yngre Dattersønner, Henrik af St. Clair, Herre til Rosslin i Skotland, og Malise Sperra, med Fordringer paa Jarledømmet. Alexander, der egentlig kun var udnævnt til Hirdstjore paa eet Aar, og ligesom paa Prøve, synes ikke at have bestaaet denne og at være falden i Kongens Unaade, thi han blev ikke bekræftet i sin Forlening, og end, mindre ophøjede Kongen ham til Jarleverdigheden. Af denne Aarsag var det vel, at de to nysnævnte Mend, Sønner af hans Moders Halvsystre, i 1379 meldte sig til Forleningen og Jarletitlen. Kongen gav Henrik St. Clair Fortrinet. Formodentlig havde Malise Sperra allerede nu givet Prøver paa den Urolighed og Egenmegtighed, som han siden lagde for Dagen. Hans senere Opførsel giver al Grund til at tro, at begge disse Medbejlere allerede nu havde bekriget hinanden indbyrdes, ligesom de tidligere Jarler stundom havde plejet, og at Kong Haakon efter sine Forfedres Exempel stevnede dem over til Norge for i Forening med Raadet at dømme imellem dem og ende deres Tvist. Men der er intet udtrykkeligt berettet derom; alt hvad vi vide med Vished er, at baade Henrik og Malise om Sommeren 1379 med flere af sine skotske Venner og Frænder kom over til Norge, og at Kongen i Marstrand, hvor han sandsynligviis opholdt sig paa Grund af Krigen med Sverige, udnævnte Henrik til Jarl og ej alene forlenede ham med Orknøerne, men overdrog ham ogsaa Forsvaret af Hjaltland, det lige siden Kong Sverres og Harald Jarls Tider havde været skilt fra hine og lagt umiddelbart under Kronen. Paa hvilken Dag og hvilken Maade han udnævntes til Jarl, vides ikke; vi have kun hans Forsikringsbrev, udstedt den 2den August til Kongen og sexten verdslige Raadsherrer[1], efter at han allerede havde faaet Jarlenavn. Men da en saadan Højtidelighed, som en Ophøjelse til Jarleverdigheden, sedvanligviis plejede at skee paa en af de større Højtider, er det sandsynligt, at den denne Gang havde fundet Sted paa St. Olafs Dag, fire Dage forud. I det vidtløftige Forsikringsbrev, som endnu haves[2], og hvori Henrik udtrykkeligt erklærer, at Kongen af sin Naade havde ophøjet ham til Jarl over sine Lande Orknøerne, hvorfor han med Kys paa Haand og Mund havde hyldet Kongen som sin Lehnsherre og svoret ham Troskabs-Eed[3], opregnes
- ↑ Da ingen Geistlige nævnes iblandt dem, synes det temmelig klart, at de have ledsaget Kongen paa Grund af Krigen mod Sverige, og ikke formeligt været sammenkaldte til Mode i Anledning af denne Sag.
- ↑ Vistnok ikke i Original, men i verificeret Copi, tagen i 1426. Denne er aftrykt saavel i Torfæi Orcades S. 174–177, som i Dipl. N. II. 459.
- ↑ I Forbindelse hermed maa det omtales, at Th. Torvessøn i sin Orcades S. 174 fortæller, at Henrik, Jarl af St. Clair, allerede 1369 forestod Orknøerne „fiduciario jure“ (som midlertidig Bestyrer?) og ved Brev af 11te Juni an-
