lens Forsikkringsbrev viser os staaende paa en meget uvenskabelig Fod med Kongen, blev endog drebt i 1382, 1381 eller 1383[1], og Malise Sperra satte sig ulovligt i Besiddelse af Ejendomme, der tilhørte Hafthorssønnerne og deres Børn, saaledes vel ogsaa Haakon Jonssøn, Jarlens Ven. At imidlertid denne ikke havde til Hensigt at svige sit Troskabsløfte til Norges Konge og hans Efterfølgere, sees baade deraf, at han oftere deeltog i de norske Raadssorhandlinger, og at han endog siden førte en Fejde mod sin Frende Malise, der endte med dennes Drab, som det i det efterfølgende skal fortælles. Men med alt dette var han dog i Virkeligheden kun en skotsk Magnat, hvis Interesser fornemmelig drejede sig om Skotland og dets Anliggender, og som formodentlig ogsaa levede mere i Skotland, end paa Orknø, og som omgav sig næsten udelukkende med Skotter, hvis Antal saaledes blev endnu hyppigere paa Øerne end før og bidrog meget til at fremskynde den Denationalisering af Befolkningen, der allerede var i sterk Gang.
Ogsaa paa Island synes der at have forefaldt mange voldsomme Scener, thi der tales i Aarbøgerne saa hyppigt om Drab og Henrettelser. Blandt en af dem, der saaledes henrettedes, var Nikolas Broddessøn, der i 1363, som der fortælles, kom ud med Beskikkelse til Lagmand, men paa Althinget Sommeren efter blev befunden at være Landraademand, hvilket maaskee skal betegne, at han havde skaffet sig en falsk Beskikkelse. Han maatte da forlade Landet og drage til Norge, hvor han havde det Uheld at blive plyndret af Gottskalk Skarpenberg paa Baagahuus, men uden at han fra Kongens eller Regjeringens Side synes at have lidt nogen Forfølgelse. Men i 1376, eller, efter en anden Beretning, ej førend i 1383, blev han henrettet paa Island efter Dom. I 1377 blev en Prest drebt i selve Kirken paa Petersmessedag, og ligeledes en Bonde paa Thingø Fjerdingsthint i Borgarfjorden, hvor Lagmendene Thorstein Eyjulfssøn og Sigurd Gudmundssøn selv var tilstede[2]. Maaskee var det paa Grund af alle disse Uroligheder, at Biskop Oddgeir og Andres Hirdstjore i 1379 selv reiste over til Norge, hvorfra Andres ej kom tilbage førend i 1382, og Oddgeir slet ikke, da han døde under Opholdet i Norge. Ogsaa af Landeplager hjemsøgtes
- ↑ Isl. Annaler S. 336.
- ↑ Et nyt Exempel paa, hvor stor Forvirring der hersker i de islandske Annaler, idetmindste i Udgaven, med Hensyn til Tidsangivelsen, er det, at hiin Prests (Nikolas Peterssøns) Drab omtales under 1379, og at Renselsen af den Kirke, hvori han blev drebt (Holt i Anundfjord) ved Biskop Oddgeir, omtales under 1377. (Udg S. 328). Dette er det rette Aar, hvilket noksom sees af det Brev, udstedt af Biskop Oddgeir fra Vatnsfjord paa Vestlandet den 13de Juli 1377, som Finn Jonssøn meddeler i sin isl. Kirkehistorie II. S. 127.
