssøn, for den hulde Tjeneste, han havde ydet og fremdeles skulde yde ham, fri for alle Skatter, Tolde og Paalegg, og ligesaa hans Hustru Aasa Grimsdatter. Ligeledes haves der en af hans Eftermand udstedt Bekræftelse paa ikke mindre end to Breve, hvorved han tog sin Tjenestemand Jon Bassat med Hustru, Børn, Svene og Undergivne i særdeles Beskyttelse og skjenkede dem „Privilegier og Frelse“[2]. Hvori disse „Privilegier og Frelse“ bestod, siges ikke, men Udtrykkene selv give Anledning til at tro, at de stillede Indehaveren i en Stilling, der nærmede sig den som Frelsemendene i Sverige indtog. Og disse Breve vare vist ikke de eneste af dette Slags, som udstedtes af Kong Haakon. De fleste Stormend, i en højere og mere anseet Stilling end Jon Bassat, maa have faaet lignende, der kun tilfeldigviis ikke ere opbevarede. Vi erfare ogsaa, at Kong Haakon forøvrigt ved Gaver og mindre Forleninger belønnede sine Mend for deres tro Tjenester. Saaledes forlenede han en vis Andres Guldklepp paa en vis Tid med sine Besiddelser i Tjuvekiil i Lykke Sogn, Elvesyssel, en Forlening, som siden fornyedes af Dronningen; og for en anden af sine Mends, en Hallstein Baardssøns, tro Tjenestes Skyld, gav han hans Datter Thurids Børn Halvdelen af Gaarden Gyltan i Bergen, hvilken Hallstein vel havde ejet, men som, uvist hvorledes, sees at være kommen under Kronen. Thurid og hendes Mand Jon Erikssøn solgte den siden (1383) til den rige Botulf Eindridessøn paa Finnen[3].
I de sidste Aar af Kong Haakons Regjeringstid holdt Erkebiskop Thrond ikke mindre end to Provincialconcilier, et i Bergen, formodentlig om Høsten 1376, og et andet paa Hamar, ved Midten af August 1380[4]. Men man veed intet om, hvad der her forhandledes. Paa
- ↑ Dipl. N. II. 514. Der staar her, at Biskop Jakob fik „beholde“ Andreas og Herdle Skibrede, hvilket synes at antyde, at han havde den for og ikke fik dem ved denne Lejlighed (1389) af Dronning Margrete.
- ↑ Dipl. N. II. 463, 504, jfr. f. B. S. 348.
- ↑ Dipl. N. I. 436, 481.
- ↑ At der i 1376 holdtes et Provincialconcilium l Bergen, viser Dipl. N. I. 419, som er et her den 4de December 1376 udstedt Brev af Abbed Erlend og to andre Mend til Vidnesbyrd om, at Konrad Eggertssøn solgte Erkebiskop
