Side:Det norske Folks Historie 2-2.djvu/137

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
89
1380. Stor Retterbod.

maa Biſkoper, Riddere eller andre kongelige Mend tage Arbeidsfolk eller Lejedrenge i „Hovgaard“, d. e. paa deres Herregaard, uden til ſaadan Sysſel, ſom de ere opfødte med; løber nogen fra ſin Tjeneſte hos Preſter eller Bønder, ſkal Sysſelmanden ſtraffe ham efter Loven.

9. Udlendinger, der kommer til Byen[1], maa ej kjøbe Naut eller Fødevarer til Udførſel, men alene til deres Fortæring, medens de opholde ſig i Landet, og dette kun paa Torvet. Overtrædelſen ſtraffes med Varernes Forbrydelſe og Brevebruds Bod.

10. Ingen Indenlandſke maa legge Fellig med nogen Udlending enten om at bygge Skib, eller andet deslige.

11. Sutererne eller Skomagerne[2] maa ikke opkjøbe flere Huder, end de behøve til ſin Haandverksbedrift, under Brevebruds Bod og Varernes Forbrydelſe. Mistænkes de, verge ſig med Settareed.

12. Komme Skibe til nogen Stad i Norge og der betale Kronen den ſkyldige Told, da betales ingen yderligere Told, om nogle af de indladede Varer ſiden indføres til en anden Kjøbſtad, men Leding ſkulle Ejermendene ſvare paa hvert Sted af ſaameget Gods, ſom der ankommer.

13. Naar Klæde udſkibes og Klædespakker aabnes, har Kongens Foget Ret til Pakkelinerne og Omſlagsdugene. Aabnes ſlige Pakker uden hans Tilladelſe, bødes 1 Mark for hvert Stykke.

14. Ingen Nordmand ſkal indſkibe eller udſkibe Varer, førend der ringes til Otteſang ved Smaakirkerne, under 1 Mark Sølvs Bod for hver Nordmand, ſom gjør det til anden Tid; Udlendingen ſkal i ſaa Fald losſe tilbage igjen, bede paany om Tilladelſe til Ind- eller Udſkibning, og bøde 1 Mark Sølv for hvert Stykke, ſmaat eller ſtort.

15. Man kan ſtevne til Lagmanden før Annfredstid ſaaledes, at de Dage, denne omfatter, ikke regnes med, naar alene de foregaaende og efterfølgende ſammentalte udgjør den rette Stevnefriſt.

16. Lagmanden ſkal dømme efter alle disſe Artikler ſom Lov.

Der faſtſettes ogſaa overeensſtemmende med den 7de Artikel Karter for indenlandſke og udenlandſke Varer. Til disſe Karter ville vi ſenere hen komme tilbage. Muligt, at de, ſaaledes ſom de forekomme i Afſkrifterne, kun gjelde for Oslo, thi der findes et Brudſtykke af en lignende Anordning for Bergen[3], maaſkee endog af den bergenſke Gjen-

  1. Her ſtaar der i den fuldſtændigſte Text, vi have, „Oslo“, men det er aabenbart, at denne Artikel ogſaa gjelder de øvrige Byer.
  2. Her ſtaar ligeledes „i Oslo“, og det er maaſkee nok muligt, at denne Artikel gjelder Oslo alene, da Skomagerne i Throndhjem og Bergen havde ſtørre Friheder.
  3. Norges gl. Love III. S. 59. Brudſtykket er her ſat blandt Kong Haakon den 5tes udaterede Retterbøder, dog med den udtrykkelige Bemerkning, at det