Udlendinger, der sidde om Vintren og ej bringe Kornvarer til Landet, heller ikke maa kjøbe Smør m. m., om Arvesøgsmaal efter udenlandske Mend, som dø inden Riget, og fremdeles de fleste Artikler af Privilegierne for Stæderne af 1294[1]. Men desforuden indeholder den enkelte særegne Bestemmelser, der synes at være givne af Kong Haakon eller paa hans Tid, og som ere merkelige nok. Disse ere: a) at i de lovlige (det vil vel sige „dertil berettigede“) Gaarde maatte Øl ikke udtappes ved Andre end ved Gaardsbønderne selv, eller ved skjellige Dandekvinder, som de selv ville paatage sig Ansvar for, men ikke ved Friller eller løse Kvinder; b) at ingen Huusbonde maatte i sit Huus under Husets Fortabelse have Hoorkvinder eller Tyve, Meeneedere og andre Udaadsfolk, Mend eller Kvinder, hvilke skulle fare af Byen og aldrig komme tilbage igjen; skete dette, skulde de „miste Øret og drage Steen af By“; c) at da Egteskabet bør holdes i Ære, var det og passende, at Dandekvinder saavel rige som fattige, hver efter sin Stand, nød større Heder end løse Kvinder og Friller, og for saaledes at kjende hine fra disse, skulde uegte Dandekvinder“ bære saadan Klædeboned, som Gud havde givet dem Raad til, dog kun efter Landets gode Sedvane hver efter sin Stand, medens løse „Puter eller almindelige Koner“ ej maatte bære bedre Klæde end slet og ret Vareklæde, hvoraf Alnen gjaldt to Sh. engelsk; paa samme Maade skulde og en Kone, der var sin Mand utro, bære slig Frilledragt, indtil hun havde bødt til Gud og sin Huusbonde, og han havde tilgivet hende; d) ingen tilflyttende Haandverksmend, indenlandske eller udenlandske, maatte sette noget Verksted op i Byen, førend de havde været hos Lagmanden og Raadmendene og „festet Borgerskab og svoret Staden Troskabseed, og ladet sit Navn indskrive i Stadsbogen“, under en Bod af 3 Mkr. for hver Dag, han sad dette Bud overhørigt; det samme gjaldt Oprettelsen af Krambod eller Høkerudsalg. Endelig gives der her en nøjagtig Bestemmelse for Gjaldkerens eller, som han her, og ved denne Tid allerede sedvanligt kaldes, Byfogdens Valg og Embedssysler. „Saa bør det at være, heder det, efter Kongens Anordning, at Lagmanden og Raadmendene skulle udvelge Byfogden; den, som beklæder dette Embede, skal være Kongen og Byen huld og tro, (o. s. v. her følger hele Eedsformularen), aflegge Regnskab over Skatter, Sagøre og andre Byens Indtegter hver Maaned, gaa ideligen om i Byen og høre efter, om nogen Lovovertrædelse skeer, og i saa Fald anlegge Søgsmaal o. s. v.; i Løn for sit Arbeide skal han have en Trediedeel af Sagøren. De ovenfor omtalte throndhjemske „Setninger“, vedtagne,
- ↑ Man gjenkjender (N. gl. L. S. 211) Art. 4, 6, 9, 11, 13, 14, 15, 16, 17 af Privilegierne af 1294, s. o. IV. D. 2 B. S. 236.
