Side:Det norske Folks Historie 2-2.djvu/129

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest
81
1376–1380. Krig mellem Norge og Sverige.

frataget Hr. Jon Hafthorssøn, fordi denne havde været og fremdeles var Rigets Fjende[1]. Det tyder ogsaa paa noget mere end almindeligt, at Dronning Margrete, der ellers plejede at opholde sig i Danmark, nu havde begivet sig til Norge og, som det synes, tilbragte Vinteren der[2]. Hun var derimod den næste Sommer atter i Danmark[3]. Men Kong Haakon synes at have holdt sig i Grændse-Egnene Størstedelen af det følgende Aar, og det har sikkert især været for Krigens Skyld. I Begyndelsen af August Maaned var han i Marstrand, omgiven af sine ypperste Mend, nemlig Hafthorssønnerne, Hr. Agmund Finnssøn, Hr. Narve Ingevaldssøn, Hr. Jon Oddessøn, Hr. Ulf Holmgerssøn, Hr. Ulf Jonssøn, Hr. Gynther af Wedhausen, Hr. Jon Danssøn, og Hr. Haakon Eivindssøn, samt Haakon Jonssøn, Alf Haraldssøn, Gaute Erikssøn, Erlend Philipssøn og Otte Rømer. Der blev her vel afgjort Sager, som ikke stod i Forbindelse med Krigen, men Hovedhensigten af alle disse Mends Sammenkomst fra saa fjerne Dele af Riget, og paa en Kant saa nær den svenske Grændse, kan neppe have været nogen anden end at krige med Kongens Fjender i Sverige[4]. Imidlertid blev der dog sluttet en “Stilstand eller, som det heder, taget.en Dag. Man kjender hverken Tiden eller de nærmere Bestemmelser, kun saameget erfarer man, at den, som sedvanligt, skulde kunne opsiges fra hvilkensomhelst af Siderne, og med Hensyn til Tiden bliver det rimeligst at antage, at dette skete den samme Høst, da Kongen havde alle de nævnte Herrer hos sig, saa at vi vilde finde deres Navne paa Stilstandstractaten, om den endnu var til. Imidlertid vedblev Kong Haakon at ferdes paa disse Kanter, som om han ikke ret troede Freden. Sidst i November maa han have været paa Daleborg ved Venern, siden han i Nærheden deraf, ved Holms Kirke, tog den svenske Høvding Nisse Knutssøn til Naade og i sin Tjeneste, hvordan nu Sammenhængen er dermed[5]. Vi høre nu intet fra Kong Haakon førend anden Paaskedag (26de Marts) 1380, da han befandt

  1. Breve i det svenske Rigsarchiv; jfr. Styffe, Bidrag S. LXX.
  2. See det hos Suhm S. 59 i Uddrag meddelte Brev af 21de December 1378, hvor Margrete siger, at hun „for Forretningers Skyld“ var dragen til Norge.
  3. Den 10de Juli 1379 var hun i Lund, Suhm S 64.
  4. Dipl. Norv. II. 459, I. 458. Jevnfør nedenfor S. 99.
  5. Brev af 26de November, Dipl. N. V. 314. Han tilgiver her „velbaarne Mand“ Nisse Knutssøn, der nu er traadt i hans Tjeneste, hvad han har forbrudt sig imod ham, paa det Vilkaar at han forliger „de tvistende Parter“ (málsêgande), uden at man faar nøiere Underretning om, hvem disse Parter var. Nisse Knutssøn gik dog nok atter siden i Albrechts Tjeneste, siden han i Marts 1381 var Heredshøvding i Nærike (Br. i sv. Rigsarchiv). Formodentlig havde han været tagen til Fange af Kong Haakons Mend.