Side:Det norske Folks Historie 2-2.djvu/119

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
71
1376. Fredsſlutning i Kalundborg mellem Norge og Stæderne.

udredet. Dette er ſimpelthen en Anvendelſe af en af Lovbogens egne Artikler.

4. Det ſkulde være ethvert Skib tilladt at løbe ind i Havnen ved en af fire fornemſte norſke Stæder med ſaakaldet Top-Caſtell paa Maſten, men maatte ikke legge til Bryggen eller ſkyde Landgangsbro i Land, førend efterat Top-Caſtellet var nedtaget. Herved vilde man vel forebygge en Overrumpling og overhoved hindre de fremmede Kjøbmend fra at udøve Vold.

Denne Traktat med dens enkelte Artikler lovede Kongen og de nævnte Raadsherrer med ham ubrødeligt at holde og beſeglede alle de herom udferdigede Breve. Stædernes Gjenbreve, der ſom ſedvanligt ſiden udſtedtes enkeltviis, efterat der her foreløbigt blev udferdiget til Kongen et Forſikringsbrev derom, indeholdt kun den ene Artikel om Fred og Enighed og tilſikkrede Kongen og hans Underſaatter den ſamme Frihed til at beſøge Stæderne og handle der, ſom der i Kongens Brev var tilſtaaet Stædernes Indbyggere. Hiint Forſikkringsbrev blev overleveret Kong Haakon ſamme Dag, og det ſkulde gjelde ſaa længe, indtil Kongen havde modtaget Stædernes ſærſkilte Gjenbreve, hvilke alle ſkulde være indſendte til Baagahuus inden førſtkommende Mortensdag. De lübeckſke Geſandter gave dog Kongen allerede nu en Afſkrift af det Brev, han da ſkulde faa. Det beſtemtes udtrykkeligt, at hvis Roſtock og Wismar vilde være indbegrebne i Freden — man havde for en Sikkerheds Skyld nævnt dem —, da maatte de, foruden at ſende ſine Frihedsbreve, ikke tilføje Kongen eller hans Hjelpere nogen Skade, eller hjelpe ſine Herrer de mecklenborgſke Hertuger imod ham, uden hvis han gjorde Indfald i Hertugernes eget Land, ligeſom ogſaa Hertugerne maatte kunne kjøbe Heſte og hverve Folk hos dem; vilde de hjelpe de Mecklenburgſke udenfor Hertugdømmets Grændſer, med andre Ord, hæve Freden, da ſkulde de opſige den et Fjerdingaar forud. Kampens Borgere fik allerede ſtrax af Kongen et Bekræftelſesbrev paa Privilegierne; det er meget muligt, at et ſaadant ogſaa udſtedtes til enhver af de øvrige Stæder, der havde ſendt Geſandter[1].

Den ſamme Dag blev det ogſaa paa Korsør Slot afgjort mellem Befuldmegtigede fra Stæderne og det danſke Raad, at Kong Olaf med ſit

  1. Kong Haakons Fredsbrev af 14de Auguſt er aftrykt hos Th. Torvesſøn, Hist. Norv. IV. S. 500—502, og paa Tydſk i Willebrands „Hanſiſche Chronik“ III. S. 32—34. Stædernes Gjenbrev til Kong Haakon findes ſom Bilag til det Cirkulære fra Lübecks Raad til de eſtlandſke og liflandſke Stæder, hvorom der her nedenfor tales, og ſom er aftrykt i Bunge’s Liv. Eſt. Kurl. Urkundenb. III. S. 322—326, No. 1122. Kongens Brev til Kampen findes i Dipl. N. V. 291. Jvf. forreſten Suhm, XIV. S. 23, 24.