Side:Det norske Folks Historie 2-2.djvu/155

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
107
1375—1380. Hr. Hallvard Næpas Drab.

naar undtages hiin Koppeſygdom i 1378 eller 1379, og ſom dog ej kan have været ſaa dødelig, ſom den var paa Island, da der ikke findes et eneſte Teſtament fra den, Tid[1]. Landet nød i det Hele taget Fred og Ro, baade udvortes og indvortes, og det var nu viſt en temmelig eneſtaaende Tildragelſe, at en ſaa fornem og anſeet Mand, ſom Ridderen og Fehirden i Oslo Hr. Hallvard Jonsſøn Næpa, i Aaret 1375 blev drebt med to af ſine Svene af en vis Thorbjørn Koll. Uagtet Drabet, ſom det heed, var „uoverlagt“ (úfyrirsynju), maatte dog nok, ſom rimeligt var, Thorbjørn udrede betydelige Bøder, og endnu i 1381 vare disſe ikke betalte. For Hr. Hallvards Sjæl ſkjenkede hans Enke, Fru Cecilie Haakonsdatter (Bolt) ſiden i 1382 Gaarden Aſkheim i Aas Sogn paa Follo til Mariekirken i Oslo, dog ſaaledes at den førſt ſkulde tilfalde den Afdødes Søn, Hallvard Hallvardsſøn, og kun for det Tilfelde, at denne døde barnløs, falde tilbage til hende ſelv, hvis hun da endnu levede, eller til Mariekirken, hvis hun da var død. Ligeledes ſkulde denne Gave ogſaa være for hendes forrige Mands, Jon Asſursſøns, Sjæl. Om Hallvard Hallvardsſøn har været hendes kjødelige Søn eller Stifſøn, kan ikke ſees; det ſidſte ſynes dog næſten at maatte antages. Foruden Sønnen Hallvard havde Hr. Hallvard ogſaa en anden Arving, ved Navn Ragnhild, hvis Slegtſkabsforhold med ham ej betegnes, men ſom for hans Sjæl ſkjenkede til Mariekirken den rige Gave af 6 Mkr. Bool i Gaarden Røvhool i Holte Sogn i Nordlæm paa Raumarike, hvilken Gave Kong Haakon ſiden bekræftede ved ſit Brev fra Hof paa Thoten den 4de Marts 1377. Hun var gift med en Agmund Aſlaksſøn, om hvem forreſten intet vides[2].

Af de Mend, der kunde roſe ſig af Kong Haakons Yndeſt, ſynes faa at have ſtaaet højere, end Biſkop Jakob i Bergen, hvad nu Aarſagen dertil kan have varet. Uſandſynligt er det ikke, at han kan have ydet Kongen god Tjeneſte ved Underhandlingerne med Hanſeſtæderne og de tydſke Kjøbmend. I et ſenere Brev af Dronning Margrete heder

  1. Der kunde dog maaſkee være Spørsmaal, om det ej var i denne Sygdom, at Huſtrue Elin Viljamsdatter paa Finnin og ſandſynligviis hendes og hendes Mand Botulf Eindridesſøns to Sønner døde, ſ. foreg. Bd. S. 973; Dipl. N. I. 462, iſaafald er Brevet derom udſtedt omtrent ſamtidigt.
  2. De her anførte Data, vedkommende Hr. Hallvard Næpa, hans Huſtru Cecilia Haakonsdatter og hans Søn Hallvard Hallvardsſøn, findes i Dipl. N. II. 439, 447, 469; IV. 611, 771, 772. Ogſaa en vis Gunnar Smidsſøn Saltkarl maa have været beſlegtet med Hr. Hallvard, thi han ejede en Deel af Gaarden Røvhool (Dipl. N. IV. 470, V. 286), og Ragnhild, Hr. Hallvards Arving, gjorde ogſaa til Betingelſe for hiin Gave af 6 Markebool i denne Gaard, at Gunnars Aartid derfor ſkulde holdes. Om Fru Cecilia Haakonsdatter, ſee forreſten ovenfor foreg. Bd. S. 399. Hr. Hallvard Næva ſelv var maaſkee Søn af en Hr. Søn Saltkarl, ſom levede endnu i 1345. Dipl. N. I. 292.