Side:Det norske Folks Historie 2-2.djvu/146

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
98
Haakon Magnussøn.

skulde Jarlen ikke bryde, men derimod efter Evne hevde, og ansee Kongens Bundsforvandte som sine egne. m) Han skulde ikke uden Kongens Samtykke indgaa noget Forbund med Biskopen af Orknø eller slutte noget Venskab med ham, men derimod hjelpe Kongen mod Biskopen, indtil denne havde gjort ham sin Ret, og hvad der var hans Skyldighed i de Dele, hvorfor Kongen anklagede ham. n) Hvis Jarlen døde, skulde Jarldømmet med alle Øerne falde tilbage til Kongen eller hans Arvinger, og efterlod Jarlen lig Børn, skulde den af Sønnerne, som attraaede Jarldømmet efter ham, anholde om Kongens eller hans Efterfølgers Samtykke dertil. o) Førstkommende Martinsmesse (11te November) skulde Jarlen udbetale til Kongen eller hans Ombudsmand i Tunsberg 1000 engelske saakaldte Nobler. p) Jarlens Frænde Malise Sperra skulde aldeles tabe og frasige sig al den Ret, han maatte kjendes at have til Øerne, saaledes at Kongen eller hans Efterfølgere ingen Ulemper havde at lide af ham eller hans Arvinger, og dersom Jarlen indgik noget Forliig med sin Frænde Alexander de le Ard, skulde han tage den samme Forpligtelse af ham. Alt dette lovede ej alene Jarlen selv, men ogsaa, i Forening med ham, een for alle og alle for een, hans Venner og Frænder, Simon Rodde og William Dalyell, Riddere, Malise Sperra, William Crykton, David Crykton, og fire andre, Svene, til Kongen, hans førstefødte Søn Kong Olaf, og hans Mend og Raadsherrer, Hr. Jon Hasthorssøn, Hr. Sigurd Hafthorssøn, Hr. Agmund Finnssøn, Hr. Erik Ketilssøn, Hr. Narve Ingevaldssøn, Hr. Jon Odderssøn, Hr. Ulf Holmgerssøn, Hr. Ulf Jonssøn, Hr. Gynter af Wedhausen, Hr. Jon Danssøn, Hr. Haakon Eivindssøn, Riddere, samt Haakon Jonssøn, Alf Haraldssøn, Gaute Erikssøn, Erlend Philipssøn og Otte Rømer, Svene. Til yderligere Sikkerhed lovede Jarlen at skaffe beseglet Forløfte paa alt dette af ti fornemme skotske Herrer, geistlige og verdslige, hvoriblandt Biskoperne af St. Andrews og Glasgow, William Jarl af Douglas og Georg Jarl af March, m. fl. Og indtil dette Forløftesbrev blev overleveret Kongen og hiin Pengesum betalt, skulde hans Venner og Frænder, William Dalyell, Malise Sperra, David Crykton og Simon Roddes Søn Alexander blive tilbage i Norge som Gisler, og disse lovede selv, at de ikke skulde forlade Kongen eller det Sted i Norge, han maatte anvise dem til Opholdssted, førend alt var efterkommet — her sigtes naturligviis deels til Pengelaanet, deels til Forløftesbrevene.— Endelig lovede Jarlen ikke at befatte sig med de Landstykker eller Rettigheder, som Kongen eller hans Forfedre særskilt havde forbeholdt m, og gav den højtidelige Erklæring, at hvis nogen af de her opførte Forpligtelser ej blev efterkommet, skulde hele Forleningen bortfalde.

Man seer heraf for det første, at Kongen og Raadet have benyttet