Side:Det norske Folks Historie 2-2.djvu/154

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
106
Haakon Magnusſøn.

rykkede nærmere mod den chriſtne Colonies Enemerker, end hidtil. Formodentlig var det her omtalte Angreb heller ikke det eneſte, men kun det meeſt ødeleggende og ſaaledes merkeligſte af dem, der ved denne Tid fandt Sted. Der foreviiſtes endnu henimod Reformationstiden to grønlandſke Kajaker, ophængte over den veſtre Indgangsportal til St. Hallvards-Kirken i Oslo, og det heed da, at de ſkulde være tagne fra „grønlandſke Sørøvere“ paa et Søtog, ſom Kong Haakon foretog imod dem[1]. Nu var viſtnok ikke Kong Haakon nogenſinde i Grønland, ligeſaalidet ſom man kan antage, at noget ſaadant Tog, ſom det her omtalte, nogenſinde har fundet Sted; men ſiden Baadenes Erhvervelſe tilſkrives Haakon, er det klart, at de maa være bragte til Norge i hans Tid, og paa hans Befaling ophengte over Kirke-Indgangen; de vidne altſaa dog om Sammenſtød, ſom i hans Tid have fundet Sted mellem Coloniſterne og Eſkimoerne, og dette kunde maaſkee have været i 1372 eller 1373, da hans Hirdmand Sigurd Kolbeinsſøn i hans Ombud havde været i Grønland, thi var det ſkeet i 1379, da vilde ikke Kong Haakon kunne ſiges at have erhvervet Baadene, ſaaſom der efter 1378 eller vel endog ſiden 1373 intet Skib kom fra Grønland til Norge førend i 1383. Angrebet af Skrælingerne i 1379 ſynes ikke at have haft videre Følger, men ſiden blev Angrebene hyppigere, og vi ville i det Følgende ſee, hvorledes de omſider førte til Coloniens Undergang.

10. Andre Tildragelſer under Kong Haakons Eneregiment.


Forøvrigt er der ingen Begivenheder af ſærdeles Vigtighed omtalte fra Kong Haakons ſidſte Regjeringsaar. Ingen ſtørre almindelig Ulykke, ſom Misvext, Sygdom eller anden Plage ſynes at have rammet Landet,

  1. Det er den bekjendte ſvenſke Erkebiſkop Olaus Magnus, der beretter herom i ſit Verk „de gentibus Septemtrionis“, lib II. cap. 9, og han ſiger, at han ſelv ſaa begge Skindbaadene henge over St Hallvards Kirkedør i Aaret 1505; og naturligviis har man da underrettet ham om den foregivne Anledning til deres Erhvervelſe. Han ſiger, at disſe Baade havde tilhørt et Slags Sørøvere, der fandtes i Grønland, og ſom pleiede at efterſtræbe Kjøbmendenes Skibe ved at gjennembore Strøget nederſt ved Kjølen. Sandſynligviis har dette kun været de foreviſende Nordmends Gjetning, hentet fra Baadenes lange og ſpidſe Form. Thi at Eſkimoerne paa den Maade ſkulde angribe Kjøbmendenes Skibe, er lidet rimeligt. Derimod er det heel ſandſynligt, at Baadene have tilhørt Eſkimoer, der ellers kom for at røve og plyndre i Land, og paa en Viis kunne de ſaaledes nok kaldes „Serøverbaade“. Jvfr. Grønlands hiſt. Mindesmerker III. S. 464, 465. At det forøvrigt er Haakon Magnusſøn den yngre, ſom her menes, er klart, da der i Haakon den eldres Tid ej var Tale om Skrælinge-Angreb.