maa Biskoper, Riddere eller andre kongelige Mend tage Arbeidsfolk eller Lejedrenge i „Hovgaard“, d. e. paa deres Herregaard, uden til saadan Syssel, som de ere opfødte med; løber nogen fra sin Tjeneste hos Prester eller Bønder, skal Sysselmanden straffe ham efter Loven.
9. Udlendinger, der kommer til Byen[1], maa ej kjøbe Naut eller Fødevarer til Udførsel, men alene til deres Fortæring, medens de opholde sig i Landet, og dette kun paa Torvet. Overtrædelsen straffes med Varernes Forbrydelse og Brevebruds Bod.
10. Ingen Indenlandske maa legge Fellig med nogen Udlending enten om at bygge Skib, eller andet deslige.
11. Sutererne eller Skomagerne[2] maa ikke opkjøbe flere Huder, end de behøve til sin Haandverksbedrift, under Brevebruds Bod og Varernes Forbrydelse. Mistænkes de, verge sig med Settareed.
12. Komme Skibe til nogen Stad i Norge og der betale Kronen den skyldige Told, da betales ingen yderligere Told, om nogle af de indladede Varer siden indføres til en anden Kjøbstad, men Leding skulle Ejermendene svare paa hvert Sted af saameget Gods, som der ankommer.
13. Naar Klæde udskibes og Klædespakker aabnes, har Kongens Foget Ret til Pakkelinerne og Omslagsdugene. Aabnes slige Pakker uden hans Tilladelse, bødes 1 Mark for hvert Stykke.
14. Ingen Nordmand skal indskibe eller udskibe Varer, førend der ringes til Ottesang ved Smaakirkerne, under 1 Mark Sølvs Bod for hver Nordmand, som gjør det til anden Tid; Udlendingen skal i saa Fald losse tilbage igjen, bede paany om Tilladelse til Ind- eller Udskibning, og bøde 1 Mark Sølv for hvert Stykke, smaat eller stort.
15. Man kan stevne til Lagmanden før Annfredstid saaledes, at de Dage, denne omfatter, ikke regnes med, naar alene de foregaaende og efterfølgende sammentalte udgjør den rette Stevnefrist.
16. Lagmanden skal dømme efter alle disse Artikler som Lov.
Der fastsettes ogsaa overeensstemmende med den 7de Artikel Karter for indenlandske og udenlandske Varer. Til disse Karter ville vi senere hen komme tilbage. Muligt, at de, saaledes som de forekomme i Afskrifterne, kun gjelde for Oslo, thi der findes et Brudstykke af en lignende Anordning for Bergen[3], maaskee endog af den bergenske Gjen-
- ↑ Her staar der i den fuldstændigste Text, vi have, „Oslo“, men det er aabenbart, at denne Artikel ogsaa gjelder de øvrige Byer.
- ↑ Her staar ligeledes „i Oslo“, og det er maaskee nok muligt, at denne Artikel gjelder Oslo alene, da Skomagerne i Throndhjem og Bergen havde større Friheder.
- ↑ Norges gl. Love III. S. 59. Brudstykket er her sat blandt Kong Haakon den 5tes udaterede Retterbøder, dog med den udtrykkelige Bemerkning, at det
