Side:Det norske Folks Historie 2-2.djvu/132

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
84
Haakon Magnusſøn

raads Samtykke, ſom nu var hos os, baade Biſkoper, Riddere og Svene, og ville ſiden gjøre end yderligere Forbedringer derved, naar vort ſtørre Rigsraad kommer ſammen, ſaaledes ſom vi da blive enige med dette, og ſkal denne Forordning ubrødeligt overholdes i alle vore Kjøbſtæder, og byde vi vore Lagmend at dømme herefter ſom Lov, ligeſom og vore Sysſelmend og Gjaldkerer at ſagſøge derefter“. De enkelte Artikler, ſom i denne Forordning paabødes, vare følgende:

1. Alle indenlandſke Varer, enten de til Lands eller Vands føres til Kjøbſtaden, ſkulle bringes paa Torvet, dog ſaaledes at der af Korn, Malt, Meel eller Ruug, der udſkibes i Leſte- eller Skippundeviis, blot ſkal bringes en Prøveſkjeppe paa Torvet, hvor da Handelen efter denne kan ſluttes.

2. Ingen indenlandſke Varer maa ſelges i Gaardene, og heller ikke maa noget Gods føres til Byen, uden naar Sol er oppe; Overtrædelſe af disſe Forbud ſtraffes med Godſets Forbrydelſe til Kronen, K og den, der kjøber eller ſelger andenſteds end paa Torvet, ſkal bøde 8 Ertoger og 13 Mkr. i Brevebrud. Naar den kongelige Ombudsmand eller Foged mistenker Nogen for at drive Gaardhandel med indførte Varer, ſkal denne verge ſig med Tremands-Eed.

3. Ingen Friller maa ſelge noget Gods, ſmaat eller ſtort, uden hvad der er deres eget, og de kunne bekræfte at være dette med deres egen og to ſkjellige Kvinders Eed.

4. Ingen Udlendinger maa indkjøbe noget i Landet, uden alene paa Torvet; heller ikke maa de ſelv brygge noget „Mungaat“ (ſimpelt Øl) enten til eget Brug eller Udſalg, men de ſkulle alene kjøbe det fra Borgen.

5. De maa ikke indkjøbe mere Spiſevarer, end hvad de behøve til deres egen Koſt, og ſlet ikke noget til Salg eller Udførſel.

6. De maa ikke ſelge Kornvarer uden i Skippundeviis, eller Bjor (tydſk Øl) og Mjød uden i Tøndeviis.

7. De maa ikke indføre andet Gods, end hvad der tilhører dem ſelv eller de Kjøbmend, der ere i Hanſen.

8. Torvet ſtiller Kongen under Guds Varetegt og tager det i ſit Vern, forbydende Enhver voldeligen at tage eller røve fra nogen Mand det Gods, han bringer til Torvs for at ſelge; Overtræderen dømmes utlæg. Samenligne vi disſe Artikler, der øjenſynligt viſe ſig kun at være, hvad der i Indledningsordene antydes, foreløbigt opſatte Punkter, med de eldre Privilegier af 1294 og 1296, ſom vel egentlig iſær var de, Stæderne paaberaabte ſig og nu havde faaet fornyede[1], da ville vi ſee, at

  1. See ovenfor, IV. D. 2 B. S. 234—243.