have villet gjenoplive en gammel og roosverdig Skik, der var nær ved at gaa af Brug.
Forordningens Indhold er i Korthed følgende:
1. At Kongen vil selv holde og lade holde sin Mynt saa god, som den var, da den blev slagen, saa at den skal være gild og gængse alle Mand imellem; de, der vurdere sin Varer højere for rede Penge end for Varer, skal bøde Brevebrud, 8 Ertoger og 13 Mk; den, der ligefrem vrager Kongens Mynt, skal første Gang bøde dobbelt Brevebrud, anden Gang være utlæg, og dog bøde det samme, tredie Gang have forbrudt baade Liv og Gods; det paalagdes Sysselmendene udtrykkeligt at refse slige Personer „til Liv og Gods“ efter Anordningens Bud.
2. Alle Varer, inden- og udenlandske, skal føres til Kjøbstad, selges og kjøbes for rede Penge paa Torvet eller paa de Steder, Loven byder; Overtrædelsen straffes med Brevebruds Bod.
3. Ingen, enten Læg eller Lærd, skal drive Tuskhandel (varningaskifti), hemmeligt eller aabenbart, under Brevebruds Straf; mistænkes nogen, rense sig ved Settareed.
4. Ingen maa fare om paa Landet eller Strandene med Smaahandel for enten at kjøbe eller selge, og heller ikke maa Bønderne selge Naut, Sauder, Sviin, Smør, Salt, Vaadmaal, Lerred, Høns, Gjæs, eller andet deslige, uden hvad vejfarende Mend kunne behøve til eet Maaltid eller to, men alle Varer skulle føres til Kjøbstaden; heller ikke maa nogen Skipper bryde sin Last i Havner udenfor Kjøbstæderne til Udsalg, uden hvad der behøves til at kjøbe Mad for, medens Skibet lades, eller andet nødvendigt Erende besørges. Ogsaa i disse Tilfelde straffes Overtrædelsen med Brevebrud.
5. Samme Straf paabydes for Kjøb eller Salg af Varer, der fra Landet føres til Kjøbstaden, inde i Gaardene og ikke paa Torvet.
6. Ingen Udlendinger maa kjøbe Sperrer, Bordtømmer, Spirer, eller anden indenlandsk Vare til Udsalg indenlands, hvilket ogsaa er forbudt i deres Privilegier. Heller ikke maa nogen Bonde eller Heredsmand, Læg eller Lærd, tage Sild, Klæde eller andet Gods hos Kjøbmendene og siden selge disse Varer ud for Sperrer, Tømmer eller Naut; Overtrædelsen straffes med Brevebrud og Varernes Forbrydelse.
7. Naar udenlandske Kjøbmend komme til Staden med sine Varer og ikke ville selge dem før den Taxt, Kongen og Raadet har foreskrevet, da er Straffen ligeledes Varernes Forbrydelse og Brevebrud.
8. Ingen Folk paa Landet maa have Huusmend eller Huuskoner i sine Huse, men alle de, der eje mindre end 12 Mk. Peningers Verdi, skulle tage sig Tjeneste og arbeide for Riddere, Prester eller Bønder, mod saadan Løn, som fra gammel Tid har været brugelig. Heller ikke
