Side:Det norske Folks Historie 2-2.djvu/130

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
82
Haakon Magnusſøn.

ſig paa Tunsbergshuus og derfra lod udgaa Ledingsopbud til Indbyggerne i Sogn, ſaaſom „de Tydſke i Sverige havde opſagt den Dag, ſom de havde med ham og hans Rige, og laa nu ferdige med deres hele Magt til at angribe ham ſelv, hans Rige Norge, og Almuen“. Der opbødes Fjerdedeels Leding af Folk og fuld Almenning af Koſt; de ſkulde være fuldſtændig indſkibede inden en Maaned efter at Brevet var dem forkyndt, og derpaa drage ſyd til ham ved Landsenden det raſkeſte de kunde. Skibsſtyremendene ſkulde efter Lovens Bud opnævne dem, der ſkulde fare. Og desforuden bød Kongen alle ſine Tjenere, haandgangne Mend og Sverre ufortøvet at indfinde ſig hos ham med Vaaben ved Landsenden til Rigets Vern[1]. Lignende Breve ere naturligviis udgaaede til de øvrige Fylker i Norge, og Friſten formodentlig angiven forſkjellig efter Afſtanden, for at alle kunde indtreffe nogenlunde ſamtidigt. I Sogn blev det ej forkyndt førend omkring den 5te Mai[2]. Anledningen til at Freden ſaa ſnart blev opſagt, vides ikke: formodentlig ſtod dette i Forbindelſe med et Tog, ſom Kong Albrecht ved disſe Tider ſynes at have foretaget til Skaane og Halland. Men Nordmendene og de Danſke hevnede dette ved et Indfald i Veſtergøtland og det veſtlige Smaaland, ja endog i Nærike og Veſtermanland, hvorved Skara med dens Domkirke, Ørebro, Veſteraas og Staden Jønkøping opbrendtes. Sandſynligviis har Kong Haakon eller hans Mend, maaſkee under Anførſel af Hr. Erik Ketilsſøn, førſt taget Vejen mod Axevall, for at erobre denne Borg, og de danſke Høvdinger paa Openſteen og Øreſteen m. m. rettet ſine Beſtræbelſer mod Jønkøping og Rumblaborg. Dette Tog foregik ſandſynligviis i Juli Maaned, ſaaſom det ej kan have begyndt førend en god Tid efter hiin 5te Mai, og Kongen, ſom vi ville ſee, endnu efter Midten af Juni var i Tunsberg; derimod maa det være tilendebragt inden Begyndelſen af Auguſt, idetmindſte var Jønkøping da allerede afbrendt[3]. Kong Haakons Død, der kort efter indtraf, har formo-

  1. Dipl. N. II. 461.
  2. Paa den Dag udſtedtes nemlig Gjenpart deraf i Viik i Sogn, aabenbart til Oplæsning for Almuen, Dipl. N. II. 462.
  3. Toget henføres i Chron. Scr. R. D. I. S. 66 til 1380. I de visbyſke Minoriters Chron. (ſſteds S. 45) ſiges der ogſaa, at Skara og Jønkøping brendtes, men der angives intet Aarstal, derimod ſiges det udtrykkeligt, at dette Indfald af Danſke og Norſke ſkete for at hevne Kong Albrechts Herjetog til Skaane og Halland. At i alle Fald Jønkøpings Brand maa have fundet Sted nogen Tid for den 7de Auguſt 1380 ſees deraf, at Høvedsmanden i Øſtergøtland, Erik Karmen, denne Dag paa Kong Albrechts Vegne tilſtod Jønkøpings Borgere Skattefrihed i fire Aar, paa Grund af den Brand og Ødeleggelſe, Staden havde lidt. Brev i Jønkøpings By-Archiv, Handl. rør. Skand. Hiſt. 32 B. S. 374, Styffe, Bidrag S. LXXI.