Side:Det norske Folks Historie 2-2.djvu/154

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest
106
Haakon Magnussøn.

rykkede nærmere mod den christne Colonies Enemerker, end hidtil. Formodentlig var det her omtalte Angreb heller ikke det eneste, men kun det meest ødeleggende og saaledes merkeligste af dem, der ved denne Tid fandt Sted. Der foreviistes endnu henimod Reformationstiden to grønlandske Kajaker, ophængte over den vestre Indgangsportal til St. Hallvards-Kirken i Oslo, og det heed da, at de skulde være tagne fra „grønlandske Sørøvere“ paa et Søtog, som Kong Haakon foretog imod dem[1]. Nu var vistnok ikke Kong Haakon nogensinde i Grønland, ligesaalidet som man kan antage, at noget saadant Tog, som det her omtalte, nogensinde har fundet Sted; men siden Baadenes Erhvervelse tilskrives Haakon, er det klart, at de maa være bragte til Norge i hans Tid, og paa hans Befaling ophengte over Kirke-Indgangen; de vidne altsaa dog om Sammenstød, som i hans Tid have fundet Sted mellem Colonisterne og Eskimoerne, og dette kunde maaskee have været i 1372 eller 1373, da hans Hirdmand Sigurd Kolbeinssøn i hans Ombud havde været i Grønland, thi var det skeet i 1379, da vilde ikke Kong Haakon kunne siges at have erhvervet Baadene, saasom der efter 1378 eller vel endog siden 1373 intet Skib kom fra Grønland til Norge førend i 1383. Angrebet af Skrælingerne i 1379 synes ikke at have haft videre Følger, men siden blev Angrebene hyppigere, og vi ville i det Følgende see, hvorledes de omsider førte til Coloniens Undergang.

10. Andre Tildragelser under Kong Haakons Eneregiment.


Forøvrigt er der ingen Begivenheder af særdeles Vigtighed omtalte fra Kong Haakons sidste Regjeringsaar. Ingen større almindelig Ulykke, som Misvext, Sygdom eller anden Plage synes at have rammet Landet,

  1. Det er den bekjendte svenske Erkebiskop Olaus Magnus, der beretter herom i sit Verk „de gentibus Septemtrionis“, lib II. cap. 9, og han siger, at han selv saa begge Skindbaadene henge over St Hallvards Kirkedør i Aaret 1505; og naturligviis har man da underrettet ham om den foregivne Anledning til deres Erhvervelse. Han siger, at disse Baade havde tilhørt et Slags Sørøvere, der fandtes i Grønland, og som pleiede at efterstræbe Kjøbmendenes Skibe ved at gjennembore Strøget nederst ved Kjølen. Sandsynligviis har dette kun været de forevisende Nordmends Gjetning, hentet fra Baadenes lange og spidse Form. Thi at Eskimoerne paa den Maade skulde angribe Kjøbmendenes Skibe, er lidet rimeligt. Derimod er det heel sandsynligt, at Baadene have tilhørt Eskimoer, der ellers kom for at røve og plyndre i Land, og paa en Viis kunne de saaledes nok kaldes „Serøverbaade“. Jvfr. Grønlands hist. Mindesmerker III. S. 464, 465. At det forøvrigt er Haakon Magnussøn den yngre, som her menes, er klart, da der i Haakon den eldres Tid ej var Tale om Skrælinge-Angreb.