Side:Det norske Folks Historie 2-2.djvu/139

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
91
1380. Beſtemmelſer om Handelen og Byforholdene.

Udlendinger, der ſidde om Vintren og ej bringe Kornvarer til Landet, heller ikke maa kjøbe Smør m. m., om Arveſøgsmaal efter udenlandſke Mend, ſom dø inden Riget, og fremdeles de fleſte Artikler af Privilegierne for Stæderne af 1294[1]. Men desforuden indeholder den enkelte ſæregne Beſtemmelſer, der ſynes at være givne af Kong Haakon eller paa hans Tid, og ſom ere merkelige nok. Disſe ere: a) at i de lovlige (det vil vel ſige „dertil berettigede“) Gaarde maatte Øl ikke udtappes ved Andre end ved Gaardsbønderne ſelv, eller ved ſkjellige Dandekvinder, ſom de ſelv ville paatage ſig Anſvar for, men ikke ved Friller eller løſe Kvinder; b) at ingen Huusbonde maatte i ſit Huus under Huſets Fortabelſe have Hoorkvinder eller Tyve, Meeneedere og andre Udaadsfolk, Mend eller Kvinder, hvilke ſkulle fare af Byen og aldrig komme tilbage igjen; ſkete dette, ſkulde de „miſte Øret og drage Steen af By“; c) at da Egteſkabet bør holdes i Ære, var det og pasſende, at Dandekvinder ſaavel rige ſom fattige, hver efter ſin Stand, nød ſtørre Heder end løſe Kvinder og Friller, og for ſaaledes at kjende hine fra disſe, ſkulde uegte Dandekvinder“ bære ſaadan Klædeboned, ſom Gud havde givet dem Raad til, dog kun efter Landets gode Sedvane hver efter ſin Stand, medens løſe „Puter eller almindelige Koner“ ej maatte bære bedre Klæde end ſlet og ret Vareklæde, hvoraf Alnen gjaldt to Sh. engelſk; paa ſamme Maade ſkulde og en Kone, der var ſin Mand utro, bære ſlig Frilledragt, indtil hun havde bødt til Gud og ſin Huusbonde, og han havde tilgivet hende; d) ingen tilflyttende Haandverksmend, indenlandſke eller udenlandſke, maatte ſette noget Verkſted op i Byen, førend de havde været hos Lagmanden og Raadmendene og „feſtet Borgerſkab og ſvoret Staden Troſkabseed, og ladet ſit Navn indſkrive i Stadsbogen“, under en Bod af 3 Mkr. for hver Dag, han ſad dette Bud overhørigt; det ſamme gjaldt Oprettelſen af Krambod eller Høkerudſalg. Endelig gives der her en nøjagtig Beſtemmelſe for Gjaldkerens eller, ſom han her, og ved denne Tid allerede ſedvanligt kaldes, Byfogdens Valg og Embedsſyſler. „Saa bør det at være, heder det, efter Kongens Anordning, at Lagmanden og Raadmendene ſkulle udvelge Byfogden; den, ſom beklæder dette Embede, ſkal være Kongen og Byen huld og tro, (o. ſ. v. her følger hele Eedsformularen), aflegge Regnſkab over Skatter, Sagøre og andre Byens Indtegter hver Maaned, gaa ideligen om i Byen og høre efter, om nogen Lovovertrædelſe ſkeer, og i ſaa Fald anlegge Søgsmaal o. ſ. v.; i Løn for ſit Arbeide ſkal han have en Trediedeel af Sagøren. De ovenfor omtalte throndhjemſke „Setninger“, vedtagne,

  1. Man gjenkjender (N. gl. L. S. 211) Art. 4, 6, 9, 11, 13, 14, 15, 16, 17 af Privilegierne af 1294, ſ. o. IV. D. 2 B. S. 236.