Side:Det norske Folks Historie 2-2.djvu/128

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
80
Haakon Magnusſøn.

for at raadſlaa med ham om Grendſens Forſvar og om andre vigtige Anliggender i hine Egne og har da baade bedet om Naade for Sernaboerne og medbragt Regulativet til Bekræftelſe, for at hindre de ſvenſke Geiſtliges Anmasſelſer. Kongens Ophold i Bergen, der formodentlig ſtrakte ſig lige fra Høſten 1377 til Sommeren 1378, ſynes for en ſtor Deel at have haft til Henſigt at anordne Søforſvaret og treffe Forholdsregler i Forbindelſe med de tydſke Kjøbmend til at ſtandſe Kaperierne. Thi paa en Hanſedag, ſom holdtes i Stralſund den 30te Mai 1378, indløb der et venſkabeligt Brev fra ham, hvorfor de forſamlede Raadmend i ſin Svarſkrivelſe takkede, idet de bad ham med ſine Mend „at frede Søfarten“, og anmodede ham om at ſende nyt Skyts (formodentlig dog kun Kaſtemaſkiner) ſaavelſom Mandſkab til Skibene[1]. Herraf ſeer man, at han enten ſelv har haft Skibe ude, eller hjulpet til at udruſte og bemande Hanſeaternes Krydſere.

I Juli 1378 var Haakon kommen tilbage til Tunsberg[2]; men ud paa Høſten finde vi ham nede i Ranrike, ſammen med Marſken Hr. Erik Ketilsſøn[3], oppebærende Penge og formodentlig i fuld Virkſomhed med Krigen mod Sverige. Samtidigt opholdt Kong Albrecht ſig i Veſteraas og ſøgte at ſikkre ſig ſine ſvenſke Høvdingers vaklende Hengivenhed ved at give dem en ny Forſikkring om, at de ſkulde nyde ſine gamle Friheder, at han aldrig vilde betynge Frelſemendene med Skattepaaleg, og at det ſkulde være de ſvenſke Mend, der ej torde opholde ſig i.Riget, tilladt at komme tilbage inden en vis Dag. At der denne Høſt og den paafølgende Vinter øvedes Fjendtligheder, og det endog ikke ſaa ganſke uheldigt fra Albrechts Side, ſees deraf, at en vis Olaf Magnusſøn, der maa have ſtaaet i Kongens Tjeneſte, den 15de October i Køping overdrog Hr. Karl Ulfsſøn af Tofta, hvis Fange han var, noget Jordegods for at løskjøbe ſig, og at Kong Albrecht ſelv den 19de Januar 1379 overlod ſin Marſk Steen Benedictsſøn nogle Ejendomme i Veſtergøtland, ſom han havde

  1. Suhm, XIV. 55.
  2. Man har et Landsviſtbrev af Haakon, dateret Tunsberg den 29de Juli 1378 Dipl. N. I. 451.
  3. Den 8de November var Kong Haakon ved Tuneims (nu Tanums) Kirke i Ranrike, og modtog der Penge af „ſin Tjener“ Ivar Ludvigsſøn (D. N. VI.), ſamme Dag var Hr. Erik Ketilsſøn paa Knee i Tuneim og overdrog Jordegods til Kongen, hvilket Jordegods denne 6 Dage efter, ved Neſine Kirke der i Nærheden, henlagde til en af fine Gaarde. Dipl. N. I. 452, 453. Samme Dag, nemlig den 14de November, udgav Kong Albrecht fra Veſteraas hiin Forſikkring (Hadorph, Riimkr. II. S. 37, 38). Som Medbeſegler nævnes hans Fader Hertug Albrecht og Broder Hertug Magnus; men om de have været magte„ ex vel et ſtort Spørsmaal; de kunde ſenere have ladet Brevet beſegle.