Side:Det norske Folks Historie 2-2.djvu/142

Denne siden er korrekturlest

94

Haakon Magnussøn.

1: $\scriptstyle 4{\frac {4}{9}}$ ^[1]. Det lader til, at Kong Haakons Mynt var af samme, eller endnu slettere Gehalt, siden han fremdeles vedblev med at forbyde at vrage den, og med et Magtsprog fastsatte Coursen til den oprindelig bestemte, der ej kan have været nogen anden end 1 Mark = 3 Sh. Sterling, siden han selv i sine egne Breve regner saaledes, men hvorved dog en endnu større Forringelse giver sig tilkjende, siden Magtsprog maatte behøves til, endog nu, at holde hiin Cours fast, efterat de engelske Penge selv havde tabt 10 til 15 pCt. i Gehalt, saaat Forholdet mellem reent Sølv og myntede Penge nu maa have været 1: 5 eller 1: $\scriptstyle 5{\frac {1}{3}}$ . Thi deels finder man, at en Mark brendt nu stundom beregnedes til 15 Sh. engelsk^[2], istedetfor $\scriptstyle 13{\frac {1}{3}}$ , hvilket betegner et Tab i Gehalt af 10 pCt., og hvorved den norske Mark, der skulde holde 3 Sh., blev saameget ringere, eller forholdt sig til 1 Mark reent Sølv som 1 til 5. Deels sees der, at man i det Throndhjemske regnede et Spann, der skulde indeholde tre forngilde Ører, for ikke ubetydeligt mere end 20 engelske Peninge eller $\scriptstyle 1{\frac {2}{3}}$ Sh., hvilket endog antyder en Forringelse af over 15 pCt.^[3]. Og naar nu de myntede Penge endda ikke uden ved Tvang

↑ See f. B. S. 883, 884.
↑ Brev af 17de Apr. 1372, Dipl. N. III. 378. Her tales der om forskjellige Summer, to Mkr. Selv til 15 sh. for hver Mark, og 3 Mark Sølv til 13 sh. 4 P. (ɔ: 13½ sh.) for Marken; der sigtes saaledes til engelske Penge af forskjellige Myntninger. Nu veed man, at Kong Edward den 3die i Aaret 1344 lod mynte Sølv, hvoraf eet Pund Sterling, uden at forøges i Vegt og Gehalt, dog kom til at indeholde 266 Pence, og i 1346 endog lod mynte Pence, hvoraf der gik 270 og følgelig 22½ Sh. paa Pundet. Disse Shillinger forholde sig netop til det normale, 20 Sh. paa Pundet, som 15 til 13½, og saaledes maa det være Shillinger og mente af denne Myntning, hvortil der i det nysanførte Brev sigtes.
↑ Dette sees tydeligt af de nysomtalte Taxter for Skomagerne i Nidaroos. Her heder det, at det bedste Slags Støvler skulle koste 1 Spaan, det midlere 20 engelske Pence, og det simpleste 2 Ører. Her kan ikke de myntede norske Penge være meent ved „Spann“ og „Ører“, thi efter Coursen 1 = 3 Sh. engelsk vilde man da faa det simpleste Par til at koste 9 engelske Vente, hvilket var altfor lidet i Forhold til det midlere, og det bedste Slags vilde koste mindre end dette, nemlig 13½. Nu kan det heller ikke være brendt Selv, som menes, thi da vilde igjen det simpleste Par koste mere end det mellemste, nemlig (efter Forholdet 1:4½) 20¼. Altsaa kan der alene menes forngilde Penge. Men regnede man her efter det oprindelige Forhold, at den brendte Mark indeholdt 13⅓ Sh. eller 10 Pence, og den forngilde saaledes 53⅓ Pence, vilde ⅜ deraf eller 1 Spaan (= 3 Ører) netop udgjøre 20 Pence, altsaa Prisen for det bedste Slags være det samme som for det midlere. Det er saaledes klart, at et Forhold som 1 Mk. br. = 15 Sh. eller deromkring ligger til Grunden; ved dette Forhold, hvorved den forngilde Mark faar 60 mente, og Øren 7½, Pence, bliver Prisen paa de bedste Støvler 22½, og for de simpleste 15 Pence; men man skulde endog snarere antage, at Spannet

[1] See f. B. S. 883, 884.

[2] Brev af 17de Apr. 1372, Dipl. N. III. 378. Her tales der om forskjellige Summer, to Mkr. Selv til 15 sh. for hver Mark, og 3 Mark Sølv til 13 sh. 4 P. (ɔ: 13½ sh.) for Marken; der sigtes saaledes til engelske Penge af forskjellige Myntninger. Nu veed man, at Kong Edward den 3die i Aaret 1344 lod mynte Sølv, hvoraf eet Pund Sterling, uden at forøges i Vegt og Gehalt, dog kom til at indeholde 266 Pence, og i 1346 endog lod mynte Pence, hvoraf der gik 270 og følgelig 22½ Sh. paa Pundet. Disse Shillinger forholde sig netop til det normale, 20 Sh. paa Pundet, som 15 til 13½, og saaledes maa det være Shillinger og mente af denne Myntning, hvortil der i det nysanførte Brev sigtes.

[p142-3] Dette sees tydeligt af de nysomtalte Taxter for Skomagerne i Nidaroos. Her heder det, at det bedste Slags Støvler skulle koste 1 Spaan, det midlere 20 engelske Pence, og det simpleste 2 Ører. Her kan ikke de myntede norske Penge være meent ved „Spann“ og „Ører“, thi efter Coursen 1 = 3 Sh. engelsk vilde man da faa det simpleste Par til at koste 9 engelske Vente, hvilket var altfor lidet i Forhold til det midlere, og det bedste Slags vilde koste mindre end dette, nemlig 13½. Nu kan det heller ikke være brendt Selv, som menes, thi da vilde igjen det simpleste Par koste mere end det mellemste, nemlig (efter Forholdet 1:4½) 20¼. Altsaa kan der alene menes forngilde Penge. Men regnede man her efter det oprindelige Forhold, at den brendte Mark indeholdt 13⅓ Sh. eller 10 Pence, og den forngilde saaledes 53⅓ Pence, vilde ⅜ deraf eller 1 Spaan (= 3 Ører) netop udgjøre 20 Pence, altsaa Prisen for det bedste Slags være det samme som for det midlere. Det er saaledes klart, at et Forhold som 1 Mk. br. = 15 Sh. eller deromkring ligger til Grunden; ved dette Forhold, hvorved den forngilde Mark faar 60 mente, og Øren 7½, Pence, bliver Prisen paa de bedste Støvler 22½, og for de simpleste 15 Pence; men man skulde endog snarere antage, at Spannet

[1]

[2]

[3]