Side:Det norske Folks Historie 2-2.djvu/125

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
77
1376—1377. Krig mellem Danmark og Mecklenburg.

til Udførelſe. Saaledes indtraadte det fjendtlige Forhold paany, ſkjønt det rigtignok lader til, at Krigsforetagenderne nu meſt beſtode i Kaperier paa Søen, udøvede af begge Partiers Tilhængere, medens Hertugen indſkrænkede ſig til at befæſte ſin Magt i Skaane og vinde flere Tilhængere blandt dette Landſkabs Adelsmend. Thi ſtrax efter dette Danehof var det, at Tuve Galen, der ſelv havde deeltaget deri, og Anders Jakobsſøn den 4de Auguſt i Wismar tilſagde Hertugens Datterſøn ſin Hjelp. Ligeledes ſøgte de holſtenſke Grever ved Liſt og Magt at tilvende ſig endnu flere af de ſønderjydſke Slotte, og kaldte ſig uden Videre „Herrer til Sønderjylland[1]. Hertugen paakaldte derhos fremdeles den tydſke Keiſers Biſtand mod det danſke Raad, og denne indſtevnede virkelig in September en heel Deel danſke Slots-Høvedsmend til at ſtaa til Rette for ſin Domſtol[2]. Men herom brød man ſig naturligviis ikke i Danmark, og Keiſerens Tilſagn om at underſtøtte det mecklenburgſke Huus i dets Fordring paa Danmarks Trone blev ſaaledes af ingen Nytte. Alligevel maa denne Krigstilſtand i Længden have været ubehagelig nok for Danmark, deels fordi en ſtor Deel af Skaane, ſaaledes ſom det allerede er nævnt, var i Mecklenburgernes Hænder, deels ogſaa fordi Høvedsmendenes Selvraadighed og Voldſomhed ved Krigstilſtanden fik en ny Næring, da enhver af dem, iſær de, der havde Slotte i Forvaring, under de nu herſkende Forhold kunde optræde næſten ſom en felvſtændig liden Fyrſte, hvilken Haakon og Margrete maatte være ængſtelig for at ſtøde for Hovedet, medens Mecklenburgerne viſtnok ikke ſparede paa de bedſte Tilbud for at vinde dem. Saaledes have vi ſeet, at tre ſkaanſke Adelsmend fik hvert ſit Hered til Pantelehn og lovede til Gjengjeld at underſtøtte Mecklenburgerne i Krigen mod Danmark med et ikke ubetydeligt Antal Krigsfolk. Søen foruroligedes af Kapere baade fra Danmark og Mecklenburg, der ſværmede om i Farvandene og hindrede Skibsfarten, ſaa at Hanſeſtæderne og Kong Haakon maatte holde Krydſere ude for nogenledes at frede den[3]. Paa denne Viis gik Tiden

  1. Rudloff, l. c. S. 500, Styffe, Bidrag S. LXVIII. Keiſerens Stevnebreve ere daterede den 12te September 1377, altſaa er vel Anmodningen derom fra Hertugen indgiven i Juli eller Auguſt.
  2. Scr. r. D. VII. S. 99. 100.
  3. Allerede paa Hanſedagen i Stralſund 1377 taltes der om at udruſte Kogger mod Sørøverne, ligeledes handledes derom paa Hanſedagen den 25de Januar og 30te Mai 1378, o. fl., ſee Suhm, XI. S. 37, 53—55. Det ſees her, at Wismar og Roſtock ingen Skibe vilde udruſte mod Sørøverne, ſaa længe ſom Hertugen af Mecklenburg var uforliigt med Danmark; kun naar et ſaadant Forliig var kommet iſtand, og Sørøverne da angreb dem, ſkulde de udrede Krigsfolk ligeſom de andre. Deraf kan man ſlutte, at Kaperne, iſær i den førſte Tid, fornemmelig udgik fra mecklenburgſke Havne, og ſandſynligviis