naar undtages hiin Koppesygdom i 1378 eller 1379, og som dog ej kan have været saa dødelig, som den var paa Island, da der ikke findes et eneste Testament fra den, Tid[1]. Landet nød i det Hele taget Fred og Ro, baade udvortes og indvortes, og det var nu vist en temmelig enestaaende Tildragelse, at en saa fornem og anseet Mand, som Ridderen og Fehirden i Oslo Hr. Hallvard Jonssøn Næpa, i Aaret 1375 blev drebt med to af sine Svene af en vis Thorbjørn Koll. Uagtet Drabet, som det heed, var „uoverlagt“ (úfyrirsynju), maatte dog nok, som rimeligt var, Thorbjørn udrede betydelige Bøder, og endnu i 1381 vare disse ikke betalte. For Hr. Hallvards Sjæl skjenkede hans Enke, Fru Cecilie Haakonsdatter (Bolt) siden i 1382 Gaarden Askheim i Aas Sogn paa Follo til Mariekirken i Oslo, dog saaledes at den først skulde tilfalde den Afdødes Søn, Hallvard Hallvardssøn, og kun for det Tilfelde, at denne døde barnløs, falde tilbage til hende selv, hvis hun da endnu levede, eller til Mariekirken, hvis hun da var død. Ligeledes skulde denne Gave ogsaa være for hendes forrige Mands, Jon Assurssøns, Sjæl. Om Hallvard Hallvardssøn har været hendes kjødelige Søn eller Stifsøn, kan ikke sees; det sidste synes dog næsten at maatte antages. Foruden Sønnen Hallvard havde Hr. Hallvard ogsaa en anden Arving, ved Navn Ragnhild, hvis Slegtskabsforhold med ham ej betegnes, men som for hans Sjæl skjenkede til Mariekirken den rige Gave af 6 Mkr. Bool i Gaarden Røvhool i Holte Sogn i Nordlæm paa Raumarike, hvilken Gave Kong Haakon siden bekræftede ved sit Brev fra Hof paa Thoten den 4de Marts 1377. Hun var gift med en Agmund Aslakssøn, om hvem forresten intet vides[2].
Af de Mend, der kunde rose sig af Kong Haakons Yndest, synes faa at have staaet højere, end Biskop Jakob i Bergen, hvad nu Aarsagen dertil kan have varet. Usandsynligt er det ikke, at han kan have ydet Kongen god Tjeneste ved Underhandlingerne med Hansestæderne og de tydske Kjøbmend. I et senere Brev af Dronning Margrete heder
- ↑ Der kunde dog maaskee være Spørsmaal, om det ej var i denne Sygdom, at Hustrue Elin Viljamsdatter paa Finnin og sandsynligviis hendes og hendes Mand Botulf Eindridessøns to Sønner døde, s. foreg. Bd. S. 973; Dipl. N. I. 462, isaafald er Brevet derom udstedt omtrent samtidigt.
- ↑ De her anførte Data, vedkommende Hr. Hallvard Næpa, hans Hustru Cecilia Haakonsdatter og hans Søn Hallvard Hallvardssøn, findes i Dipl. N. II. 439, 447, 469; IV. 611, 771, 772. Ogsaa en vis Gunnar Smidssøn Saltkarl maa have været beslegtet med Hr. Hallvard, thi han ejede en Deel af Gaarden Røvhool (Dipl. N. IV. 470, V. 286), og Ragnhild, Hr. Hallvards Arving, gjorde ogsaa til Betingelse for hiin Gave af 6 Markebool i denne Gaard, at Gunnars Aartid derfor skulde holdes. Om Fru Cecilia Haakonsdatter, see forresten ovenfor foreg. Bd. S. 399. Hr. Hallvard Næva selv var maaskee Søn af en Hr. Søn Saltkarl, som levede endnu i 1345. Dipl. N. I. 292.
