Side:Det norske Folks Historie 2-2.djvu/12

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
IV

Ægteſkab, og en Halvſøſter af Digteren Edvard Storm, hvis Moder igjen var en Søſter af Peter Munchs Moder.

Præſten Peter Munch havde to Sønner og ſyv Døtre. Sønnerne vare: Johan Storm, født 1778 og død 26 Jan. 1832 ſom Biſkop i Chriſtiansſand (Digteren Andreas Munchs Fader), og Edvard, født 1780. Den Sidſte, Profesſor Munchs Fader, var førſt Lærer ved Kadetakademiet i Chriſtiania, men blev ſiden (1813) Sognepræſt til Gjerpen og 1833 Stiftsprovſt i Chriſtiania, hvor han døde 14de Juli 1847. Begge Brødrene vare gifte med hver ſin Datter af forhenværende Sognepræſt til Aal, ſiden til Sigdal, A. Hofgaard, hvilken Familie er meget udbredt, iſær i Omegnen af Drammen. Og de viedes ogſaa til hver af Søſtrene paa ſamme Dag, i Haslum Kirke. Johan Storm Munchs Kone var Elſe Petronelle, og Edvard Munchs Johanne Sophie.

Profesſor Peter Andreas Munch var den ældſte af 7 Sødſkende, tre Sønner og fire Døtre, der naaede en moden Alder. Han var født i Chriſtiania den 15de December 1810, medens Faderen endnu var Akademielærer her. Ved Reiſen til Gjerpen i 1813 var han ſaaledes kun i ſit tredie Aar, og dog ſtod endnu i hans ſidſte Aar enkelte Momenter af den dunkelt tilbage i hans Erindring.

Sin væſentligſte Underviisning ſom Barn fik han af Faderen, der ifølge Vidnesbyrd af Folk, ſom have kjendt ham nøiere, var en ligeſaa fiint, humaniſtiſk dannet ſom perſonlig elſkværdig Mand, hvad der dog langtfra paaſkjønnedes paa det nye Sted og under de nye Forholde, han i en fremrykket Alder flyttedes hen i.

Da Skiens nyoprettede Skole ſeenhøſtes 1823 traadte i Virkſomhed, ſattes Peter Andreas derind ſom Diſcipel. Han optoges i anden Klasſe, der tillige var den øverſte; thi Skolen havde endda ikke flere viderekomne Diſciple. Paa den Maade gik det til, at han altid var i øverſte Klasſe; thi den Klasſe, hvortil han hørte, avancerede efterhaanden til at blive tredie og fjerde (den egentlige Meſterlektie), uden at der i hans Tid meldte ſig nogen Diſcipel, hvis Kundſkaber anviſte ham Plads i nogen høiere Klasſe.

Den Klasſe, hvori Munch var, beſtod ved Oprettelſen kun af 4 Diſciple og havde aldrig over 8. Denne Omſtændighed bidrog viſtnok til at danne etſlags engere og fortroligere Forhold mellem Lærerne og Diſciplene, ligeſom ogſaa disſe derved mere udeelt kunde nyde godt af Underviisningen. Naar man nu tillige veed, at Skolens Beſtyrer var den udmærkede Rektor Ørn, der er ligeſaa bekjendt for ſin Nidkjærhed og Humanitet, ſom for ſin Evne til at vække den videnſkabelige Sands hos Diſciplene, da vil man lettelig kunne forſtaae, at ſaaſnart der