Side:Det norske Folks Historie 2-2.djvu/136

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
88
Haakon Magnusſøn.

have villet gjenoplive en gammel og roosverdig Skik, der var nær ved at gaa af Brug.

Forordningens Indhold er i Korthed følgende:

1. At Kongen vil ſelv holde og lade holde ſin Mynt ſaa god, ſom den var, da den blev ſlagen, ſaa at den ſkal være gild og gængſe alle Mand imellem; de, der vurdere ſin Varer højere for rede Penge end for Varer, ſkal bøde Brevebrud, 8 Ertoger og 13 Mk; den, der ligefrem vrager Kongens Mynt, ſkal førſte Gang bøde dobbelt Brevebrud, anden Gang være utlæg, og dog bøde det ſamme, tredie Gang have forbrudt baade Liv og Gods; det paalagdes Sysſelmendene udtrykkeligt at refſe ſlige Perſoner „til Liv og Gods“ efter Anordningens Bud.

2. Alle Varer, inden- og udenlandſke, ſkal føres til Kjøbſtad, ſelges og kjøbes for rede Penge paa Torvet eller paa de Steder, Loven byder; Overtrædelſen ſtraffes med Brevebruds Bod.

3. Ingen, enten Læg eller Lærd, ſkal drive Tuſkhandel (varningaskifti), hemmeligt eller aabenbart, under Brevebruds Straf; mistænkes nogen, renſe ſig ved Settareed.

4. Ingen maa fare om paa Landet eller Strandene med Smaahandel for enten at kjøbe eller ſelge, og heller ikke maa Bønderne ſelge Naut, Sauder, Sviin, Smør, Salt, Vaadmaal, Lerred, Høns, Gjæs, eller andet deslige, uden hvad vejfarende Mend kunne behøve til eet Maaltid eller to, men alle Varer ſkulle føres til Kjøbſtaden; heller ikke maa nogen Skipper bryde ſin Laſt i Havner udenfor Kjøbſtæderne til Udſalg, uden hvad der behøves til at kjøbe Mad for, medens Skibet lades, eller andet nødvendigt Erende beſørges. Ogſaa i disſe Tilfelde ſtraffes Overtrædelſen med Brevebrud.

5. Samme Straf paabydes for Kjøb eller Salg af Varer, der fra Landet føres til Kjøbſtaden, inde i Gaardene og ikke paa Torvet.

6. Ingen Udlendinger maa kjøbe Sperrer, Bordtømmer, Spirer, eller anden indenlandſk Vare til Udſalg indenlands, hvilket ogſaa er forbudt i deres Privilegier. Heller ikke maa nogen Bonde eller Heredsmand, Læg eller Lærd, tage Sild, Klæde eller andet Gods hos Kjøbmendene og ſiden ſelge disſe Varer ud for Sperrer, Tømmer eller Naut; Overtrædelſen ſtraffes med Brevebrud og Varernes Forbrydelſe.

7. Naar udenlandſke Kjøbmend komme til Staden med ſine Varer og ikke ville ſelge dem før den Taxt, Kongen og Raadet har foreſkrevet, da er Straffen ligeledes Varernes Forbrydelſe og Brevebrud.

8. Ingen Folk paa Landet maa have Huusmend eller Huuskoner i ſine Huſe, men alle de, der eje mindre end 12 Mk. Peningers Verdi, ſkulle tage ſig Tjeneſte og arbeide for Riddere, Preſter eller Bønder, mod ſaadan Løn, ſom fra gammel Tid har været brugelig. Heller ikke