Side:Det norske Folks Historie 2-2.djvu/150

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
102
Haakon Magnusſøn.


lens Forſikkringsbrev viſer os ſtaaende paa en meget uvenſkabelig Fod med Kongen, blev endog drebt i 1382, 1381 eller 1383[1], og Maliſe Sperra ſatte ſig ulovligt i Beſiddelſe af Ejendomme, der tilhørte Hafthorsſønnerne og deres Børn, ſaaledes vel ogſaa Haakon Jonsſøn, Jarlens Ven. At imidlertid denne ikke havde til Henſigt at ſvige ſit Troſkabsløfte til Norges Konge og hans Efterfølgere, ſees baade deraf, at han oftere deeltog i de norſke Raadsſorhandlinger, og at han endog ſiden førte en Fejde mod ſin Frende Maliſe, der endte med dennes Drab, ſom det i det efterfølgende ſkal fortælles. Men med alt dette var han dog i Virkeligheden kun en ſkotſk Magnat, hvis Interesſer fornemmelig drejede ſig om Skotland og dets Anliggender, og ſom formodentlig ogſaa levede mere i Skotland, end paa Orknø, og ſom omgav ſig næſten udelukkende med Skotter, hvis Antal ſaaledes blev endnu hyppigere paa Øerne end før og bidrog meget til at fremſkynde den Denationaliſering af Befolkningen, der allerede var i ſterk Gang.

Ogſaa paa Island ſynes der at have forefaldt mange voldſomme Scener, thi der tales i Aarbøgerne ſaa hyppigt om Drab og Henrettelſer. Blandt en af dem, der ſaaledes henrettedes, var Nikolas Broddesſøn, der i 1363, ſom der fortælles, kom ud med Beſkikkelſe til Lagmand, men paa Althinget Sommeren efter blev befunden at være Landraademand, hvilket maaſkee ſkal betegne, at han havde ſkaffet ſig en falſk Beſkikkelſe. Han maatte da forlade Landet og drage til Norge, hvor han havde det Uheld at blive plyndret af Gottſkalk Skarpenberg paa Baagahuus, men uden at han fra Kongens eller Regjeringens Side ſynes at have lidt nogen Forfølgelſe. Men i 1376, eller, efter en anden Beretning, ej førend i 1383, blev han henrettet paa Island efter Dom. I 1377 blev en Preſt drebt i ſelve Kirken paa Petersmesſedag, og ligeledes en Bonde paa Thingø Fjerdingsthint i Borgarfjorden, hvor Lagmendene Thorſtein Eyjulfsſøn og Sigurd Gudmundsſøn ſelv var tilſtede[2]. Maaſkee var det paa Grund af alle disſe Uroligheder, at Biſkop Oddgeir og Andres Hirdſtjore i 1379 ſelv reiſte over til Norge, hvorfra Andres ej kom tilbage førend i 1382, og Oddgeir ſlet ikke, da han døde under Opholdet i Norge. Ogſaa af Landeplager hjemſøgtes

  1. Isl. Annaler S. 336.
  2. Et nyt Exempel paa, hvor ſtor Forvirring der herſker i de islandſke Annaler, idetmindſte i Udgaven, med Henſyn til Tidsangivelſen, er det, at hiin Preſts (Nikolas Petersſøns) Drab omtales under 1379, og at Renſelſen af den Kirke, hvori han blev drebt (Holt i Anundfjord) ved Biſkop Oddgeir, omtales under 1377. (Udg S. 328). Dette er det rette Aar, hvilket nokſom ſees af det Brev, udſtedt af Biſkop Oddgeir fra Vatnsfjord paa Veſtlandet den 13de Juli 1377, ſom Finn Jonsſøn meddeler i ſin isl. Kirkehiſtorie II. S. 127.