Side:Det norske Folks Historie 2-2.djvu/151

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
103
1375—1380. Begivenheder paa Island.

Landet. I Aarene 1373 til 1376 vare Vintrene ſaa haarde og langvarige, at man ſnareſt kunde ſige, at de alle tre dannede en eneſte ſammenhengende Vinter. Allerede det førſte Aar var der næſten ingen Gresvext nordenlands, og Hav-Iſene laa til heelt ud i Slutningen af Auguſt Maaned. I det andet Aar døde Fattigfolk i hundredeviis, og Nøden var ſaa ſtor, iſær paa Nordlandet, at Biſkop Jon foreſkrev og fik vedtaget baade af Læge og Lærde, at man, for at nyde den hellige Jomfru Marias Forbøn hos Gud om Frelſe for al den Froſt og Snee, ſom nu rugede over det hele Biſkopsdømme, ſkulde herefter højtideligholde hendes Undfangelſesdag, den 8de December, ſom en ſtørre Feſtdag, og at enhver, ſom ejede ti Hundreder og derover, ſkulde give den Fattige, der kom til hans Huus i Løbet af de tre Dage, efter at denne Foranſtaltning var vedtaget i Sognet, et fuldt Maaltid, medens de mindre Bemidlede ſkulde læſe Mariemesſen fem Gange. Dette Bud udgik Kyndelmisſedag 1375. Men Froſten og Sneen vedblev, om end maaſkee ikke fuldt ſaa ſtrengt ſom før; der blev ſaa lidet Hø indbjerget, at i den følgende Vinter var Kvæget paa Nordlandet næſten udſultet ved Faſtelavnstider. Da beſluttede de fornemſte lærde og læge Mend paa Nordlandet med Biſkop Jons Samtykke, at man ſkulde paakalde den hellige Biſkop Gudmunds Forbøn, og at man ſkulde give en Alen af hvert Hundrede (altſaa eller Procent af ſin Ejendom) for at ſkaffe de nødvendige Penge til at ſende et Par Mend til Paven og hos ham udvirke Gudmunds formelige Canoniſation[1]. Der kom ogſaa mange Penge ind, og man havde virkelig den Trøſt, at Vejrliget bedredes, og at Kvæget ikke bortdøde i dette Aar. Med den indſamlede Pengeſum afſendtes to Preſter Sigurd Loftsſøn og Thorſtein Brynjulfsſøn, men der fortelles intet om Udfaldet af deres Reiſe; der ſiges kun, at Sigurd Loftsſøn døde det følgende Aar. Muligt, at han og Thorſtein ikke engang naaede frem til Curien, thi det var netop om Høſten 1376, paa den Tid, da hine to Preſter maa antages at være komne afſted, at Pave Gregorius den 11te forlod Avignon og begav ſig til Rom. Herom kunde man ej være underretet i Norden, og det er ſaaledes let tænkeligt,

  1. Paabudet om Høitideligheden af Jfr. Marias Undfangelſesdag 8de December (det vil ſige ſimpelthen Nimaanedersdagen før 8de September, hendes antagne Fødſelsdag) erfares af det Brev, ſom Biſkop Jon havde udſtedt, og ſom er meddelt hos Finn Jonsſøn, II. S. 211, 212; Beſlutningen, at udvirke Biſkop Gudmunds Canoniſation, nævnes i Annalerne, ung. S. 326, 328. Imidlertid er der ogſaa her Uvished med Henſyn til Aarstallene, ſaaat det ej kan anſees aldeles afgjort, om ikke de tre Uaar var 1372—1375, og at den ſidſt omtalte Beſlutning var ſamtidig med Paabudet om Højtideligholdelſen af Maria Undfangelſesdag.