Side:Det norske Folks Historie 2-2.djvu/156

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
108
Haakon Magnusſøn.

det udtrykkeligt, at han havde ydet Kong Magnus, Kong Haakon og hendes Søn Kong Olaf tro og huld Tjeneſte, og derfor havde han allerede af dem faaet „Naader og Privilegier“, ſom hun ſiden bekreftede og udvidede. Det ſynes, ſom om en af disſe „Naader“ var Forleningen med Lindaas og Herdle Skibreder[1]. Kong Haakon meddeelte ogſaa Frihedsbreve, der næſten allerede kunde kaldes Adelspatenter. Saaledes gav han ved Brev af 28de Mai 1380 ſin „elſkelige Tjener“, Lykke Petersſøn, for den hulde Tjeneſte, han havde ydet og fremdeles ſkulde yde ham, fri for alle Skatter, Tolde og Paalegg, og ligeſaa hans Huſtru Aaſa Grimsdatter. Ligeledes haves der en af hans Eftermand udſtedt Bekræftelſe paa ikke mindre end to Breve, hvorved han tog ſin Tjeneſtemand Jon Basſat med Huſtru, Børn, Svene og Undergivne i ſærdeles Beſkyttelſe og ſkjenkede dem „Privilegier og Frelſe“[2]. Hvori disſe „Privilegier og Frelſe“ beſtod, ſiges ikke, men Udtrykkene ſelv give Anledning til at tro, at de ſtillede Indehaveren i en Stilling, der nærmede ſig den ſom Frelſemendene i Sverige indtog. Og disſe Breve vare viſt ikke de eneſte af dette Slags, ſom udſtedtes af Kong Haakon. De fleſte Stormend, i en højere og mere anſeet Stilling end Jon Basſat, maa have faaet lignende, der kun tilfeldigviis ikke ere opbevarede. Vi erfare ogſaa, at Kong Haakon forøvrigt ved Gaver og mindre Forleninger belønnede ſine Mend for deres tro Tjeneſter. Saaledes forlenede han en vis Andres Guldklepp paa en vis Tid med ſine Beſiddelſer i Tjuvekiil i Lykke Sogn, Elveſysſel, en Forlening, ſom ſiden fornyedes af Dronningen; og for en anden af ſine Mends, en Hallſtein Baardsſøns, tro Tjeneſtes Skyld, gav han hans Datter Thurids Børn Halvdelen af Gaarden Gyltan i Bergen, hvilken Hallſtein vel havde ejet, men ſom, uviſt hvorledes, ſees at være kommen under Kronen. Thurid og hendes Mand Jon Eriksſøn ſolgte den ſiden (1383) til den rige Botulf Eindridesſøn paa Finnen[3].

I de ſidſte Aar af Kong Haakons Regjeringstid holdt Erkebiſkop Thrond ikke mindre end to Provincialconcilier, et i Bergen, formodentlig om Høſten 1376, og et andet paa Hamar, ved Midten af Auguſt 1380[4]. Men man veed intet om, hvad der her forhandledes. Paa

  1. Dipl. N. II. 514. Der ſtaar her, at Biſkop Jakob fik „beholde“ Andreas og Herdle Skibrede, hvilket ſynes at antyde, at han havde den for og ikke fik dem ved denne Lejlighed (1389) af Dronning Margrete.
  2. Dipl. N. II. 463, 504, jfr. f. B. S. 348.
  3. Dipl. N. I. 436, 481.
  4. At der i 1376 holdtes et Provincialconcilium l Bergen, viſer Dipl. N. I. 419, ſom er et her den 4de December 1376 udſtedt Brev af Abbed Erlend og to andre Mend til Vidnesbyrd om, at Konrad Eggertsſøn ſolgte Erkebiſkop