Side:Det norske Folks Historie 2-2.djvu/145

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
97
1379. Henrik St. Clair bliver Jarl paa Orknø.

de enkelte Artikler, til hvis Overholdelſe Jarlen høitideligt forpligtede ſig, ſaaledes: a) at han ſkulde inden eller udenfor Orknø tjene Kongen med 100 eller flere gode fuldruſtede Mend, naarſomhelſt han ved Budſkab eller Brev blev behørigt tilſagt derom, i tre Maaneder, dog paa Kongens Koſt, hvis de maatte indfinde ſig hos ham og følge ham. b) Hvis Nogen fjendtligt angreb Orknøerne eller Hjaltland, ſkulde Jarlen forſvare disſe Landſkaber med al den Styrke, han kunde opdrive ikke alene af Øerne ſelv, men ogſaa ellers hos ſine Frænder og Tjenere (altſaa fra Skotland); c) derſom Kongen nødſagedes til at angribe noget fremmed Land eller Rige, ſkulde Jarlen være ham behjelpelig med al ſin Magt. d) Han ſkulde ikke uden Kongens Samtykke opføre Borge eller Befeſtninger paa Øerne. e) Han ſkulde forſvare Orknøerne og alle deres Indbyggere, geiſtlige og verdslige, rige og fattige, i Nydelſen af deres Rettigheder. f) Han ſkulde aldrig bortſelge, eller pantſette, eller paa anden Maade afhende fra Kongen eller Riget enten hele Jarldømmet eller de dertil hørende Øer, eller ſin nu erhvervede Ret dertil. g) Hvis Kongen eller hans Efterfølgere, enten for at forſvare Øerne eller af anden rimelig Aarſag, ſelv begav ſig derhen eller ſendte ſine Raadsherrer og Mend derhen, ſkulde Jarlen med hele ſin Magt være dem behjelpelig og forſyne dem med alt hvad de behøvede til deres pasſende Udgifter. h) Han ſkulde hverken med Udenlandſke eller Indenlandſk.e begynde nogen Feide, hvorved Kongen eller Riget eller Øerne kunde lide nogen Skade. i) Hvis Jarlen tilføjede nogen Mand paa Øerne nogen merkelig Forurettelſe, ſom medførte Døden eller Lemleſtelſe, eller Ejendomsberøvelſe, ſkulde han ſtaa Sagſøgerne til Rette for Kongen og Raadet og ſvare for Brøden efter Landets Love. k) Naar Kongen indkaldte ham til ſig til almindeligt Møde, eller af anden Aarſag, ſkulde han uvægerligt indfinde ſig og tjene Kongen med Raad og Daad. l) Den Fred, ſom Kongen maatte have ſluttet med Uden- eller Indenlandſke, og den Grid og Leide, han maatte have tilſtaaet Nogen,

    holdt hos Kong Haakon om at bekræftes i denne Beſtyrelſe, hvilket han ogſaa l 1370 opnaaede naa visſe Betingelſer. Dette maa vare en Fejltagelſe, ſkjønt Anledningen dertil nu ej kan paapeges. Viſt er det, at Henrik ej blev Jarl førend i 1379, og at han, om han umiddelbart ſer 13de Juni 1369 havde foreſtaaet Øerne, nødvendigviis maatte have været omtalt i det paa ſit Sted berette Forliigsdocument af 25de Mai 1369 mellem Biſkop Villjam og Haakon Jonsſøn, og endvidere, om han i 1370 havde opnaaet hiin Bekræftelſe i de Breve, ſom Kongen udferdigede i 1375, da han gjerde Alexander de le Ard til Befalingsmand. Hvis Henrik St. Clair omtales i hiint Document af 1369, da er det alene ſom en af Vidnerne, og ſlet og ret under Benævnelſen „Henry Williamsſøn“. See foreg. B. 916. Jvfr. Dipl. N. I. 404.