Side:Det norske Folks Historie 2-2.djvu/127

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
79
1376—1380. Krig mellem Norge og Sverige.

grete tidligere havde givet den danſke Høvding Jakob. Muus til Pantelehn, indløſte hun under ſit Ophold i Lund i September 1377[1]. Saaledes var nu, efter Hertug Eriks Afſtaaelſe af Openſteen, hele den Deel af Veſtergøtland, der grændſede til Kong Haakons Beſiddelſer, kommen under hendes umiddelbare Raadighed. Det var formodentlig iſær Krigen med Albrecht, eller, ſom Kong Haakon, der ej vilde erkjende Albrechts Ret til Kronen, udtrykte ſig, „de Tydſke i Sverige“, der ſeent ud paa Aaret i 1376, ſtrax efter hiin Tractat med Hertug Erik, kaldte Haakon tilbage til Norge, hvor han formodentlig tilbragte Julen i Oslo, ſiden vi finde ham der ved et Raadsmødet Januar Maaned[2]. Det var ſtrax efter, nemlig den 3die Februar, at han paa Akershuus ſkjenkede hiin Forlening ved Ljodhuus til Gudmund Grein: et Tegn paa at han da var beſkjeftiget med at ordne Forſvaret paa Grændſen. Om Vaaren gjorde han en Reiſe over Oplandene lige til Throndhjem[3], maaſkee for en Deel i den Henſigt at frede Grændſen og opbyde Leding eller fordre Krigshjelp, da vi erfare, at en ſaadan „Utgreidſle“ fordredes af Idre og Serna Sogne, ſom dengang hørte til Øſterdalen, og at den blev ydet i Idre, men derimod negtet i Serna, hvor en vis Hallvard Smid ſatte ſig i Spidſen for Almuen og fik flere til at ſette ſig op imod den kongelige Befaling. Denne Sag blev ſiden bilagt i Bergen, den 30te Mai 1378, hvor Kongen, ſom da befandt ſig i denne Stad, tilgav Sernaboerne deres Ulydighed, fornemmelig paa Raadsherren Hr. Narve Ingevaldsſøns Forbøn[4]. Denne troe Tilhænger af Kongen maa ſaaledes have haft noget over hine Bygder at ſige, og ſnareſt ſkulde man formode, at Kongen har overdraget ham Befalingen over alle Grændſe-Landſkaberne nord for Vermeland, nemlig Øſterdalen, eller den øſtlige Deel deraf, Herdalen og Jemteland. Thi nogle Aar ſenere finde vi ham udtrykkeligt nævnt ſom Høvedsmand over dette ſidſte Landſkab, og det ſamme Embede beklædte han viſt.allerede nu, da der neppe kan være nogen Tvivl om, at det var han, ſom, faa Dage efterat han havde udvirket Tilgivelſe for Sernaboerne, fik Kongen, fremdeles i Bergen, til at bekræfte det Regulativ for Preſte-Indtægterne i Jemteland, ſom Kong Haakon Magnusſøn den eldre havde udgivet i 1305, og udtrykkeligt forbyde den uppſalſke Erkebiſkops Provſter og andre Geiſtlige at tynge dem med andre Paaleg og Fordringer, end Regulativet hjemlede[5]. Hr. Narve er altſaa rimeligviis kommen til Kongen

  1. Suhm, XIV. S. 507.
  2. Den 29de Januar var Kongen i Oslo, Norges gl. L. III. S. 198.
  3. Den 4de Marts var Kongen paa Thotn (Dipl. N. II. 497), den 5te Mai i Nidaroos (Norges gl. L. III. S. 900.
  4. Dipl. N. VI. Dipl. Dalekarl. No. 84.
  5. Norges gl. L. III. S. 201.