Side:Det norske Folks Historie 2-2.djvu/13

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
V

fandtes mindſte Anlæg og Villie hos hine Diſciple, maatte enhver af dem gjøre gode Fremſkridt. Hvad Munch angaar, havde allerede den Underviisning, han havde nydt af ſin Fader, og end mere den videnſkabelige Interesſe, denne havde vidſt at bibringe ham, ſkaffet ham et godt og ſikkert Underlag.

Af hvad ovenfor er ſagt, vil man let ſlutte, at Munch maatte høre til det Kuld Diſciple, der allerførſt dimitteredes fra Skiens Skole 1828. Han var No. 2, Profesſor Schweigaard No 1, nuværende Høieſteretsasſesſor O. Løvenſkjold No. 3 og nuværende Sognepræſt til Drangedal F. C. Müllertz No. 4. Da Rektoren gjerne vilde — og det har ogſaa ſlaaet ind — at det førſte Kuld ret ſkulde gjøre Skolen Ære, havde han i den ſidſte Tid med fordoblet Omhu ledet Dimittendernes Studier og navnlig formaaet dem til at læſe og lægge op et betydeligt ſtørre Kvantum Latin og Græſk, end der efter Reglementet udfordredes. Men uanſeet denne udvidede Examens-Læsning havde dog Munch netop i ſidſte Aar fundet den fornødne Tid til at lægge ſig efter vort ældre Sprog, hvortil han tidligt følte ſig ſtærkt hendragen. Faderen havde blandt ſine Bøger Raſks islandſke Grammatik, Bjørn Haldorſens Lexikon og et Par Sagaer, navnlig førſte Bind af Folio-Udgaven af Heimskringla. Disſe Bøger vakte hos Drengen Lyſten til at lære vort gamle Sprog og Literatur at kjende; og da han med ſit forbauſende hurtige Sprognemme allerede i ſin tidligere Barndom havde lært ſaameget Franſk og Tydſk, at han ei behøvede yderligere at beſkjæftige ſig med disſe Sprog, kunde han anvende ſaameget mere Tid paa Oldnorſken. Til dette Studium opmuntrede desuden Faderen ham ſærdeles og ſkaffede ham med al ønſkelig Liberalitet yderligere Hjælpemidler, navnlig de juſt da udkommende førſte Bind af Fornmanna Sögur. Da han afgik fra Skolen til Univerſitetet, var han allerede kommen ſaavidt, at han med Lethed kunde læſe oldnorſk Proſa. Han var ſig imidlertid fuldkommen bevidſt, at Sprogſtudiet maatte, fornemmelig ſom nødvendigt Hjælpemiddel til et grundigere Studium af Fædrelandets Hiſtorie, have overveiende Betydning for ham. Og Hiſtorien i Almindelighed og Fædrelandets i Særdeleshed var hans afgjorte Yndlingsfag[1].

  1. I et Mindedigt ſiger P. A. Munchs jævnaldrende Fætter, Digteren A. Munch:

    „Alt tidlig var han fuld af
    Sit ſtore Kald.
    Jeg mindes grant,
    — Alt ſom Dreng ſagde han til mig:
    „Jeg vil blive
    Vort Fædrelands Herodot —
    Bliv ſaa Du dets Tyrtæus!“
    („For Hjemmet“ IV, S. 342).