Side:Det norske Folks Historie 2-2.djvu/148

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest
100
Haakon Magnussøn.

kon Jonssøns mægtige Beskyttelse sin Ophøjelse til Jarleverdigheden, hvad der ogsaa bestyrkes deraf, at han fremdeles, som vi ville see, vedblev at staa i Forbindelse med ham og laane Penge af ham.

Om Henrik af St. Clair vide vi forresten ikke stort andet, end hvad der allerede i det foregaaende er nævnt, at han var Dattersøn af Malise Jarl, og at han besad saavel Herskabet Rosslin ikke langt fra Edinburgh som Godser ved Aberdeen, uvist om ved Arv eller ved sit Giftermaal med Joneta, en Datter af Walter Haliburton, Lord Dirleton. Det erfares endvidere, at hans Moder Isabelle, Malise Jarls Datter, endnu var i Live, ja endog overlevede ham, hvilket viser, at han maa have været en ung Mand, da han blev Jarl, at hun havde arvet en Deel af Katanes og Godser saavel i Orknøerne som paa Hjaltland, og hun foruden Henrik ogsaa havde en Søn ved Navn David, hvem Jarlen i 1391 overlod sine Godser Newburgh og Auchdale ved Aberdeen, imod at David afstod ham sin tilkommende Lod at Godserne paa Øerne[1]. Af alt dette synes man at maatte slutte, at Henrik St. Clair var en temmelig bemidlet og i Skotland anseet Adelsmand. Det er forhen bevist, at Ætten St. Clair allerede før synes at have haft noget Fodfeste i Orknøerne, forsaavidt som Thomas af St. Clair i 1364 var Kong Haakons Sysselmand paa Øerne, og en Alexander St. Clair nævnes i Forbindelse med ham[2]. I Aaret 1321 var en Henrik af St. Clair Kong Robert Bruces Befalingsmand paa Katanes[3]: det er ikke usandsynligt, at dette har været en Farfader af Henrik Jarl, og at det har været denne hans Stilling, som ogsaa bragte ham nærmere i Berørelse med Orknøerne og foranledigede Giftermaalet mellem Sønnen William og Malise Jarls Datter. Ætten St. Clair (udtalt „Sinclar“, paa Latin „de Sancto Claro“), der nu fik Jarledømmet paa Øerne og beholdt det,

  1. At han var gift med Joneta af Dirleton, saavelsom at hans Moder overlevede ham og havde arvet en Deel af Katanes, medens den Deel, hvortil, Jarlenavnet var knyttet, var solgt af Alexander le Ard til Kong Robert Stuart, siges i det store Brev af 1443 om Orknøjarlernes Ætt (Symbolæ ad hist. aut. rer. Norv. p. 24. 25), med Tilføjende af at flere da endnu levende Felt havde seet hende og talt med hende; om hans Broder Davids Afstaaelse af sin tilkommende Mødrenearv paa Øerne imod Godserne ved Aberdeen handle Dipl. N. II 524, 530.
  2. Han nævnes i det af os forhen (f. B. S. 133) omtalte Brev fra Kong Robert Bruce til de norske Sysselmend paa Øerne af 1321, men som hos Suhm XIV. 176) er urigtigt henført til Robert Stuart og 1386. Walter af Haliburton, Henrik Jarls Svigerfader, var en af de skotske Herrer, hvis Forløfte han i Forsikringsbrevet af 1379 lovede at skaffe. En anden af dem, Alexander af Haliburton, var maaskee hans Svoger.
  3. En Jon Sinclar nævnes ogsaa i Forliigsbrevet af 1369.