Side:Det norske Folks Historie 2-2.djvu/131

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
83
1377. Raadsmødet Oslo. Handelsforordning.


dentlig ſtandſet Krigsforetagenderne paa disſe Kanter, medens Albrecht fornemmelig rettede ſine Beſtræbelſer mod Skaane og Halland. Haakon beholdt de omſtridte Landſkaber ſaa længe han levede.

8. Kong Haakons Beſtræbelſer for at indſkrænke Hanſeaterne og ordne Handelsforholdene paa den Underſaatterne fordeelagtigſte Maade. Myntforhold.


Vi have nu fulgt Kong Haakon i hans Beſtræbelſer for at hevde ſit Dynaſties Rettigheder, udvide dets Beſiddelſer og frede Rigets Grændſer. Vi ville her betragte den ikke ringe Virkſomhed, ſom han i de faa Aar, han overlevede ſin Fader, udfoldede med Henſyn til Rigets indvortes Anliggender, fornemmelig for ſaa meget ſom muligt at ordne Handelsforholdene til Underſaatternes Bedſte og hindre de hanſeatiſke Kjøbmend fra at anmasſe ſig endnu ſtørre Friheder, end Fredsſlutningen i 1377 og de eldre, derved bekræftede, Privilegier allerede tilſtod dem. Han havde udentvivl ikke ringe Hjelp herved af Provſten Hr. Henrik Henriksſøn, der fremdeles foreſtod Cantſler-Embedet, uden dog at ophidſes til denne Verdighed, og ſom i hans Fraværelſe beſørgede de løbende Expeditioner, medens hans Embedsmyndighed i Kongens Nærværelſe ſynes ganſke at være ophørt[1]. I Januar 1377, altſaa Vinteren efter at Kongen havde afſluttet Freden med Stæderne, holdt Kongen et Raadsmøde i Oslo, hvor flere Biſkoper, Riddere og Svene vare tilſtede[2]. Reſultatet af Raadſlagningerne var en Forordning vedkommende Hanſens Privilegier, der tydeligt viſer, hvor meget det var ham om at gjøre ikke at tilſtaa Hanſeaterne en Tøddel mere, end Privilegierne indeholdt. „De fleſte“, begynder han, „vide viſtnok, at de tydſke Kjøbmend af Hanſen have tiltaget ſig Ting, ſom vi og vort Rige have haft ſtor Skade af, og ſige, at de have haſt disſe Ting af vore Forfedres Naade og Privilegier. Men nu, da ſelve Søſtædernes Mend, nemlig Borgermeſteren i Lübeck, Hr. Jakob Pleſkow, have overgivet os i vor egen Haand de Privilegier, ſom vore Forfedre have undet dem, og vi af vor Naade have ſtadfeſtet disſe ſamme Privilegier, ſaa ville vi, at de ſtadigt ſkulle overholde dem efter vore Breves Lydelſe, medens vi derimod paa ingen Maade ville taale af dem de Ting, ſom de have tiltaget ſig uden Hjemmel af Privilegierne; og have vi derfor gjort denne Beſtemmelſe med vort Rigs-

  1. Den 2den Februar 1376 udſtedte ſaaledes Hr. Henrik i Kongens Navn et Mandat for Oslo, Dipl. N. II. 494 og III. 402, hvorved Kongen ej var tilſtede, ſiden hans Nærværelſe ikke omtales; han var nemlig da viſtnok i Danmark.
  2. Erkebiſkopen og flere Biſkoper havde juſt været ved Concilium i Bergen, ſidſt i November eller førſt i December (Dipl. N. I. 441). Flere af Biſkoperne maa ſaaledes fra Bergen have begivet ſig til Oslo.