Side:Det norske Folks Historie 2-2.djvu/142

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
94
Haakon Magnusſøn.

1:[1]. Det lader til, at Kong Haakons Mynt var af ſamme, eller endnu ſlettere Gehalt, ſiden han fremdeles vedblev med at forbyde at vrage den, og med et Magtſprog faſtſatte Courſen til den oprindelig beſtemte, der ej kan have været nogen anden end 1 Mark = 3 Sh. Sterling, ſiden han ſelv i ſine egne Breve regner ſaaledes, men hvorved dog en endnu ſtørre Forringelſe giver ſig tilkjende, ſiden Magtſprog maatte behøves til, endog nu, at holde hiin Cours faſt, efterat de engelſke Penge ſelv havde tabt 10 til 15 pCt. i Gehalt, ſaaat Forholdet mellem reent Sølv og myntede Penge nu maa have været 1: 5 eller 1:. Thi deels finder man, at en Mark brendt nu ſtundom beregnedes til 15 Sh. engelſk[2], iſtedetfor , hvilket betegner et Tab i Gehalt af 10 pCt., og hvorved den norſke Mark, der ſkulde holde 3 Sh., blev ſaameget ringere, eller forholdt ſig til 1 Mark reent Sølv ſom 1 til 5. Deels ſees der, at man i det Throndhjemſke regnede et Spann, der ſkulde indeholde tre forngilde Ører, for ikke ubetydeligt mere end 20 engelſke Peninge eller Sh., hvilket endog antyder en Forringelſe af over 15 pCt.[3]. Og naar nu de myntede Penge endda ikke uden ved Tvang

  1. See f. B. S. 883, 884.
  2. Brev af 17de Apr. 1372, Dipl. N. III. 378. Her tales der om forſkjellige Summer, to Mkr. Selv til 15 sh. for hver Mark, og 3 Mark Sølv til 13 sh. 4 P. (ɔ: 13½ sh.) for Marken; der ſigtes ſaaledes til engelſke Penge af forſkjellige Myntninger. Nu veed man, at Kong Edward den 3die i Aaret 1344 lod mynte Sølv, hvoraf eet Pund Sterling, uden at forøges i Vegt og Gehalt, dog kom til at indeholde 266 Pence, og i 1346 endog lod mynte Pence, hvoraf der gik 270 og følgelig 22½ Sh. paa Pundet. Disſe Shillinger forholde ſig netop til det normale, 20 Sh. paa Pundet, ſom 15 til 13½, og ſaaledes maa det være Shillinger og mente af denne Myntning, hvortil der i det nysanførte Brev ſigtes.
  3. Dette ſees tydeligt af de nysomtalte Taxter for Skomagerne i Nidaroos. Her heder det, at det bedſte Slags Støvler ſkulle koſte 1 Spaan, det midlere 20 engelſke Pence, og det ſimpleſte 2 Ører. Her kan ikke de myntede norſke Penge være meent ved „Spann“ og „Ører“, thi efter Courſen 1 = 3 Sh. engelſk vilde man da faa det ſimpleſte Par til at koſte 9 engelſke Vente, hvilket var altfor lidet i Forhold til det midlere, og det bedſte Slags vilde koſte mindre end dette, nemlig 13½. Nu kan det heller ikke være brendt Selv, ſom menes, thi da vilde igjen det ſimpleſte Par koſte mere end det mellemſte, nemlig (efter Forholdet 1:4½) 20¼. Altſaa kan der alene menes forngilde Penge. Men regnede man her efter det oprindelige Forhold, at den brendte Mark indeholdt 13⅓ Sh. eller 10 Pence, og den forngilde ſaaledes 53⅓ Pence, vilde ⅜ deraf eller 1 Spaan (= 3 Ører) netop udgjøre 20 Pence, altſaa Priſen for det bedſte Slags være det ſamme ſom for det midlere. Det er ſaaledes klart, at et Forhold ſom 1 Mk. br. = 15 Sh. eller deromkring ligger til Grunden; ved dette Forhold, hvorved den forngilde Mark faar 60 mente, og Øren 7½, Pence, bliver Priſen paa de bedſte Støvler 22½, og for de ſimpleſte 15 Pence; men man ſkulde endog ſnarere antage, at Spannet