Side:Det norske Folks Historie 2-2.djvu/146

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
98
Haakon Magnusſøn.

ſkulde Jarlen ikke bryde, men derimod efter Evne hevde, og anſee Kongens Bundsforvandte ſom ſine egne. m) Han ſkulde ikke uden Kongens Samtykke indgaa noget Forbund med Biſkopen af Orknø eller ſlutte noget Venſkab med ham, men derimod hjelpe Kongen mod Biſkopen, indtil denne havde gjort ham ſin Ret, og hvad der var hans Skyldighed i de Dele, hvorfor Kongen anklagede ham. n) Hvis Jarlen døde, ſkulde Jarldømmet med alle Øerne falde tilbage til Kongen eller hans Arvinger, og efterlod Jarlen lig Børn, ſkulde den af Sønnerne, ſom attraaede Jarldømmet efter ham, anholde om Kongens eller hans Efterfølgers Samtykke dertil. o) Førſtkommende Martinsmesſe (11te November) ſkulde Jarlen udbetale til Kongen eller hans Ombudsmand i Tunsberg 1000 engelſke ſaakaldte Nobler. p) Jarlens Frænde Maliſe Sperra ſkulde aldeles tabe og fraſige ſig al den Ret, han maatte kjendes at have til Øerne, ſaaledes at Kongen eller hans Efterfølgere ingen Ulemper havde at lide af ham eller hans Arvinger, og derſom Jarlen indgik noget Forliig med ſin Frænde Alexander de le Ard, ſkulde han tage den ſamme Forpligtelſe af ham. Alt dette lovede ej alene Jarlen ſelv, men ogſaa, i Forening med ham, een for alle og alle for een, hans Venner og Frænder, Simon Rodde og William Dalyell, Riddere, Maliſe Sperra, William Crykton, David Crykton, og fire andre, Svene, til Kongen, hans førſtefødte Søn Kong Olaf, og hans Mend og Raadsherrer, Hr. Jon Haſthorsſøn, Hr. Sigurd Hafthorsſøn, Hr. Agmund Finnsſøn, Hr. Erik Ketilsſøn, Hr. Narve Ingevaldsſøn, Hr. Jon Oddersſøn, Hr. Ulf Holmgersſøn, Hr. Ulf Jonsſøn, Hr. Gynter af Wedhauſen, Hr. Jon Dansſøn, Hr. Haakon Eivindsſøn, Riddere, ſamt Haakon Jonsſøn, Alf Haraldsſøn, Gaute Eriksſøn, Erlend Philipsſøn og Otte Rømer, Svene. Til yderligere Sikkerhed lovede Jarlen at ſkaffe beſeglet Forløfte paa alt dette af ti fornemme ſkotſke Herrer, geiſtlige og verdslige, hvoriblandt Biſkoperne af St. Andrews og Glasgow, William Jarl af Douglas og Georg Jarl af March, m. fl. Og indtil dette Forløftesbrev blev overleveret Kongen og hiin Pengeſum betalt, ſkulde hans Venner og Frænder, William Dalyell, Maliſe Sperra, David Crykton og Simon Roddes Søn Alexander blive tilbage i Norge ſom Giſler, og disſe lovede ſelv, at de ikke ſkulde forlade Kongen eller det Sted i Norge, han maatte anviſe dem til Opholdsſted, førend alt var efterkommet — her ſigtes naturligviis deels til Pengelaanet, deels til Forløftesbrevene.— Endelig lovede Jarlen ikke at befatte ſig med de Landſtykker eller Rettigheder, ſom Kongen eller hans Forfedre ſærſkilt havde forbeholdt m, og gav den højtidelige Erklæring, at hvis nogen af de her opførte Forpligtelſer ej blev efterkommet, ſkulde hele Forleningen bortfalde.

Man ſeer heraf for det førſte, at Kongen og Raadet have benyttet